Tiuteronomi Kasege 4
1 Israeli vahe'mota ama kasegene tra kenema rempima huramisuana antahi so'e hiho. Hagi ama ana nanekema antahitama avaririsuta, knare huta nemanita, Ra Anumzana tafahe'i Anumzamo'ma huhampri ramante'nea mopa omerigahaze.
Og nu, Israel! Hør de Anordninger og Lovbud, som jeg vil lære eder at holde, for at I kan blive i Live og komme ind og tage det Land i Besiddelse, som HERREN, eders Fædres Gud, vil give eder.
2 Hagi mago'a nanekea ama ana kasegerera erinte sotu huge, kasegefintira eritrege osuta, Ra Anumzana tamagri Anumzamofo kasegema avaririhoma hu'nama tamasamua kea avaririho.
I maa hverken lægge noget til eller trække noget fra, hvad jeg byder eder, men I skal holde HERREN eders Guds Bud, som jeg paalægger eder.
3 Hagi Ra Anumzamo'ma Ba'al-Peori kumate'ma hu'nea zana tamavufinti ko ke'naze. Peori vahe havi anumza Balima mono'ma huntaza vahera tamagripintira Ra Anumzana tamagri Anumzamo'a zmahehana hu'ne.
I har med egne Øjne set, hvad HERREN gjorde i Anledning af Ba'al-Peor: Hver eneste Mand, som fulgte Ba'al-Peor, udryddede HERREN din Gud af din Midte.
4 Hianagi Ra Anumzana tamagri Anumzamofoma, azeri hanavemati'naza nagara maka tamatregeta menina mani'naze.
Men I, som holdt fast ved HERREN eders Gud, er alle i Live den Dag i Dag.
5 Keho, Ra Anumzana nagri Anumzamo'ma tamagriku'ma zamasmio huno'ma hu'nea kante ante'na kasegene tra kenena amama unefraza mopafima umani'neta avaririsagu rempi hunerami'noe.
Se, jeg har lært eder Anordninger og Lovbud, saaledes som HERREN min Gud har paalagt mig, for at I skal handle derefter i det Land, I skal ind og tage i Besiddelse;
6 Ana hu'negu ama ana kasegene tra kenena kegava nehuta avaririho. E'inama hanageno'a, knare antahi'zane maka'zama antahi ani'hu antahizamo tamagripina eama nehinke'za, ana mopafi vahe'mo'za ana kasegene tra ke'ma nentahi'za neramagesu'za zamagra amanage hugahaze, tamage ama vahera, mareri vaheki'za knare antahi'zane vahe mani'ne'za, maka zamofo antahi ani'hu vahe mani'naze hu'za hugahaze.
hold dem og følg dem! Thi det skal være eders Visdom og eders Kløgt i de andre Folks Øjne. Naar de hører om alle disse Anordninger, skal de sige: »Sandelig, det er et vist og klogt Folk, dette store Folk!«
7 Na'ankure ruga'a vahe'mokizmi anumzamo'a tagri Anumzanknara osu'ne. Ra Anumzana tagri Anumzamo'a tava'ontire mani'neno nunamuntia nentahie.
Thi hvor er der vel et stort Folk, som har Guder, der kommer til det, saaledes som HERREN vor Gud gør det, naar vi kalder paa ham;
8 Hagi ruga'a vahe'mokizmi tra kene kasegemo'a, tagri tra kene kasegenemo'ma fatgo hu'nege'na menima neramua kasegene tra kegnara osu'ne.
og hvor er der vel et stort Folk, der har saa retfærdige Anordninger og Lovbud som hele denne Lov, jeg forelægger eder i Dag?
9 Hagi kva hu'neta, Ra Anumzamo'ma huramante'nea zama tamagra tamavufinti'ma ke'naza zana tamagera okaniho. Hagi manita vanafina, anama ke'naza zana atrenkeno antahintahi tamifintira fananea osina, maka zupa mofavretamine tamagehe'inena zamasmitere hiho.
