Aizaia 52

1 Otio, Otio Jerusalemi kumamoka otinka hankaveka'a eri kavugato. Knare'ma hu'nesnia avasase'ane kukenaka'a eri hankrenka so'e zantfa huo. Ruotage'ma hu'nana Jerusalemi kumamoka Ra Anumzamofo vahe'ma omaninesaza vahera eofregahaze.

Vakna, vakna! klæd deg i di kraft, du Sion! Klæd deg i ditt høgtidsskrud, Jerusalem, du heilage by! For aldri meir skal det koma i deg ein u-umskoren eller urein.

2 Jerusalemi kumamoka kinama hugantagenka mani'nampintira otinka kugupa rupopo hutro. Saioni mofa'moka knankempima seni nofi'ma rente'za kinama hugante'nafintira eri netrenka fru hunka manio.

Rist av deg dusti og reis deg, og kom deg til sætes, Jerusalem! Løys deg frå lekkjorne um din hals, du fanga Sions-dotter!

3 Na'ankure Ra Anumzamo'a amanage huno hie, Tamagrira zagorera atroge'za mizase'za tamavre'za ovu'nazanki, amne tamavre'za vu'naze. Ana hu'neanki'na tamagrira zagoretira antesi'na ontamavregahuanki, amane tamagu'vazi'na ete tamavregahue.

For so segjer Herren: For inkje vart de selde, og utan pengar skal de verta utløyste.

4 Ra Anumzamo'a amanage hu'ne. Esera nagri vahe'mo'za Isipi moparega urami'za kraga vahe umani'naze. Hagi Asiria vahe'mo'za amane zampi zamazeri haviza hu'naze.

For so segjer Herren, Herren: Fyrr drog folket mitt ned til Egyptarland og vilde vera gjester der, og Assur var hard imot det utan grunn.

5 Hagi menina amafina na'a ante'nogeta negaze? Nagri vahera hazenkezmia omane'neanagi amane zampi zamavare'za vu'naze. Ana hazage'za kegavama hunezmantaza vahe'mo'za tusi kiza zokago ke nehu'za, mika kna nagia huhaviza nehaze.

Og no, kva skal eg vel gjera her? segjer Herren, då folket mitt er burtrive for inkje, valdsherrarne uler, segjer Herren, og alltid, heile dagen, vert namnet mitt spotta.

6 E'ina hu'negu Nagri nagia ke'za antahiza hugahaze. Ana hu'negu ana knarera kema hurami'nea Anumzane hu'za Nagrira ke'za antahiza hugahaze. Tamage e'i Nagra ama mani'noe.

Difor skal folket mitt læra å kjenna namnet mitt; difor skal de merka den dagen at det er eg som taler: ja, her er eg.

7 Knare musenkema agonaramimpima erinoma ne-eno rimpa fruma huno manizamofo ke'ma huama nehuno, so'e huno'ma manizamofo kema huama'ma nehuno, agu'vazino avrezamofo kema huama'ma nehuno, Saioni kumapima nemania vahe'mofonku'ma kagri Anumzamo'ma kinima mani'neno kegava hugahiema huno'ma nehia vahe'mofo agia agusamo'a hentofaza hu'ne.

Kor fagre er på fjelli hans føter som ber gledebod, som forkynner fred, som ber godt bod, som forkynner frelsa, som segjer til Sion: «Din Gud er no konge!»

8 Hagi antahiho, ran kuma keginamofo agofetu'ma mani'neza kegavama nehaza vahe'mota, magoka kezatita muse zagamera hiho. Na'ankure tamagra tamavufinti'ma nege'sageno Ra Anumzamo'ma Saioni kumate'ma ete ne-esige'za anara hugahaze.

Høyr, dine vaktmenn ropar! Dei jublar alle i hop. For dei ser med eigne augo at Herren kjem heim att til Sion.

9 Jerusalemi kuma'ma havizama hu'nea kazigama mani'naza vahe'mota, magoka tamagerura eri mago huta ranke huta muse zagamera hiho. Na'ankure Ra Anumzamo'a vahe'a zamazeri so'e nehuno, Jerusalemi kumara agu'vazino ete nevare.

Set alle i med jubelrop, de grushaugar i Jerusalem! For Herren trøystar sitt folk, løyser ut Jerusalem.

10 Ra Anumzamo'a hankavenentake huno ruotge'ma hu'nea azana ama mopafi vahetera erinte ama nehianki'za, maka kaziga ama mopafi nemaniza vahe'mo'za kegahaze. Ana hu'neanki'za maka ama mopafima mani'naza vahe'mo'za, tagri Ra Anumzamo'ma vahe'ama zamagu vazino'ma zamavaresnia zana kegahaze.

Herren syner sin heilage arm for augo på alle folk, og alle utbygder på jordi ser frelsa frå vår Gud.

11 Babiloni kumara atreta atiramita eho, atreta atiramita ne-etma, agruma osu'nesnia zana avakora osiho. Ana nehutma Ra Anumzamofo mono nompima eri'zama e'neriza zantamina eritama esnaza vahe'mota, tamagra'a tamazeri agru huteta ana zantamina erita eho.

Burt, burt, drag ut derifrå! Ikkje rør noko ureint! Drag ut derifrå og reinsa dykk, de som ber Herrens kjerald!

12 Hianagi tamagra ame'amara hutma Babiloni kumara atretma vuge, korora freta vugera osiho. Na'ankure Ra Anumzana Israeli vahe Anumzamo vugota huramanteno ne-eno, ehenka huno kegava huramanteno vugahie.

For de skal ikkje fara hovudstup, ikkje heller renna i flog. For Herren gjeng fyre dykk, og Israels Gud fer sist i ferdi.

13 Hagi keho, maka zama nagri eri'za vahe'mo'ma haniana, knare antahizanteti nehanigeno, anazamo'a knare zanke hugahie. Ana nehanige'za vahe'mo'za nege'za ra agi nemiza, agri agia husga hugahaze.

Sjå, vist ber min tenar seg åt, han stig og veks, vert umåteleg stor.

14 Hagi agri'ma ahazageno koramo'ma hu'nea zanku nege'za vahe'mo'za anthintahi hakarea hu'naze. Ana higeno vahe'mo'zama azeri haviza hazageno, avugosamo'a havizantfa huno vahe'mofo avugosagnara osu'ne.

Som dei fælte av deg mange - so umenneskjeleg skamførd såg han ut og ei som mannsborn hans skapnad var -

15 E'ina hu'negu huno Nagri eri'za nemo'a hakare'a ama mopafi vahera zamazeri otisanige'za Nagrira monora hunantegahaze. Agrama haniaza nege'za kini vahe'mo'za keaga osugahaze. Na'ankure korapara ama ana zankura zamasamige'za ontahi'naza za nezamasamino, zamaveri hazage'za onke'nazaza zamaveri hanige'za nege'za, antahi amara osu'nazaza zamasamige'za ama' antahi'zama eri'za zanku anara hugahaze.

so fær han mange folkeslag til å furda, yver honom skal kongar tagna; for dei ser det som ei var fortalt deim, og dei ansar på det som dei aldri hev høyrt.