Aposolo 8
1 Hagi Stivenima ahe fri'za zankura Solina rimpamo'a so'e hu'ne. Jerusalemi kumapina mono vahe'ma zamahe'zamo'a tusiza huno ana knarera avitege'za, maka vahe zagamo'za panini hu'za fre'za Judia kaziga nevazage'za, Sameria kaziga nevzage'za aposol vahe'age mani'naze.
Men Saulus fandt Behag i hans Mord. Og paa den Dag udbrød der en stor Forfølgelse imod Menigheden i Jerusalem, og de adspredtes alle over Judæas og Samarias Egne, undtagen Apostlene.
2 Knare hu'za fatgoma hu'naza vahe'amo'za Stiveni asenente'za, tusi zamasunku hu'za zavike agriku hu'naze.
Men gudfrygtige Mænd begravede Stefanus og holdt en stor Veklage over ham.
3 Hianagi Soli'a, mono vahe zamazeri haviza nehuno, mago'mago nompina vuno eno huno vene'nene, a'nene zamavazu hu megi nezmatreno zamavareno kina ome huzmante'ne.
Men Saulus plagede Menigheden og gik ind i Husene og trak baade Mænd og Kvinder frem og lod dem sætte i Fængsel.
4 Anante e'ima zamahe pananima hige'za fre'naza vahe'mo'za, maka kumate kumate vutere hu'za mono kea hu'naze.
Imidlertid gik de, som bleve adspredte, omkring og forkyndte Evangeliets Ord.
5 Filipi'a Sameria rankumate viazamo, Kraisinku zamagrite huama ome hu'ne.
Da kom Filip til Byen Samaria og prædikede Kristus for dem.
6 Filipi'ma hia nanekema tusi'a vahe'mo'za nentahiza, avame'zama hiazante'ma nege'za nentahiza, magoke antahintahire mika vahe krerafamo'za zamagesa ante'za antahi'naze.
Og Skarerne gave endrægtigt Agt paa det, som blev sagt af Filip, idet de hørte og saa de Tegn, som han gjorde.
7 Na'ankure havi avamu'tamima zamagu'afima mani'naza vahe'pintira, havi avamutmimo'za tusi'a kezati'za krafa nehu'za atirami'naze. Hagi mika zamufa fri'nea vahe'ene, kama vano nosaza vahera krizamimo'a knare huzmante'ne.
Thi der var mange, som havde urene Aander, og af hvem disse fore ud, raabende med høj Røst; og mange værkbrudne og lamme bleve helbredede.
8 Higeno ana rankumapina tusi'a museza fore hu'ne.
Og der blev en stor Glæde i denne By.
9 Ana rankumatera, Saimoni'e nehaza ne'mo, afa' vahe'mofo avu'ava'za eri fore huvava nehia nera mani'neankino, Sameria vahera huzamerige'za tusi'a zamagogogu nehu'za antri nehageno, agra ra ne' mani'noe huno hu'ne.
Men en Mand, ved Navn Simon, var i Forvejen i Byen og drev Trolddom og satte Samarias Folk i Forbavselse, idet han udgav sig selv for at være noget stort.
10 Hagi ositetima vuno rante'ma vu'nea vahe'mo'za, ke'ankere'za nege'za ana mika vahe'mo'za agri ke nentahi'za anage hu'naze, Ama nera, Ra Anumzamofo hanavegino, tusi'a hanave hu'za hu'naze.
Paa ham gave alle Agt, smaa og store, og sagde: „Det er ham, som man kalder Guds store Kraft.‟
11 Hige'za agri ke'are antahi'za amage ante'naze. Na'ankure agrama za'za knafi havige nehuno, zagoreno eri fore hu'neazanku anara hu'naze.
Men de gave Agt paa ham, fordi han i lang Tid havde sat dem i Forbavselse ved sine Trolddomskunster.
12 Ana hu'nazanagi Anumzamofo kumamofo avu'avaku'ene, Jisas Kraisi agire Knare Musenkema Filipi huama nehige'za zamentintima nehu'za, vene'nene, a'nemo'zanena erigafa hu'za monoti fre'naze.
Men da de troede Filip, som forkyndte Evangeliet om Guds Rige og Jesu Kristi Navn, lode de sig døbe, baade Mænd og Kvinder.
13 Saimoni'enena amentinti nehuno henka mono tina nefreno eteno ovu'are Filipi'ene mani'ne. Hagi mika ruzahu zane ra avame'zama hiaza fore higeno negeno tusi agogogu nehuno antri hu'ne.
Men Simon troede ogsaa selv, og efter at være døbt holdt han sig nær til Filip; og da han saa Tegn og store kraftige Gerninger ske, forbavsedes han højligt.