Kun skal du vogte dig og omhyggeligt tage Vare paa dig selv, at du ikke glemmer, hvad du med egne Øjne har set, og at det ikke viger fra dit Hjerte, saa længe du lever; og du skal fortælle dine Sønner og dine Sønners Sønner derom.
10 Hagi Sainai agonamofo agiafima Ra Anumzana tamagri Ra Anumzamofo avugama oti'nazageno amanage huno nasami'ne, Mosesega Israeli vahera zamavarenka amare ege'na nanekea zamasmi'nena antahite'za, Nagri'ma kore'ma hunanteno nagoraga'ama mani zana rempi nehu'za, ete mani'zama vanafina mofavre'zimia rempi huzamigahaze. E'i anagema hu'nea nanekea tamagera okaniho.
Glem ikke den Dag, du stod for HERREN din Guds Aasyn ved Horeb, da HERREN sagde til mig: »Kald mig Folket sammen, for at jeg kan kundgøre dem mine Ord, saa de kan lære at frygte mig, saa længe de lever paa Jorden, og lære deres Sønner det samme!«
11 Anama Sainai agonamofo agafima eme oti'nazageno'a, ana agonafina tusi teve nereno hagana hagana nehigeno hokonke hampomo mona refite'negeno hanintiri hu'ne.
Da traadte I frem og stod ved Bjergets Fod, medens Bjerget brændte i lys Lue helt ind i Himmelen, hyllet i Mørke, Skyer og Mulm;
12 Anama oti'nageno'a, Ra Anumzamo'a ana tevefinti nanekema neramasamigeta Agrira onke'nazanagi ageru'age antahi'naze.
og da HERREN talede til eder ud fra Ilden, hørte I kun Ordene, men nogen Skikkelse saa I ikke, kun en Røst fornam I.
13 Hagi Ra Anumzamo'a avaririhogu huhagerafi huvempa ke'a e'i 10ni'a kasege tare have tafete'ma kre'neana huama hu'ne.
Da kundgjorde han eder sin Pagt, som han bød eder at holde, de ti Ord, og han skrev dem paa to Stentavler.
14 Hagi e'i ana knazupage Ra Anumzamo'a nasmino, Israel vahera ama kasegene trakenena rempi huzamige'za omeriza manisaza mopafima vanu'za avaririho huno nasami'ne.
Og mig bød HERREN dengang at lære eder Anordninger og Lovbud, som I skulde overholde idet Land, I nu skal over og tage i Besiddelse.
15 Hagi Ra Anumzamo'ma teve amu'nompi mani'neno Sainai agonafinti'ma nanekema neramasamigeta, Agrira onke'nazagu tamagra kva huneta,
Eftersom I ikke saa nogen Skikkelse, dengang HERREN talede til eder paa Horeb ud fra Ilden, saa vogt eder nu omhyggeligt for
16 havi anumzana tro hunteta monora hunenteta, tamagra'a tamazeri havizana osiho. E'i ana havi anumzana vemofo amema'arero a'mofo amema'arero,
at handle saa ryggesløst, at I laver eder et Gudebillede, en Stenstøtte i en eller anden Skikkelse, enten det nu er et Afbillede af en Mand eller en Kvinde
17 mopafi vanoma nehaza zagagafamofo amema'o, hareno vano nehia namamofo amema'o,
eller et Afbillede af et eller andet Dyr, der lever paa Jorden, eller et Afbillede af en eller anden vinget Fugl, der flyver under Himmelen,
18 mopafi regraroheno vano nehia zagamofo amema'o, timpima nemania nozamemofo amema'a tro huonteho.
eller et Afbillede af et eller andet Kryb, der kryber paa Jorden, eller et Afbillede af en eller anden Fisk i Vandet under Jorden;
19 Hagi zagene ikane ofunema mika monafima me'neazama kesuta, monora huonteho. Ra Anumzana tamagri Anumzamo'a ruga'a vahe'mo'za monora huntehogu tro hunte'ne.
og naar du løfter dit Blik til Himmelen og ser Solen og Maanen og Stjernerne, hele Himmelens Hær, saa vogt dig for at lade dig forføre til at tilbede og dyrke dem. Thi HERREN din Gud har tildelt alle de andre Folk under hele Himmelen dem;
20 Hianagi Ra Anumzamo'a Isipi vahe'mofo kinafintira tusi'a aini teve amuhofinti tamavreaza huno Agri vahe manihogu tamavreno atiramino egeta menina Agri vahe mani'naze.
men eder tog HERREN og førte ud af Smelteovnen, af Ægypten, for at I skulde være hans Ejendomsfolk, som I nu er.
