Tiuteronomi Kasege 24

1 Hagi mago ne'mo'ma mago a'ma eri'ne'nigeno, ana a'mo'ma agri'ma azeri musema osinkeno, ana a'mofoma havizama'ama neve'ma keno erifore hanuno'a, aravema atane avonkreno ana ara azampi nenteno, noma'afintira huntegahie.

Når en Mand tager en Kvinde til Ægte, og hun ikke vinder hans Yndest, fordi han finder noget ved hende, der vækker Ubehag hos ham, og han skriver hende et Skilsmissebrev og giver hende det i Hænde og sender hende ud af sit Hjem,

2 Hagi ana a'mo'ma noma'a atreno vuno, ru vema omerinkeno,

så må hun efter at have forladt hans Hjem gå hen og gifte sig med en anden Mand;

3 ana vemo'ma avesima ontesuno'a, ete ese ve'amo'ma hu'neaza huno'ma, aravema atane avonkreno azampi nenteno noma'afinti huntege, agrama frige'ma hinkeno'a,

får denne anden Mand også Uvilje imod hende og skriver hende et Skilsmissebrev og giver hende det i Hænde og sender hende ud af sit Hjem, eller dør den anden Mand, der havde taget hende til Ægte,

4 ese ve'amo'a ana ara e'origahie. Na'ankure agra ru vene maseno agra'a azeri pehenage hu'neankino, ese ve'are'ma esiana, Ra Anumzamofo avurera kasrino haviza hu'nesia avu'ava nehuno, kumi avreno Ra Anumzana tamagri Anumzamo'ma tamami'nia mopafina egahie.

så har hendes første Mand, som havde sendt hende bort, ikke Ret til igen at tage hende til Hustru, efter at hun er blevet uren. Thi det er HERREN en Vederstyggelighed, og du må ikke bringe Brøde over det Land, HERREN din Gud vil give dig i Eje.

5 Hagi menima zahufama a'ma eri'nesia nera, sondia manige, kamani eri'za kva omiho. Hanki atrenkeno menima eri'nea a'enena musena huno mago kafu kuma'are manino.

Når en Mand nylig har taget sig en Hustru, skal han ikke drage med i Krig, og der skal ikke pålægges ham nogen som helst Forpligtelse; han skal have Frihed til at blive hjemme et År og glæde sin Hustru, som han har ægtet.

6 Mago vahe'mo'ma tamagripinti'ma nofi'ma nehanigetma, eme nenaminka eri'nana avame'zane hunka witima refuzafu'mape havea e'oriho. Na'akure ne'zama retro'ma hu'za ne'zankura hakegahaze.

Man må ikke tage en Håndkværn i Pant, heller ikke den øverste Møllesten; thi det var at tage Livet selv i Pant.

7 Hagi mago'mo'ma Israeli vahe'ma musufaseno kazokazo eri'za vahekna huno kegava huge, zagore'ma avreno ome atrege'ma hania nera, ahenkeno frino. E'ina'ma hanutma amu'notmifintira kefo avu'ava zana eri atregahaze.

Når nogen gribes i at stjæle en af sine Brødre blandt Israelitterne og gør ham Fortræd eller sælger ham, da skal en sådan Tyv lade sit Liv. Du skal udrydde det onde af din Midte.

8 Fugo krima erisutma kvahu so'e huneta, Pristi vahe'mo'zama tamasamisaza kea avaririho. Kema zamasami'noa kema tamasamisageta avaririso'e hiho.

Tag dig i Vare med Spedalskhed, så du meget omhyggeligt handler efter alt, hvad Levitpræsterne lærer eder; som jeg har påbudt dem, skal I omhyggeligt handle.

9 Hagi Isipiti'ma neageno Ra Anumzana tamagri Anumzamo'ma Miriamuma hunte'nea zankura, tamagera okaniho.

Kom i Hu, hvad HERREN din Gud gjorde ved Mirjam undervejs, da I drog bort fra Ægypten.

10 Hagi tava'onka'are'ma nemanisimo'ma mago'a zama nofi'ma hu'nena, kagra kavesitera anamofo nompina vunka anama nofi'ma hu'nea zante eme nenamino eri'nia avame zane hunka mago zana noma'afintira ome e'orio.

Når du yder din Næste et Lån, må du ikke gå ind i hans Hus for at tage Pant af ham.

11 Hagi fegi'a mani'negeno, ana avame'zana agra'a eme kamino.

Du skal blive stående udenfor, og den Mand, du yder Lånet, skal bringe Pantet ud til dig.

12 Hagi tava'onka'are'ma nemanisimofoma amunte omne'nenama eme negami'na erisua avame'zane huno'ma nakre ku'ama erino eme kamina, ana nakre kura erinka ome ante'negeno hani huno kora otino.

