Umarkus 6
1 Yesu ma suri abini me ma ribe a nyimo atibuba timeme.
Og han gik bort derfra. Og han kommer til sin Fædreneby, og hans Disciple følge ham.
2 Rono Asesere me a eh, ma bezi we tize a nyimo a hira ugursuna. Anabu gwardan sa wazi un nu kunna ume biyau ba meki we. Wa gu, a bani ma kem tize tigeme? uyaya urusa ugamara utize tinit Asere a nya me? Abani makem imum ibi yau i genne me ni.
Og da det blev Sabbat, begyndte han at lære i Synagogen, og de mange, som hørte ham, bleve slagne af Forundring og sagde: „Hvorfra har han dog dette, og hvad er det for en Visdom, som er given ham, og hvilke kraftige Gerninger der dog sker ved hans Hænder!
3 Ugo me mani unu aso, vana u maryamu nan uhenu u yakubu nan yosisnan yahuda nan siman? ingo tizi ni go me nan na henu a a eh ameme? wonno wa kunna iriba in Yesu.
Er denne ikke Tømmermanden, Marias Søn og Jakobs og Joses's og Judas's og Simons Broder? Og ere ikke hans Søstre her hos os?” Og de forargedes paa ham.
4 Yesu ma buki we “udura ma zome me in nin non zo ni rini a kura nan a nyimo anu ameme nan na henu ameme ba.
Og Jesus sagde til dem: „En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og iblandt sine Slægtninge og i sit Hus.”
5 Sa ma wuzi katuma ka dandan a bini me ba ma wu tari Asesere a nu chingilin wa huma.
Og han kunde ikke gøre nogen kraftig Gerning der; kun lagde han Hænderne paa nogle faa syge og helbredte dem.
6 Uzatu kaba tize me wa wu ma kunna sas. mari aje unnu kese a nyimo agiro a we me in tize ta sere.
Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i Landsbyerne der omkring og lærte.
7 Matiti anu kirau inna re matumi we wa rere ma nya we nikara Asesere nu bengizi.
Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem Magt over de urene Aander.
8 Makuri ma kati we uzika ire imum ban ubina cas. kati waziki ubiredi ubakara, u nyara kirfi a nyimo ittino ba.
Og han bød dem, at de skulde intet tage med paa Vejen uden en Stav alene, ikke Brød, ikke Taske, ikke Kobber i Bæltet,
9 Senke ya soki ma kwatak, kati wa ziki madibi mare ba.
men have Sko paa og: „Ifører eder ikke to Kjortler!”
10 Magu “in ka ya ribo a kura, cukunoni ingi uganiya udusa” wa ayei.
Og han sagde til dem: „Hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive, indtil I drage bort fra Stedet.
11 Inka da akaba shi ahira, wa nyari kunna ushi in ka idi cheki a hira me, kuburkani ususuru utishi me, barki i chukono imummu ubezi.
Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil høre eder, der skulle I gaa bort fra og afryste Støvet under eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem.”
12 Wa suri wa buki anabu wa cheki imum ima dini.
Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.
13 Wa gidi a gbergenu gwardan wa kuri wa zemka a nu mei wa nya ana ti koni ni huma.
Og de dreve onde Aander ud og salvede mange syge med Olie og helbredte dem.
14 Ugomo Hiridus ma kunna nizi ni Yesu na hana piit. Aye wa gusi Yohana unu uzoibo anabu ma hiri a nyimo anu imono barki ani, mazinne wuza imum ibi yau.
Og Kong Herodes hørte det (thi hans Navn var blevet bekendt), og han sagde: „Johannes Døberen er oprejst fra de døde, og derfor virke Kræfterne i ham.”
15 Aye wa gu, me Iliya mani aye udura Asere mazigu uye a nyimo a na dura ka Asere ka dati.
Andre sagde: „Det er Elias;” men andre sagde: „Det er en Profet ligesom en af Profeterne.”
16 Sa Hiridus ma kunna agi Yohana sa makari niche ni me meh, ma hiri.
Men da Herodes hørte det, sagde han: „Johannes, som jeg har ladet halshugge, han er oprejst.”
17 Barki matuma a meki Yohana a korso meh ahira ani rere, barki Hirudiya uney u henu unemeh Filibus; barki ma wuzi a nya nan me.
Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe og kaste i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld; thi han havde taget hende til Ægte.
18 Yohana ma buki Hiridus “idariziba u ziki uney u hana uwe meh.
Johannes sagde nemlig til Herodes: „Det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru.”