21 Hianagi tamagrama hazazanku Ra Anumzamo'a tusi rimpa ahenenanteno, knare mopama tamagri'ma tami'nea mopafina Jodani tina takahenka ovugosane huno huvempa hunante'ne.
Men HERREN blev vred paa mig for eders Skyld og svor, at jeg ikke skulde komme over Jordan ind i det herlige Land, som HERREN din Gud vil give dig i Eje,
22 E'ina hu'negu nagra Jodani tina takahe'na ovu, ama mopafi frigahue. Hianagi tamagra vuta anama tami'nea knare mopa omerigahaze.
thi jeg skal dø i Landet her; jeg skal ikke komme over Jordan, men I skal komme over og tage dette herlige Land i Besiddelse.
23 Hagi Ra Anumzana tamagri Anumzamo'ma huhagerafi huvempa kema tamagranema hu'nea zana, tamagekaninketa mago zamofo amema'are kaza osu havi anumzama tro'ma osihoma hu'nea havi anumzana kva huneta trora osiho.
Saa vogt eder for at glemme HERREN eders Guds Pagt, som han sluttede med eder, og for at lave eder noget Gudebillede i Skikkelse af noget som helst, HERREN din Gud har forbudt dig.
24 Na'ankure Ra Anumzana tamagri Anumzamo'a haganahagana huno keonke'za tefananehu tevegino, Agra kanivere Anumza mani'ne.
Thi HERREN din Gud er en fortærende Ild, en nidkær Gud!
25 Hagi ana mopafima zanra kna umani'nuta mofavrema kasezmante'nage'za tamagehe'ima kasezmante'nageta, kaza osu havi anumzana tro huta monora hunteta tamagra'a tamazeri havizana huta, Ra Anumzana tamagri Anumzamofo avurera havi avu'ava zana huta arimpa ahe'zana osinkeno arimpa aheoramanteno.
Naar du faar Børn og Børnebørn, og I bliver gamle i Landet, og I da handler saa ryggesløst, at I laver eder Gudebilleder i en eller anden Skikkelse og gør, hvad der er ondt i HERREN din Guds Øjne, saa at I fortørner ham,
26 E'ina hu'negu menina monane mopane ke hugeke negakena, ama nanekea huama hue. Hagi tamagrama keni'ama ontahisuta, Jodani tima takahetama ufresaza mopafintira ame huno tamahe fanane hugahie. Osi'agna ana mopafina umani'nageno, ana mika'a veara tamahe fanane hugahie.
saa kalder jeg i Dag Himmelen og Jorden til Vidne imod eder paa, at I hastigt skal blive udryddet af det Land, I skal over Jordan og tage i Besiddelse; I skal ikke faa noget langt Liv der, men visselig gaa til Grunde;
27 Hagi Ra Anumzamo'a tamazeri panini hanigeta, vahe mopafi freta osi'osi hutma umani emani hugahaze.
og HERREN vil splitte eder mellem Folkene, og kun nogle faa af eder skal blive tilbage blandt de Folkeslag, HERREN driver eder hen iblandt.
28 E'ina moparega umani'netma vahe'mo'za havereti'ene zafareti'ene tro huntazageno avu onke, agesa ontahi, ne'za one, mna ontahi anumzantaminte monora huntegahaze.
Der skal I komme til at dyrke Guder, der er Menneskehænders Værk, Træ og Sten, som hverken kan se eller høre, spise eller lugte!
29 Hianagi e'i anantegama mani'neta Ra Anumzana tamagri Anumzamofonku'ma ana maka tamagu'areti'ma huta hakresuta, Agrira hakreta erifore hugahaze.
