< Galesia 3 >

1 Hagi tamagra neginagi Galesia vahere, Nagra Jisasima rugeka zafare ahageno fri'nea kea ko huama hugeta antahi'nazanagi, ina ne'mo antahintahitamia tamazeri savrira nehie?
O, I uforstandige Galatere! hvem har fortryllet eder, I, hvem Jesus Kristus blev malet for Øje som korsfæstet?
2 Nagra mago'za tamagripintira kena erifore hu'za hue. Tamagrama Ruotge Avamuma eri'nazana, kasegemofo erizanteti eri'nazafi, ke nentahita tamentinti nehuta eri'naze.
Kun dette vil jeg vide af eder: Var det ved Lovens Gerninger, I modtoge Ånden, eller ved i Tro at høre?
3 Tamagra negi nenazafi? Avamumo eri agafa hu'nea eri'zana, tamagratami hanavereti erivagare'za nehazo?
Ere I så uforstandige? ville I, som begyndte i Ånd, nu ende i Kød?
4 Tamagrama ko'ma knazama eri'nazana, amane eri'nazo? Nagrama nagesa antahuana amne knazana e'ori'naze.
Have I da prøvet så meget forgæves? hvis det da virkelig er forgæves!
5 Anumzamo'ma Ruotge Avamu'a neramamino, kaguvazama tamagripima erifore hu'neana, Mosese kasege avaririzageno anara hu'nefi? Anumzamofo ke nentahita, Agrite tamamentinti hazageno anara hu'ne?
Mon da han, som meddeler eder Ånden og virker kraftige Gerninger iblandt eder, gør dette ved Lovens Gerninger eller ved, at I høre i Tro?
6 Avontafemo'a anage hu'ne, Abrahamu'a amentinti higeno, Anumzamo'a fatgo nere huno agrikura hu'ne. (Jen-Agf 15:6)
ligesom jo "Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed".
7 E'ina hu'negu antahita ketama hanazana, zamentintima haza vahe'mo'zage, Abrahamu mofavre mani'naze.
Erkender altså, at de, som ere af Tro, disse ere Abrahams Børn.
8 Avontafepina anage huno krente'ne, Anumzamo'a megi'a vahera zmentinti hanageno zmavregahie huno hu'ne. E'ina hu'negu Anumzamo'a anage huno Abrahamuna Knare Musenkea asmino, Maka mopafi vahe'mo'za kagripinti asomura erigahaze huno hu'ne. (Jen-Agf 12:3)
Men da Skriften forudså, at det er af Tro, at Gud retfærdiggør Hedningerne, forkyndte den forud Abraham det Evangelium: "I dig skulle alle Folkeslagene velsignes",
9 E'ina hu'negu iza'o amentintima hanimo'a, amentinti ne'ma Abrahamuma ami'nea asomura erigahie.
så at de, som ere af Tro, velsignes sammen med den troende Abraham.
10 Na'ankure kasegema avaririzante Anumzamo'a muse hunantegahie hanimo'a, kazusifi mani'ne. Anumzamofo avontafepina anage hu'ne, Mika vahe'mo'za mika kasegema amage'ma ontesnamo'za kazusifi manigahaze hu'ne. (Diu-Kas 27:26)
Thi så mange, som holde sig til Lovens Gerninger, ere under Forbandelse; thi der er skrevet: "Forbandet hver den, som ikke bliver i alle de Ting, som ere skrevne i Lovens Bog, så han gør dem."
11 Hagi mago vahe'mo'e huno kasegema amage'ma antezampintira Anumzamofo avufina fatgo vahera omanigahie. Na'ankure Fatgo vahera zamentintima hanagu manigahaze. (Haba 2:4)
Men at ingen bliver retfærdiggjort for Gud ved Lov, er åbenbart, thi "deri retfærdige skal leve af Tro."
12 E'inahukna hianagi, kasegemo'a amentinti hu'zana omnene, Iza'zo e'inahu hu'za kasegemofo amage'ma nentesazamo'za, ana kasegere manigahaze. (Lev-Pri 18:5.)
Men Loven beror ikke på Tro; men: "Den, som gør disse Ting, skal leve ved dem."
13 Kasegemofo kazusifintira Kraisi'a mizaseranteno taza hu'neankino, ana kazusia Agra'a erino taza hu'ne. Na'ankure anage huno avontafepina krentene, Maka vahe'mo'za keka zafare'ma hanti'nesamo'za kazusifi mani'naze hu'ne. (Diu-Kas 21:22, 23)
Kristus har løskøbt os fra Lovens Forbandelse, idet han blev en Forbandelse for os (thi der er skrevet: "Forbandet er hver den, som hænger på et Træ"),
14 E'ina hu'negu Abrahamuma huhamprinte'nea asomumo'a, Krais Jisasimpinti megia vahepina nevanigeta, tagra huvempa hu'nea Avamura tamentinti hanuta erigahune.
for at Abrahams Velsignelse måtte komme til Hedningerne i Kristus Jesus, for at vi kunde få Åndens Forjættelse ved Troen.
15 Hagi nenfugate, Nagra vahe'mo'zama maka knama nehaza zmavuzmavate hunte'na tamasamiza hue, vahe'mo'za'ma mago'zama hu'naku mago zamarimpama hu'za kema hagerafinesaza kea, mago vahe'mo'a rugea huntege, eri atrege osugahie.
Brødre! jeg taler på Menneskevis: Ingen ophæver dog et Menneskes stadfæstede Arvepagt eller føjer noget dertil.