14 Jerusalemi mani'naza aposol vahe'mo'za antahizama Sameria vahe'mo'za Anumzamofo naneke erize kema nentahi'za, Pitane Joni kizni huznante'naze.
Men da Apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds Ord, sendte de Peter og Johannes til dem,
15 Zanagrama uramina'ana nunamu huzmante'sake'za Ruotge Avamu'ma erisnagu urami'na'e.
og da disse vare komne derned, bade de for dem om, at de maatte faa den Helligaand;
16 Na'ankure mago mago'mofontera Ruotge Avamumo ome'nege'za, ko Ramofo Jisasi agire mono tinke fre'naze.
thi den var endnu ikke falden paa nogen af dem, men de vare blot døbte til den Herres Jesu Navn.
17 Anante Pita'ene Jonikea agafa huke zanazama ana Sameria vahe'mokizmi zamufare antake'za Ruotge Avamura eri'naze.
Da lagde de Hænderne paa dem, og de fik den Helligaand.
18 Hianagi Saimoni'ma kegeno Aposol vahe tfamo'zama zamazantfama antaza zante'ma Ruotge Avamu'ma zamigeno'a, agra zagoma zanamikema nehuno'a,
Men da Simon saa, at den Helligaand blev given ved Apostlenes Haandspaalæggelse, bragte han dem Penge og sagde:
19 anage hu'ne, Amana hanave'a nagri'enena nami'nenkena ina vahe'tema nazama antesuge'za anahu'za Ruotge Avamura eriho.
„Giver ogsaa mig denne Magt, at, hvem jeg lægger Hænderne paa, han maa faa den Helligaand.‟
20 Hianagi Pita'a, agrikura anage hu'ne, Zago ka'ane kagranena haviza hugahie. Na'ankure kagrama kagesama antahinana zagoreti Anumzamofo muse'zana miza hugahue hunka nehane.
Men Peter sagde til ham: „Gid dit Sølv maa gaa til Grunde tillige med dig, fordi du mente at kunne erhverve Guds Gave for Penge.
21 Kagrira ama eri'zampina mago eri'zanka'a omanetfa hu'ne. Na'ankure Anumzamofo avurera, tumoka'amo'a knarera osu'tfa hu'ne.
Du har ikke Del eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud.
22 E'i zanku kefo kavukva zanka'a neterenka, kagu'a rukarehe hunka havizama nehana zana atrenka, Ramofonte nunamu nehugeno, kagu'amo'a knarema hanigeno'a kumi ka'a atregantegahie.
Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Herren, om dog dit Hjertes Paafund maatte forlades dig.
23 Na'ankure nagrama navuma kagoana, kagra kanive nerenka, kumi'mo kegina hugantegenka mani'nane, huno Pita'a higeno,
Thi jeg ser, at du er stedt i Bitterheds Galde og Uretfærdigheds Lænke.‟
24 Saimoni'a ke nona anage hu'ne, Nagrikura, tanagra Ramofontega nunamuna hikeno, kema hu'na'a zamo'a nagritera ometfa hino hu'ne.
Men Simon svarede og sagde: „Beder I for mig til Herren, for at intet af det, som I have sagt, skal komme over mig.‟
25 Anante'ma Pita'ene Jonikema hamponati'ne, Ramofo nanekema huama'ma hutekea, ete Jerusalemi vunaku nevuke, Sameria vahe'mokizmi nonkumapi mono naneke hume vuna'e.
Men da de havde vidnet og talt Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem, og de forkyndte Evangeliet i mange af Samaritanernes Landsbyer.
26 Anante mago Ramofo ankeromo Filipina asamino, Sameriatira otinka Jerusalemi kaziga Gaza urami'nea kantega kavugosa huntenka vuo. E'i, hagage ka'ma kopi vuo huno asamigeno,
Men en Herrens Engel talte til Filip og sagde: „Staa op og gaa mod Syd paa den Vej, som gaar ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde.‟
27 nevigeno magora agonkna'za hari'nea Itiopia nera, Kantesi'e nehaza Itiopia kuini a'mofo zagore kegavama hu'nea ne'mo, Jerusalemi mono eme huteno eteno kuma'arega nevigeno,
Og han stod op og gik. Og se, der var en Æthioper, en Hofmand, en mægtig Mand hos Kandake, Æthiopernes Dronning, som var sat over alle hendes Skatte; han var kommen til Jerusalem for at tilbede.
28 hosimo renteno avazu huno vano nehia karisifi manino nevuno,
Og han var paa Hjemvejen og sad paa sin Vogn og læste Profeten Esajas.