Der skal I saa søge HERREN din Gud, og du skal finde ham, naar du søger ham af hele dit Hjerte og hele din Sjæl.
30 Hagi hazanke knama henkama efore'ma hina, tamagra ete rukrehuta Ra Anumzana tamagri Anumzamofonte eta ke'a antahimigahaze.
I de kommende Dage, naar du er i Nød, og alle disse Ting kommer over dig, skal du vende om til HERREN din Gud og adlyde hans Røst.
31 Na'ankure Ra Anumzana tamagri Anumzamo'a asunku Anumzankino, amefira huoantamige, tamahe fanane osuge, huhagerafi huvempa kema tamagehe'inema hu'neana agera okanigahie.
Thi en barmhjertig Gud er HERREN din Gud; han slipper dig ikke og lader dig ikke gaa til Grunde og glemmer ikke Pagten med dine Fædre, som han tilsvor dem.
32 Hagi ese'ma vahe'ma tro'ma hu'nea knareti'ma eno menima ehanati'neana, amanahu knare hentofazana fore higeta ke'nafi? Monane mopafinena maka haketa keho.
Thi gransk dog i de henfarne Tider, der gik forud for dig, lige fra den Tid af da Gud skabte Menneskene paa Jorden, og fra den ene Ende af Himmelen til den anden, om der er sket noget saa stort som dette, eller om dets Lige er hørt.
33 Hagi mago'a vahetera anumzamo'a tevefintira kea huzamige'za tamagrama hazaza hu'za mani'nazafi?
Har noget Folk hørt Guds Røst ud fra Ilden, saaledes som du hørte det, og levet?
34 Hagi Ra Anumzana tamagri Anumzamo'ma Isipima mani'nazageno knazane kaguvazanteti'ma ruzahu ruzahu avame'zanteti'ma hapinti'ma korezampinti'ma hankavenentake azanteti negazageno ha'ma huno tamavreno'ma atiramino e'neaza huno, mago'a anumzamo'a anara hu'nefi?
Eller har nogen Gud søgt at komme og hente sig et Folk midt ud af et andet Folk ved Prøvelser, Tegn og Undere, ved Krig, med stærk Haand og udstrakt Arm og store Rædsler, saaledes som du med egne Øjne saa HERREN eders Gud gøre med eder i Ægypten?
35 Hagi Ra Anumzamo'a Agrake Anumzana mani'ne huta antahihogu e'i ana zantamina tamaveri hu'ne. Hagi magore huno Agrikna anumzana omanitfa hu'ne.
Du fik det at se, for at du skulde vide, at HERREN og ingen anden er Gud.
36 Monafinti'ma naneke'ma neramasmigeta ageru'ma antahi'nazana, e'i tamazeri fatgo hunaku hu'ne. Hagi mopafina tusi teve neregeta, negazageno ana tevefinti nanekea neramasamigeta ageru'a antahi'naze.
Fra Himmelen lod han dig høre sin Røst for at undervise dig, og paa Jorden lod han dig se sin store Ild, og hans Ord hørte du ud fra Ilden.
37 Na'ankure Ra Anumzamo'a tamafahemofoma zamavesi zamante'neno zamagripinti'ma forehu anante anante'ma hu'za esaza vahera huhampri zamante'nea zanku huno Isipitira Agra'a himamu hankave'areti tamavreno atiramino ne-eno,
Og fordi han elskede dine Fædre og udvalgte deres Afkom efter dem og selv førte dig ud af Ægypten ved sin store Vælde
38 hanave'zmimo'ma tamagri hanavema agatere'nea kumatamina tamagrama erisantiharegahaze hu'nea mopafintira zamahe natitrenigeta, menina ana mopa erisintihareta manigahaze.
for at drive Folk bort foran dig, der er større og mægtigere end du selv, og lade dig komme ind i deres Land og give dig det i Eje, som det nu er sket,
39 E'igu menina tamagera okanita Ra Anumzamo'a monafine mopafinena Agrake'za Anumzana mani'ne huta antahintahi tamifina maka zupa antahigahaze. Hagi magore huno Agrikna anumzana omanitfa hu'ne.
derfor skal du i Dag vide og lægge dig paa Sinde, at HERREN og ingen anden er Gud oppe i Himmelen og nede paa Jorden.