19 Hiriduya ma inki Yohana ni barda barki ma hu meh, da ma rusi ba.
Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne slaa ham ihjel, og hun kunde det ikke.
20 Hiridus ma kunna biyau bi Yohana, ma rusi ma zi inbi yau ba sere mazi lau. Hiridus ma nyari kati adari meh ba. Sa mah kunna tize ta sere a nyo a Yohana tize me ta chari me iri ba, vat ani me ma kunna urunta utize me.
Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt sin Haand over ham; og naar han hørte ham, var han tvivlraadig om mange Ting, og han hørte ham gerne.
21 Sa uwui wa biki Hiriduya ma nyari uganiya utita anabuh. Rono uniza ni Hiridus mah titi a nuh adanda ari imumare ana katuma ka ti soja nan nuh aje u Galilee.
Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes paa sin Fødselsdag gjorde et Gæstebud for sine Stormænd og Krigsøversterne og de ypperste i Galilæa,
22 Ucha u Hiridiya ma wuzi morso, Hiridus nan agenu me wakuna urunta kang. Ogomo ma gu unnu cha me, vat imum sa uyara innya we.
og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hun Herodes og Gæsterne. Og Kongen sagde til Pigen: „Bed mig, om hvad som helst du vil, saa vil jeg give dig det.”
23 Ma toniko, vat imum sa wa iko in di nya we vat nan u watu uma nyaga mam.
Og han svor hende til og sagde: „Hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige.”
24 Masuri maka gona me nya nini indi iki? A ino magu niche ni Yohana unu uzorso anu tarsa u Yesu.
Og hun gik ud og sagde til sin Moder: „Hvad skal jeg bede om?” Men hun sagde: „Om Johannes Døberens Hoved.”
25 Ma kuri debe a nyimo ahira anabuh me, makem ugomo magu in me in yara a nyam a-a na me, Asesere a hira zalang, niche ni Yohana una uzorso anuh bi.
Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: „Jeg vil, at du straks giver mig Johannes Døberens Hoved paa et Fad.”
26 Ugomo ma kunna iriba barki tize ti tuba me nan na genu, da ma rushi u nyari me ba.
Og om end Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for Edernes og Gæsternes Skyld ikke afvise hende.
27 Ugomo ma tumi usoja a nyimo ana katuma ka memeh me eh inni che ni Yohana; monno ma ha maka kara niche me ayimo ani reremeh.
Og Kongen sendte straks en af Vagten og befalede at bringe hans Hoved.
28 Ma eh inni che me, a nyimo imum ihuma ma nya ucha me, ucha ma ziki ma nya a inome.
Og denne gik hen og halshuggede ham i Fængselet; og han bragte hans Hoved paa et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder.
29 Anu tarsa Yesu wa kunna, wonno wa eh wa ziki ikizi me waka vati a nyimo mu chau.
Og da hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Lig og lagde det i en Grav.
30 Adara wa gurna a hiri Yesu, wa buki vat imum sa wa wuzi.
Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde lært.
31 Magu inweh, “aye ni a nyi mo ani jaa i venke chinilin. anu gwardan wa ehzi. Wa kursi wa ga we u kunna runta, nanni ganiya are imum are.
Og han siger til dem: „Kommer nu I med afsides til et øde Sted og hviler eder lidt;” thi der var mange, som gik til og fra, og de havde ikke engang Ro til at spise.
32 Wa dusa a nyimo u jirgi umei a hira atik.
Og de droge bort i Skibet til et øde Sted afsides.
33 Anuh gwardan wa iri nwe wa rusu we wa sumi in ti buna a nyime a nabuh, wa agiza weh.
Og man saa dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods strømmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom før end de.
34 Sa ma biki upuru uni goba me Yesu ma iri ni gubiri na nuh, monno ma kunna ugogoni barki wa zi gu itam sarki unni boh uwe tize ta sere meh gwardan.
Og da han gik i Land, saa han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de vare som Faar, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.
35 Sa uganiya wa ha piit a nutarsa umemeh wa kem me wa gu “a hira a geme a wuna ni jaa nan u ganiya wa aka.
Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple til ham og sagde: „Stedet er øde, og Tiden er allerede fremrykket.
36 matumi weh waribe a nyimo ani pin nan morobo meh, wa kpi in imum wa ri.
Lad dem gaa bort, for at de kunne gaa hen i de omliggende Gaarde og Landsbyer og købe sig noget at spise.”