29 kasnampa ne' Aisaia krente'nea avontafera hamprime nevigeno Ruotge Avamu'mo'a Filipina asamino, Vunka antuma hosimo renteno avazuma hu'nea karisire urava'o huo higeno,
Men Aanden sagde til Filip: „Gaa hen og hold dig til denne Vogn!‟
30 Filipi'a agiareno agrite viazamo ome antahiana, Aisaia kasnampa ne'mofo naneke nehamprigeno nentahino, amama nehamprina nanekea, kagra antahiama nehano? Huno antahige'geno,
Og Filip løb derhen og hørte ham læse Profeten Esajas; og han sagde: „Forstaar du ogsaa det, som du læser?‟
31 Ana ne'mo'a huno, Mago'mo'ma huonasamisigena, inankna hu'na antahi amara hugahue? Nehuno Filipina ke higeno umarerino agrane umani'ne.
Men han sagde: „Hvorledes skulde jeg kunne det, uden nogen vejleder mig?‟ Og han bad Filip stige op og sætte sig hos ham.
32 Ana ne'mo'ma hampri'nea avontafemo'a, amanahu ke hu'ne, Sipisipi afu'ma ananke taga hunaku avare'za nevazankna hu'za avre'za nevu'za, sipisipi afu anenta azoka taga hunaku nehazageno, agira aka huno krafa osu'nea kna huno, Agra agira aka osu'ne.
Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: „Som et Faar blev han ført til Slagtning, og som et Lam er stumt imod den, der klipper det, saaledes oplader han ej sin Mund.
33 Agrira azeri agaze hu'za knare fatgo zamuzmara huonte'naze. Na'ankure ko'ma Agri asimura ama mopafintira eri'nazana, nankna huno Agra mofavre antegahie? (Ais 53:7-8)
I Fornedrelsen blev hans Dom taget bort; hvem kan fortælle om hans Slægt, efterdi hans Liv borttages fra Jorden?‟
34 Anante ke'nonama hifina, agonkna'zama hari'nea ne'mo'a anage huno, Filipinkura hu'ne, Muse hugantoanki (plis) azanku kasnampa ne'mo'a ama kea hu'ne, agri'agu hu'nefi, hipi ruga'a vaheku hu'ne?
Men Hofmanden talte til Filip og sagde: „Jeg beder dig, om hvem siger Profeten dette? om sig selv eller om en anden?‟
35 Filipi'a anama hampri'nea avontafepinti nanekea agafa huno, Jisasi knare musenkea ana nera asmi'ne.
Da oplod Filip sin Mund, og idet han begyndte fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangeliet om Jesus.
36 Anama huke karankama nevukea mago'a ti me'nere eke, agonkna'zama hari'nea ne'mo'a huno, Ko! Ti me'neaki! Na'amo mono tima frezanifina nazerigahie? huno nehigeno,
Men som de droge frem ad Vejen, kom de til noget Vand; og Hofmanden siger: „Se, her er Vand, hvad hindrer mig fra at blive døbt?‟
37 [Filipi amanage huno hu'ne, Tamage hunka maka kagu'areti Jisasinku kamentinti hanunka tina fregahane nehigeno ozo hu'ne. Anumzamofo nemofo Jisasi Kraisi'a mani'ne, hu'na namentintia nehue huno hu'ne, ]
[Men Filip sagde: „Dersom du tror af hele dit Hjerte, kan det ske.‟ Men han svarede og sagde: „Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Søn.‟]
38 ana hosimo renteno avazu nehia karisia ana ne'mo kehigeno azerigeno, anantarega'moke uramike tinte vuke, Filipi'a agonkna'za hari'nea nera mono tina frente'ne.
Og han bød, at Vognen skulde holde, og de stege begge ned i Vandet, baade Filip og Hofmanden; og han døbte ham.
39 Anama huteke timpinti'ma megi'a akeno'a, Ramofo Avamumo Filipina avaresga huno vigeno, agonkna'zama hari'nea ne'mo'a mago'ane nonkeno, tusi muse hume karanka vu'ne.
Men da de stege op af Vandet, bortrykkede Herrens Aand Filip, og Hofmanden saa ham ikke mere; thi han drog sin Vej med Glæde.
40 Hianagi Filipi'a Azotasi kumate mani'neno nankna hu'na e'noeha huno agra'a keno erifore hu'ne. Ana kazigama nevuno'a mika ranra kumatera mono kea hutere hume nevuno Sisaria kumate uhanati'ne.
Men Filip blev funden i Asdod, og han drog omkring og forkyndte Evangeliet i alle Byerne, indtil han kom til Kæsarea.