40 E'ina hu'negu Anumzamofo tra kene kasegenema avaririho hu'nama menima tamasamua kasegene trakenena nevaririnkeno tamagri'ene mofavretmimofonena tamazeri knare nehina, Ra Anumzana tamagri Anumzamo'ma tamisnia mopafina zaza kna manigahaze.
Og du skal holde hans Anordninger og Bud, som jeg paalægger dig i Dag, for at det kan gaa dig og dine Børn efter dig vel, og for at du alle Dage kan leve længe i det Land, HERREN din Gud giver dig!
41 Hagi anante Mosese'a fra'makisaza kumara Jodani timofona zage hanati kaziga 3'a rankuma huhamprintegeno me'ne.
Paa den Tid udskilte Moses tre Byer hinsides Jordan, paa den østre Side,
42 Iza'o ha' vahe'a omani'nesianagi mago'a zama haniregama hantga huno vahe'ma ahe frisuno'a, ana kumatamintega freno vuno aguravazigahie.
som Tilflugtssteder for Manddrabere, der uforsætligt slaar et andet Menneske ihjel uden i Forvejen at have baaret Nag til ham, for at de kan redde Livet ved at ty til en af disse Byer,
43 E'i anama huhamprinte'nea kumatmina, Rubeni naga'mokizmi agona mopafima me'nea kuma Beserigi, Gilieti kazigama Gati nagamokizmi mopafima me'nea kumara Ramotigi, Basani kazigama Manase nagamokizmi mopafima me'nea kuma Golanie.
nemlig Bezer i Ørkenen paa Højsletten for Rubeniterne, Ramot i Gilead for Gaditerne og Golan i Basan for Manassiterne.
44 Mosese'a ama'na kasege Israeli vahera zami'ne.
Dette er den Lov, Moses forelagde Israeliterne.
45 Hagi Mosese'a ama'na kasegene trakene mani'zama erizo'ema hu'za manisaza kenena Israeli vahera Isipima atre'za atirami'za azageno'a zamasami'ne.
Dette er de Vidnesbyrd, Anordninger og Lovbud, Moses kundgjorde Israeliterne, da de drog bort fra Ægypten,
46 Israeli vahe'mo'za Jodani agupomofona zage hanati kaziga Bet Peoria, Amori vahe kini ne' Sihonima Hesboni kumate mani'neno kegava hu'nea mopa, Mosese'ene Israeli vahe'mo'zanema Isipiti'ma atirami'za ne-eza eme zamahe'za hanare'naza mopare emani'nazageno ana nanekea Mosese'a zamasami'ne.
hinsides Jordan i Dalen lige for Bet-Peor i det Land, der havde tilhørt Amoriterkongen Sihon, som boede i Hesjbon, og som Moses og Israeliterne havde slaaet, da de drog bort fra Ægypten.
47 Kini ne' Sihoni mopane Basani kini ne' Ogi mopanena zanahe'za hanare'za erisanti hare'naze. E'i ana kini netrena Amori vahe kini netre Jodani timofo zage hanati kaziga mopa kva hu'na'ane.
De havde erobret hans og Kong Og af Basans Land, de to Amoriterkonger hinsides Jordan, paa den østre Side,
48 Hagi Israeli vahe'mo'zama ana mopama eri'nazana Arnoni agupomofo atuparega Aroeri kumateti erigafa huno vuno Sirion agonare ome atre'nea mopa eri'naze. (Hagi Sirioni agonamofo mago agi'a Hemonie).
fra Aroer ved Arnonflodens Bred til Sirjons Bjerg, det er Hermon,
49 Hagi Jodani timofo zage hanati kaziga mopane, Fri Hagerimofo mago sopa'aregati vuno Pisga agonamofo agafi ome atre'ne mopane eri'naze.
tillige med hele Arabalavningen hinsides Jordan, paa den østre Side, lige til Arabahavet neden for Pisgas Skrænter.
