箴言 知恵の泉 1
1 ダビデの子イスラエルの王ソロモンの箴言
Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge,
2 こは人に智慧と訓誨とをしらしめ哲言を暁らせ
for af dem at faa Visdom og Undervisning, for at forstaa Forstandens Ord;
3 さとき訓と公義と公平と正直とをえしめ
for at modtage Undervisning i Klogskab, modtage Ret og Retfærdighed og Retvished;
4 拙者にさとりを與へ少者に知識と謹愼とを得させん爲なり
for at give de uvidende Vid, de unge Kundskab og Kløgt.
5 智慧ある者は之を聞て學にすすみ 哲者は智略をうべし
Hvo som er viis, høre til og gaa frem i Lærdom, og hvo som er forstandig, vinde Evne til at styre;
6 人これによりて箴言と譬喩と智慧ある者の言とその隠語とを悟らん
for at forstaa Ordsprog og Gaader, Vismænds Ord og deres mørke Taler.
7 ヱホバを畏るるは知識の本なり 愚なる者は智慧と訓誨とを軽んず
Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning.
8 我が子よ汝の父の教をきけ 汝の母の法を棄ることなかれ
Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;
9 これ汝の首の美しき冠となり 汝の項の妝飾とならん
thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
10 わが子よ惡者なんぢ誘ふとも從ふことなかれ
Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke!
11 彼等なんぢにむかひて請ふ われらと偕にきたれ 我儕まちぶせして人の血を流し 無辜ものを故なきに伏てねらひ
Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstræbe den uskyldige, som er uden Sag;
vi ville, som Dødsriget, sluge dem levende, ja hele og holdne, som de, der nedfare i Hulen; (Sheol h7585)
13 われら各様のたふとき財貨をえ 奪ひ取たる物をもて我儕の家に盈さん
vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov;
14 汝われらと偕に籤をひけ 我儕とともに一の金嚢を持べしと云とも
du skal tage din Lod iblandt os, vi ville alle sammen have een Pose:
15 我が子よ彼等とともに途を歩むことなかれ 汝の足を禁めてその路にゆくこと勿れ
Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti;
16 そは彼らの足は惡に趨り 血を流さんとて急げばなり
thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod;
17 (すべて鳥の目の前にて羅を張は徒労なり)
thi forgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne;
18 彼等はおのれの血のために埋伏し おのれの命をふしてねらふ
og de lure paa deres eget Blod, de efterstræbe deres eget Liv.
19 凡て利を貧る者の途はかくの如し 是その持主をして生命をうしなはしむるなり
Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.
20 智慧外に呼はり衝に其聲をあげ
Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne;
21 熱閙しき所にさけび 城市の門の口邑の中にその言をのぺていふ
paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord:
22 なんぢら拙者のつたなきを愛し 嘲笑者のあざけりを樂しみ 愚なる者の知識を惡むは何時までぞや
Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spotterne have Lyst til Spot, og Daarer hade Kundskab?
23 わが督斥にしたがひて心を改めよ 視よわれ我が霊を汝らにそそぎ 我が言をなんぢらに示さん
Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre eder mine Ord.
24 われ呼たれども汝らこたへず 手を伸たれども顧る者なく
Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt;
25 かへつて我がすべての勧告をすて我が督斥を受ざりしに由り
og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse:
26 われ汝らが禍災にあふとき之を笑ひ 汝らの恐懼きたらんとき嘲るべし
Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for;
27 これは汝らのおそれ颶風の如くきたり 汝らのほろび颺風の如くきたり 艱難とかなしみと汝らにきたらん時なり
naar det, som I frygte for, kommer som en Ødelæggelse, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder:
28 そのとき彼等われを呼ばん 然れどわれ應へじ 只管に我を求めん されど我に遇じ
Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle søge mig, men ikke finde mig.
29 かれら知識を憎み又ヱホバを畏るることを悦ばず
Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
30 わが勤に從はず凡て我督斥をいやしめたるによりて
fordi de ikke vilde vide af mit Raad, men foragtede al min Revselse:
31 己の途の果を食ひおのれの策略に飽べし
Saa skulle de æde Frugten af deres Veje og blive mætte af deres egne Raad.
32 拙者の違逆はおのれを殺し 愚なる者の幸福はおのれを滅さん
Thi de uvidendes Frafald skal volde dem Død, og Daarers Tryghed skal ødelægge dem selv.
33 されど我に聞ものは平穏に住ひかつ禍害にあふ恐怖なくして安然ならん
Men hvo mig lyder, skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.
