< Aizaia 32 >
1 Hagi antahiho, mago zupa mago kini ne' efore huno fatgo avu'avazanteti vahera kegava nehanigeno, kva vahe'amo'za mago avamente ante'za vahera kegava huzmantegahaze.
Sjå, med rettferd skal kongen råda, og hovdingarne skal styra etter rett,
2 Hagi mago mago vahe'mo'za tusi zahoku'ma ome fra'ma neki'za kuma kna nehu'za, ununko'matigeno vahe'mo'zama ome frama nekiza kumakna nehu'za, ti omane hagege kokampima neonse tintami hanatino eankna nehu'za, ka'ma kokampi ra havemo zage reso huntegeno turuna hunteankna hu'za manigahaze.
og kvar ein av deim skal vera som eit skyle for veret og ei livd mot sturtregn, som vatsbekkjer på ein turr stad, som skuggen av eit veldugt berg i eit uppturka land.
3 Ana nehanige'za zamavufinti'ma kesnaza vahe'mo'za zamavua kesu nokisnage'za, zamagesama ante'za antahisnaza vahe'mo'za, antahi ankeregahaze.
Då skal augo åt deim som ser ikkje vera blinde, og øyro åt deim som høyrer, skal vera grannhøyrde,
4 Hagi antahintahi osu ame hu'za nanazama nehaza vahe'mo'za, menina ama' antahi'za eneri'za miko zampina refkohu so'e hugahaze. Ana nehanage'za zamagi'mo'ma kna nehige'za keagama hu so'ema nosaza vahe'mo'za keaga hu so'e hugahaze.
hjarto åt dei tankelause skal evla skyna, og tunga åt dei stame skal hava lett for å tala klårt.
5 Hagi havi vahe'ene neginagi zama nehaza vahe'ma ra zamagima nezamiza zamo'a vaganerena, havi zamavu'zmava'ma hu'za eri'naza zama vahe'ma nezmizage'za, husgama hunezmante'za ra zamagima nezamiza zamo'a vagaregahie.
Dåren skal ein ikkje meir kalla gjæv, og den innfule skal ein ikkje kalla hugstor.
6 Na'ankure negi vahe'mo'za neginagi naneke nehantagaze. Mika zupa kumi'ma hu zankuke nehake'za, Ra Anumzamofona ave'osia avu'avaza nehu'za, Anumzamofonkura rama'a havige nehaze. Ana nehu'za zamagaku'ma nehaza vahera ne'zana nozami'za, tinku'ma zamavesia vahera tina nozamize.
For dåren talar dårskap, og hjarta hans finn på vondt; han gjer vanheilag gjerd, og talar forvende ting um Herren, han let den hungrige svelta og let den tyrste vanta drikka.
7 Hagi havige vahe'mofo asenifina havi antahi'zamo avite'ne. Zamagra vahe'ma zamazeri havizama hunakura, havige eri'za kankamu retro hu'za havige kereti zamunte omne vahera rezmatga nehaze. Ana nehu'za nanekere'ma otiza zupa, zamunte omane vahe'mo'za tamage nehazanagi, zamagra havige hu'za keagafina zamazeri havia nehaze.
Og våpni åt den innfule er vonde; han tenkjer ut meinråder, til å føra dei spaklyndte i ulukka med falske ord, og det når den fatige talar det som rett er.
8 Hianagi knare antahi'zane vahe'mo'za knare zanke retro nehanage'za, vahe'mo'za antahi zamigahaze. Ana nehu'za maka zupa anama retro'ma hu'naza antahizante oti hakaveti'neza knare avu'ava zanke hugahaze.
Men gjævingen hev gjæve tankar, og han stend fast ved det som gjævt er.
9 Jerusalemi a'nemota, menina noma mani zantamifina so'e huta mani'netma, tamagrama antahi'zana anazanke huta manigahune hutma nentahize. Hianagi menima hanua nanekere tamagesa anteta antahiho.
De sorglause kvinnor, statt upp og høyr det eg segjer! De trygge døtter, vend øyra dykkar til min tale!
