Aposolo 14

1 Antioku mani'nakeno fore hu'neankna kna'za fore hu'ne, Poli'ene Banabasikea Ikonia kumate vuke, Jiu vahe osi mono nompi (sinagog) hampo'natike hakare vahe'mo antahi ama hu'are, mono kea huama nehake'za, rama'amo'za Jiu vahe'ene Griki vahe kevumo'za zamentinti hu'naze.

Men det skete i Ikonium, at de sammen gik ind i Jødernes Synagoge og talte saaledes, at en stor Mængde, baade af Jøder og Grækere, troede.

2 Hu'neanagi Jiu vahe'mo'za zamentinti ana kegura nosuza, megi'a vahe antahintahi eri savri hazage'za, ana netrena ha' rezanante'naze.

Men de Jøder, som vare genstridige, ophidsede Hedningernes Sind og satte ondt i dem imod Brødrene.

3 Ana hazageno mago'a knafina anantega mani'neke, mono kea hanavetike Ramofonkura nehune, asunku'zamofo kea nehakeno, avame'zane kaguvazanena zanagri znazampi eri fore hu'ne.

De opholdt sig nu en Tid lang der og talte med Frimodighed i Herren, som gav sin Naades Ord Vidnesbyrd, idet han lod Tegn og Undere ske ved deres Hænder.

4 Hu'neanagi ana rankumapi mani'naza vahe krerafamo'za amu'nompinti refako hu'za, mago'amo'za Jiu vahetega vazage'za, mago'amo'za aposol vahetega anteza mago zamarimpa hu'naze.

Men Mængden i Byen blev uenig, og nogle holdt med Jøderne, andre med Apostlene.

5 Megi'a vahe'ene Jiu vahe'mo'zane kva vahezamine, zamazeri haviza huta have knonu tare netrena zanahe frigahune hu'za nehazageke,

Men da der blev et Opløb, baade af Hedningerne og Jøderne med samt deres Raadsherrer, for at mishandle og stene dem,

6 Poli'ene Banabasikea ananke nentahi'ne, freke Likonia rankumamofo osi kumatrena Listrane Debine ana kaziga asoparega meno vu'nea mopare umani'na'e.

og de fik dette at vide, flygtede de bort til Byerne i Lykaonien, Lystra og Derbe, og til det omliggende Land,

7 Anantega umani'neke mago'ene Knare Musen Kea huama hu'ne zamasmi'na'e.

og der forkyndte de Evangeliet.

8 Listra kumatera mago agia havizahu ne' kasente'nea ne' mani'ne, kasente'neregatira kana vano nosia nere.

Og i Lystra sad der en Mand, som var kraftesløs i Fødderne, lam fra Moders Liv, og han havde aldrig gaaet.

9 Ana ne'mo Poli'ma huama hiankea mani'neno antahi'ne. Poli'a ana ne'ma avufi kefatgo huno negeno'a, amentinti nehiankino knare huntegahie nehuno,

Han hørte Paulus tale; og da denne fæstede Øjet paa ham og saa, at han havde Tro til at frelses, sagde han med høj Røst:

10 ran ke huno asami'ne, Kagareti oti fatgo huo huno higeno, ana ne'mo'a, haru huno marerino tamino nehuno otino vu'ne.

„Staa ret op paa dine Fødder!” Og han sprang op og gik omkring.

11 Poli'ma hiazama ana vahe tamimo'za nege'za, Lakonia kefinti ranke hu'za, anumzantamimo vahe fore huno tagrite ne-e hu'za hu'naze!

Men da Skarerne saa, hvad Paulus havde gjort, opløftede de deres Røst og sagde paa Lykaonisk: „Guderne ere i menneskelig Skikkelse stegne ned til os.”

12 Zamagra Banabasinku Ziusi (havi anumzane) nehu'za, Polinku Hemesi'e (havi anumzane) hu'za kahefa zanagi ante'naze. Na'ankure Poli'a ke ne'ku hu'naze.

Og de kaldte Barnabas Zeus, men Paulus Hermes, fordi han var den, som førte Ordet.

13 Ziusi havige anumzamofo mono nona, rankumamofona megi'a, tava'onte me'nea nomofo kva ne'mo'a, mago bulimakaona nevareno mago'a avasase zantamine erino rankumamofo kahante vige'za, agrane ana mika vahe'mo'za kresramana huznantenaku hu'naze.

Men Præsten ved Zeustemplet, som var uden for Byen, bragte Tyre og Kranse hen til Portene og vilde ofre tillige med Skarerne.

14 Hu'neanagi aposol Poli'ene Banabasikea ananke nentahike kukena zani'a tagato tagatu nehu'ne, zanagare'ne ana vahetamimofo amunompi ufre'ne kezatike anage hu'na'e.