16 Korapara Anumzamo'a Abrahamunku'ene agripinti fore'ma hania mofavregura huvempa kea hunte'ne. Agra kagri mofavreramine huno osu'ne. Agra rama'a mofavreraminkura osu'ne. Magoke mofavregu huno anage hu'ne, Kagripinti fore'ma hanimo'ema hu'neana, e'i Kraisinku hu'ne. (Jen-Agf 17:7)
Men Abraham og hans Sæd bleve Forjættelserne tilsagte; der siges ikke: "og Sædene", som om mange, men som om eet: "og din Sæd", hvilken er Kristus.
17 Hanki nagrama nehuana amanage nehue, esera Anumzamo'a Abrahamu'ene huvempa hutegeno, 430'a kafuzage evutegeno, henka kasegea efore hu'neankino, kasegemo'a Anumzamo'ma huvempama hu'nea kea eri otregahie.
Jeg mener dermed dette: En Pagt, som forud er stadfæstet af Gud, kan Loven, som blev til fire Hundrede og tredive År senere, ikke gøre ugyldig, så at den skulde gøre Forjættelsen til intet.
18 Na'ankure erisanti haregahaze hunesia zamo kasegefima manenesiana, huvempa hu'nea kefina omanesine. Hianagi Anumzamo'a Abrahamuna huvempa hunte'ne.
Thi fås Arven ved Lov, da fås den ikke mere ved Forjættelse; men til Abraham har Gud skænket den ved Forjættelse.
19 E'inama hu'nesiana, na'a agafare kasegea ami'ne? Kasegema zami'neana vahe'mo'za kefozama nehazaza keama hanazegu zami'ne. Hianagi ama ana kasegema avaririzamo'a memevuno, Anumzamo'ma huvempama hu'nea Mofavrema esia knare ome vagaregahie. E'i anazamo'a mago'ane ruzahu hu'ne. Anumzamo'a ankero vahera kasegea zamige'za, Anumzane, vahe'mofone amuno ne' Mosese ami'naze.
Hvad skulde da Loven? Den blev føjet til for Overtrædelsernes Skyld (indtil den Sæd kom, hvem Forjættelsen gjaldt), besørget ved Engle, ved en Mellemmands Hånd.
20 Tare vahe'moke kema hagerafinaku'ma hanakeno'a, amuno ne' mani'nenkene anara hugaragi, Anumzamo Agra'a huvempa Abrahamuna hunte'ne.
Men en Mellemmand er ikke kun for een Part; Gud derimod er een.
21 Kasegemo'a Anumzamo huvempa hu'nea kene mago zanarimpa osu'napi? A'o, anara osu'ne! Hagi maka kasegemo'ma kasefa tasimuma tamisiana, tagra ana kasegege amage'nenteta Anumzamofo avurera fatgo vahera manusine.
Er da Loven imod Guds Forjættelser? Det være langtfra! Ja, hvis der var givet en Lov, som kunde levendegøre, da var Retfærdigheden virkelig af Lov.
22 Hianagi Anumzamofo avontafemo'a anage hu'ne, Kumi'mo'a maka vahera kina huzmante'negu, Anumzamo'ma huvempa hu'neazama erisazana magoke kana, Jisas Kraisinte zamentinti hanamo'za erigahaze.
Men Skriften har indesluttet alt under Synd, for at Forjættelsen skulde af Tro på Jesus Kristus gives dem, som tro.
23 Hianagi amentintima hu'zama omenegeno, kasegemo kina rerantegeta manita neonkeno tamentinti hu'zana efore hu'ne.
Men førend Troen kom, holdtes vi indelukkede under Lovens Bevogtning til den Tro, som skulde åbenbares,
24 E'ina hu'negu kasegemo'a kvagriranteno Jisas Kraisi knare ehanati'neankita, tagrama tamentinti hanuta Anumzamofo avurera fatgo vahera manigahune.
så at Loven er bleven os en Tugtemester til Kristus, for at vi skulde blive retfærdiggjorte af Tro.
25 Hianagi tamentinti hu'zamo fore'ma hu'nea knafi mani'nonankino, kasegemo'a kegava kriorantegahie.
Men efter at Troen er kommen, ere vi ikke mere under Tugtemester.
26 Na'ankure tamagra maka'mota Jisas Kraisinte'ma tamentintima nehuta, Anumzamofo mofavre mani'naze.
Thi alle ere I Guds Børn ved Troen på Kristus Jesus.
27 Na'ankure tamagra maka'mota Jisas Kraisinte mono tina nefreta, Kraisina kukena hiaza nehaze.
Thi I, så mange som bleve døbte til Kristus, have iført eder Kristus.
28 Hanki Jiu vahero Griki vahera omanita, kazokzo vahe'ene amne vahera omanita, veo aro omani'naze. Na'ankure tamagra maka'mota Krais Jisasimpina magoke mani'naze.
Her er ikke Jøde eller Græker; her er ikke Træl eller fri; her er ikke Mand og Kvinde; thi alle ere I een i Kristus Jesus.
29 Hagi tamagrama Kraisi vahe'ma mani'nenuta, tamagra Abrahamu negehogata mani'neta, erisanti haregahazema huno Anumzamo'ma huvempa hunte'nea vahera mani'naze.
Men når I høre Kristus til, da ere I jo Abrahams Sæd, Arvinger ifølge Forjættelse.

< Galesia 3 >