37 Ma karbika ma guh in weh “Shi nya we iri imum wari” wa buki ti da ke ti ha tikakpa imum ya re ikirfi a ino a kur are ti nya we wari?
Men han svarede og sagde til dem: „Giver I dem at spise!” Og de sige til ham: „Skulle vi gaa hen og købe Brød for to Hundrede Denarer og give dem at spise?”
38 Ma gu in weh ubiredi uhono uni ichanti? ana ika ira. sa wa iri wa gu ana, ma biredi uchibi nan ni chere ini re.
Men han siger til dem: „Hvor mange Brød have I? Gaar hen og ser efter!” Og da de havde faaet det at vide, sige de: „Fem, og to Fisk.”
39 Ma busurka anu vat wa chukuno a dizi tikura Asesere ukpe.
Og han bød dem at lade dem alle sætte sig ned i smaa Flokke i det grønne Græs.
40 Wa chukuno tikura, anu akuru ukirau (100s) nan anu akuru uchibi (50s).
Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme paa hundrede og somme paa halvtredsindstyve.
41 Sa ma zika ubiredi u chibi me nan ni chere ini re ma ayeze Asesere ma wu biringara ma puri ubiredi me ma anabu meh. wa hari anu ichere ira nee.
Og han tog de fem Brød og de to Fisk, saa op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle.
42 Wa ri vat har wa tisi.
Og de spiste alle og bleve mætte.
43 Wonno wa ziki ma kasu mu mum ya re me igira ukirau nan mare gwem, nan mu gitu mi chere me.
Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, ogsaa af Fiskene.
44 Uganiya me anu akura akuri uchibi sa wa re.
Og de, som spiste Brødene, vare fem Tusinde Mænd.
45 Ayimo uganiya me wu anu tarsa ume me wa ribe ayi mo jirgi umei, wa haki aje uwaru u gino me; u Besaida ma sabi ma ma tumi a nuh me wa dusa.
Og straks nødte han sine Disciple til at gaa om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, til Bethsajda, medens han selv lod Skaren gaa bort.
46 Sa wa dusa monno nyene ani pana ma wu biringara.
Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op paa Bjerget for at bede.
47 Unu wunjoro ujirgi umei wa ra a matara ma nigaba meh me mazi insisi meha matara.
Og da det var blevet silde, var Skibet midt paa Søen og han alene paa Landjorden.
48 Ma iri ma rusu wa da kunna tize kang ba barki bigirmo ba kati we. Ayimo atiye me ma ha maka kem we, mazi in tanu Asesere a mei, ma nyari aka uweh.
Og da han saa, at de havde deres Nød med at ro (thi Vinden var dem imod), kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende paa Søen. Og han vilde gaa dem forbi.
49 Sa wa iri meh wa gusi nani immoli ini bawa wa wu uhuna.
Men da de saa ham vandre paa Søen, mente de, at det var et Spøgelse, og de skrege.
50 Barki vat wa iri me wa kunna biyau, a nyimo uganiya me, ma gu in weh. Wuna ni iri ba ihu! mi mani kati ikunna biyau ba.
Thi de saa ham alle og bleve forfærdede. Men han talte straks med dem og sagde til dem: „Værer frimodige, det er mig, frygter ikke!”
51 Ma ribe a nyimo ujirgi umei ba nipupuru ni tonno, wonno wa kunna biyau a meh.
Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de forfærdedes over al Maade ved sig selv.
52 Sa wa kunna abanga ubiredi me, iri bi iwe me i wushew.
Thi de havde ikke faaet Forstand af det, som var sket med Brødene; men deres Hjerte var forhærdet.
53 Sa wa kafa, wa biki a mayanga mu Genesarat, a nyimo ijirgi umei meh.
Og da de vare farne over til Landet, kom de til Genezareth og lagde til der.
54 Sa wa suri a nyimo a ugirgi umeime, anuh wa rusu Yesu meh.
Og da de traadte ud af Skibet, kendte man ham straks.
55 Anuh wa ribe a nyimo a ma nyanga vat, wa hazin na anati koni wa en a hira meme. vat a hira sa wa kunna ma hazin.
Og de løb om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge paa deres Senge omkring, hvor de hørte, at han var.
56 Vat a hira sa ma ribe a arobo me ani pin pin nan mayanga me; wa ziki ana ti koni a makasuwa, wa tiri tari barki ma dari wa u nyara udara uwatu u dibi umemeh vat, vat ana ge sa wa duri udibi wa huma.
Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer eller Gaarde, lagde de de syge paa Torvene og bade ham om, at de maatte røre blot ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredede.