10 Menina mago'zana forera osigeta, so'e huta mani'naze. Hianagi mago kafu huteta osi'a kna manita vanageno, grepi ragamo'a zahufafi harari huraminigeta ne'za raga'a oragigahaze.
Um år og dag skal de skjelva, de trygge! For det er ute med vinhausten, frukhausten kjem ikkje.
11 Hagi mago zana fore osanigeta so'e huta manigahune hutama nehaza a'nemota, menina antri huta koro nehuta, kukenatamia tagato tagatu nehuta tamasunku kukena eri rugagita masiho.
Vert forfærde, de sorglause; skjelv, de trygge! Klæd dykk og næk dykk, og umgyrd dykkar lender!
12 Knare nare hoza tamigu'ene waini hozatamigura tamazana kofita tamasunku huta tamamizare nemasagita zavi ateho.
Dei slær seg for bringa yver dei fagre marker, yver det fruktrike vintreet,
13 Nagri vahe'mokizmi mopagura tamasunku huta zavi ateho. Na'ankure ave'ave nofi'mo'ene havi tra'zamo ana mopafina hageno pogigahie. Hagi musema huta nemaniza nontamine, musema huta nemaniza ran kumamo'a omanegahie.
yver jordi åt mitt folk, der tornar og tistlar skyt upp, ja, yver alle gledehus, den morogalne byen.
14 Na'ankure maka vahe'ma rankumapima mani avitene'zama kegekege'ma hu'za vanoma nehaza zana atre'za fresnageno, vahe kugoa origahie. Onagamu mesga hu'nege'za mani'neza kuma kegava nehaza none, kini vahe nomo'a amne meno haviza hanigeno, tonki afutamimo'za muse nehu'za anampina vano nehanageno, sipisipi afu'mo'za anampina vano hu'za trazana negahaze.
For borgi er tom, mugen i byen er burte. Haug og vakttårn hev vorte til holor for ævelege tider, til frygd for villasen, til beite for bølingar -
15 Ana huta mani nesnunkeno, Ra Anumzamo'a Avamu'a eri tagitrenigeno tagritera eramigahie. Ana hanigeno ana knafina ka'ma kokamo'a, masavenke huno tretre mopa fore nehanigeno, ana masaventretre hunenia mopafintira mago zafa tanopagna hugahie.
til dess åndi vert utrend yver oss frå det høge, og øydemarki vert til ein frukthage, og frukthagen vert rekna som skog.
16 Hagi fatgoma huno refko hu avu'avazamo ka'ma kokampina fore huno meno nevina, tretre'ma hania mopafina fatgo avu'ava zamo efore huno meno vugahie.
Og rett skal bu i øydemarki, og rettferd skal hava sin heim i frukthagen.
17 Hagi fatgo avu'ava zamofo ne'za raga'ama efore'ma haniana, veamo'za korora osu'za akohe'za fru hu'za nemaniza maka zupa oti hankavetigahaze.
Og rettferds verk skal vera fred, og rettferds frukt ro og tryggleik til æveleg tid.
18 Ana hanigeno Nagri vahe'mo'za kuma zamifine, nozamifina mago zamo'a zamazeri koro osanige'za zamarimpa frune nemaniza, mago'a zamofo agasasankea ontahi'za akohe'za manigahaze.
Og folket mitt skal bu i freds bustad og i tryggleiks tjeld og på sorgfrie kvilestader.
19 Ko'mopa ko'mo eramino zafa tanopa ru puraru nehuno, rankumara ahe fragu vazinigeno fragu vaziramino mopafi masegahie.
Men det skal hagla når skogen fell, og djupt skal byen søkka ned.
20 Ra Anumzamofo vahe'mota maka zupa muse hugahaze. Ana nehuta ne'onse timofo tvaonte ho'za anteta avimzana runeranita, bulimakao afutamine, tonki afutamia zamatresnage'za zamesite amne vano hu'za trazana negahaze.
Sæle er de som sår attved alle vatn, som let uksen og asnet vera på frifot!