Men da Apostlene, Barnabas og Paulus, hørte dette, sønderreve de deres Klæder og sprang ind i Skaren,

15 Ama vahe'motma, na'a amazana nehaze? tagra vahetafa mani'neta tamagri kna hu'no'e! Tagra Knare Musenke huama huta neramasmu'e, ana hanuketa tamazama osuno havi zampintira atretma, Agra monane mopane, hagerine maka'zama tro huno asimu anteno mani'nea Anumzante monora huntegahaze.

raabte og sagde: „I Mænd! hvorfor gøre I dette? Vi ere ogsaa Mennesker, lige Kaar undergivne med eder, og vi forkynde eder Evangeliet om at vende om fra disse tomme Ting til den levende Gud, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alt, hvad der er i dem;

16 Hagi korapa knafima mani'naza vahera, Anumzamo'a zamatrege'za maka mopafi vahe'mo'za zamagra zamesia kante vu'za e'za hu'naze.

han, som i de forbigangne Tider lod alle Hedningerne vandre deres egne Veje,

17 Hu'neanagi Agrama knare'zama hu'neana fraoki'neanki, monafinti kora atregeno rigeno ne'za raga rentegeno, eri knare hunermanteno tamesia ne'zana neramino, musezana tamagu'afina ante'ne.

ihvorvel han ikke lod sig selv være uden Vidnesbyrd, idet han gjorde godt og gav eder Regn og frugtbare Tider fra Himmelen og mættede eders Hjerter med Føde og Glæde.”

18 Anahu kea hu'neanagi kresramna vuznantenaku hu'nazana vahe'ma i'o huzmantenaku hu'noanagi, tusi'a amuho huzmante'ne.

Og det var med Nød og næppe, at de ved at sige dette afholdt Skarerne fra at ofre til dem.

19 Hu'neanagi Jiu vahe'mo'za Antioku kumateti'ene Ikonia kumateti e'za, havige nehie hu'za vahera zamagrarega eme zamavarente'za, Polina have knonu ahe'za avazu hu'za rankumapinti atirami'za hago frie hu'za zamagesa nentahiza megi'a ome atre'naze.

Men der kom Jøder til fra Antiokia og Ikonium, og de overtalte Skarerne og stenede Paulus og slæbte ham uden for Byen i den Tro, at han var død.

20 Hu'neanagi Anumzamofo amage nentaza disaipol naga'mo'za, regorave nehazageno anampinti otino ran kumapinka eteno ufarene. Maseke nanterana Banabasi'ene atre'ne Debi vu'na'e.

Men da Disciplene omringede ham, stod han op og gik ind i Byen. Og den næste Dag gik han med Barnabas bort til Derbe.

21 Ana ran kumate'ma knare muse ke (gutnius) huama hakeno rama'a vahe'mo'za, amage ante'za disaipol naga fore hazageno, zanagra Listra kumate'ene Ikoniane Antioku kumate ete vu'na'e.

Og da de havde forkyndt Evangeliet i denne By og vundet mange Disciple, vendte de tilbage til Lystra og Ikonium og Antiokia

22 Zanagra Jisasi amage' nentaza disaipol naga zamagu'a zamazeri hanaveti ke hunezmasmike, hanavetita tamentintifina maniho, Anumzamofo kumapima vunaku'ma hanuta, rama'a knazampi ufreteta henka vugahune hu'na'e.

og styrkede Disciplenes Sjæle og paamindede dem om at blive i Troen og om, at vi maa igennem mange Trængsler indgaa i Guds Rige.

23 Ana nehuke, mono kva vahe (elda) mago'a mono nonte zamazeri onetike ne'zana a'o huneke nunamu nehune, zanamentintima neha'a Ramofo azampi zamante'na'e.

Men efter at de i hver Menighed havde udvalgt Ældste for dem, overgave de dem under Bøn og Faste til Herren, hvem de havde givet deres Tro.

24 Ananteti Pisidi'a distrikifi ufreke agatera'azamoke, Pamfilia provinsifi ehanati'na'e.

Og de droge igennem Pisidien og kom til Pamfylien.

25 Zanagra Pega kumate mono naneke ome huteke, Ataria kumate urami'na'e.

Og da de havde talt Ordet i Perge, droge de ned til Attalia.

26 Anantetira atre'ne ventefi marerike ete Antioku kumate vu'na'e, korapara ana kumateti Anumzamofo asunkuzampi huzamantake'ne vunate ete ehanatina'e.

Og derfra sejlede de til Antiokia, hvorfra de vare blevne overgivne til Guds Naade til den Gerning, som de havde fuldbragt.

27 Zanagrama ehanatike mono vahezaga eme zamazeri atru huteke, maka'zama Anumzamo'ma zanagripima hu'neazana nezamasmi'ne, megi'a vahete kama eri hagro hige'za zamentinti hu'naza kea zamasmi'na'e.

Men da de kom derhen og havde forsamlet Menigheden, forkyndte de, hvor store Ting Gud havde gjort med dem, og at han havde aabnet en Troens Dør for Hedningerne.

28 Ana kumate Anumzamofo amage' nentaza disaipol naga'ene zazakna mani'na'e.

Men de opholdt sig en ikke liden Tid sammen med Disciplene.