Hvis han er en fattig Mand, må du ikke lægge dig til Hvile med hans Pant;

13 Ana nakre ku'a zagea uofre'nena erinka eme amigeno, zasi'ma avesi'zankura kofino nemaseno, Anumzamofona antahigenkeno asomura huganteno. E'ina'ma hanunka Ra Anumzana tamagri Anumzamofo avurera fatgo kavukva hugahane.

ved Solnedgang skal du give ham Pantet tilbage, for at han kan lægge sig til Hvile i sin Kappe. Da velsigner han dig derfor, og du står retfærdiggjort for HERREN din Guds Åsyn.

14 Hagi zamunte omne vahe'ma Israeli vahepintiro, emani vahepinti'ma kema hananke'za zagore'ma eri'zanka'ama emeri negantesagenka, zamazeri havizana osuo.

Du må ikke forurette en nødlidende, fattig Daglejer, hvad enten han hører til dine Brødre eller de fremmede inden dine Porte nogetsteds i dit Land.

15 Ana zupage zagea uofre'nena eri'zama erisaza mizazamia zamio. Na'ankure zamagra zamunte omne'neanki'za avega ante'za manigahaze. Hagi ame hunka ko'ma mizazmima ozamisanke'za, Ra Anumzamofontega krafa hanagenka, kagra kumi hugahane.

Dag for Dag skal du give ham hans Løn, så at Solen ikke går ned derover, thi han er nødlidende og venter med Længsel derpå. Ellers råber han til HERREN over dig, og du pådrager dig Skyld.

16 Hagi mofavre'aramimofo kumitera arera afana zamahe ofriho. Hagi ana zanke hutma zamarera zamafa kumitera mofavreramina zamahe ofriho. Hagi iza'o kumi'ma hanimofo ahenkeno, agra'a kumitera frino.

Fædre skal ikke lide Døden for Børns Skyld, og Børn skal ikke lide Døden for Fædres Skyld. Enhver skal lide Døden for sin egen Synd.

17 Hagi tamagranema ru mopafi vahe'ma emani vahe'ene, megusa mofavrenena knare hutma kegava huzmanteho. Hagi kento a'mo'ma mago'a zama tamagripinti'ma nofi'ma hanigetma, anama nofi'ma hu'nere'ma eme neramino erisia avame'zane hutma kukena'a e'oriho.

Du må ikke bøje Retten for den fremmede og den faderløse, og du må ikke tage Enkens Klædning i Pant.

18 Hianagi Isipima kazokazo eri'za vahe'ma mani'nazageno, Ra Anumzana tamagri Anumzamo'ma ana kazokazo eri'zampinti'ma tamavreno'ma atirami'nea zankura tamagera okaniho. E'ina hu'negu kasegema tamasamuana avaririho.

Men kom i Hu, at du var Træl i Ægypten, og at HERREN din Gud udløste dig derfra. Derfor byder jeg dig at handle således.

19 Hagi hozatamifinti'ma witima nevasagesutma evurami'nia witima tamagemakanita esunka, ete vuta ome zo'ogiho. E'ima evurami'nia witia, ru vahe'ma tamagranema emani vahe'mofone, megusa mofavreramimofone, kento a'nemofo ne'za megahie. E'inama hanageno'a maka zama hanafina, Ra Anumzana tamagri Anumzamo'a asomu huramantegahie.

Når du bjærger din Høst på din Mark og glemmer et Neg på Marken, må du ikke vende tilbage for at hente det; det skal tilfalde den fremmede, den faderløse og Enken, for at HERREN din Gud kan velsigne dig i alt, hvad du tager dig for.

20 Hagi olive zafa ragama tagisutma, ete mago'enena vutma zafare'ma mesiama'agura ome ohakeho. Hagi tagisageno zafare'ma mesia raga, ru mopafinti'ma enemania vahe'mofone, megusa mofavreramimofone, kento a'nemofo ne'za megahie.

Når du slår dine Oliven ned, må du ikke bagefter gennemsøge Grenene; den fremmede, den faderløse og Enken skal det tilfalde.

21 Hagi krepi ragama waini hozaka'afinti'ma tagisunka, magoke zupa tagio. Hagi ete vunka mago'enena ome ontagio. Hagi tagitesankeno e'ima zafare'ma mesia raga, ru mopafinti'ma enemania vahe'mofone, megusa mofavreramimofone, kento a'nemofo ne'za megahie.

Når du høster din Vin, må du ikke holde Efterhøst; den fremmede, den faderløse og Enken skal det tilfalde.

22 Hagi ko'ma Isipima kazokazo eri'za vahe'ma tamagrama mani'naza zankura tamagera okaniho. E'ina hu'nagu ama ana nanekea amage anteho hu'na neramasmue.

Kom i Hu, at du selv var Træl i Ægypten; derfor byder jeg dig at handle således.