Genesis 34

1 Ita, ni Dina nga anak a babai ni Lea kenni Jacob, ket rimmuar tapno sarakenna dagiti babbalasang iti dayta a lugar.

Da Dina, den Datter, Jakob havde med Lea, engang gik ud for at besøge Landets Døtre,

2 Nakita isuna ni Sikem, a prinsipe iti dayta a lugar, a putot ni Hamor a Heveo, ket ginuyodna daytoy, ken pinilitna daytoy a makikaidda kenkuana.

så Sikem, en Søn af Egnens Høvding, Hivviten Hamor, hende og greb hende og lå hos hende; og han krænkede hende;

3 Nakayawan isuna kenni Dina, nga anak a babai ni Jacob. Inayatna ti balasang ken kinasaritana daytoy iti naalumamay.

men hans Hjerte hang ved Jakobs Datter Dina, og han elskede Pigen og talte godt for hende;

4 Kinasarita ni Sikem ti amana a ni Hamor, kinunana, “Alaem daytoy a balasang tapno agbalin nga asawak.”

og Sikem sagde til sin Fader Hamor: "Skaf mig den Pige til Hustru!"

5 Ita, nanggeg ni Jacob a rinames ni Sikem ni Dina a putotna a babai. Adda idi iti kataltalunan dagiti putotna a lallaki a mangay-aywan kadagiti tarakenna, isu a nagtatalna pay laeng ni Jacob agingga a nakasangpetda.

Jakob hørte, at han havde skændet hans Datter Dina; men da hans Sønner dengang var med hans Kvæg på Marken, tav han, til de kom hjem.

6 Napan ni Hamor nga ama ni Sikem kenni Jacob tapno makisarita kenkuana.

Sikems Fader Hamor gik nu til Jakob for at tale med ham.

7 Simrek dagiti annak a lallaki ni Jacob a naggapu iti taltalon idi nangngegda daytoy a pasamak. Napasakitan dagiti lallaki. Nakapungtotda unay gapu ta imbabainna ti Israel gapu iti panangipilitna iti bagina iti anak a babai ni Jacob, ta saan a rumbeng a napasamak ti kasta a banag.

Men da Jakobs Sønner hørte det, kom de hjem fra Marken; og Mændene græmmede sig og var såre opbragte, fordi han havde øvet Skændselsdåd i Israel ved at ligge hos Jakobs Datter; thi sligt bør ikke ske.

8 Nakisarita ni Hamor kadakuada, kinunana, “Ay-ayaten ni Sikem a putotko ti putotmo a babai. Pangngaasim ta itedmo isuna a kas asawana.

Og Hamor talte med dem og sagde: "Min Søn Sikems Hjerte hænger ved eders Datter; giv ham hende til Hustru

9 Makiinnasawakayo kadakami, itedyo kadakami dagiti annakyo a babbai, ket alaenyo dagiti annakmi a babbai para kadakayo.

og indgå Svogerskab med os; giv os eders Døtre og gift eder med vore Døtre;

10 Makipagnaedkayo kadakami, ken mabalinyo ti agnaed iti daga ken mabalinyo ti aglako, ken gumatang iti sanikua.

tag Ophold hos os, og Landet skal stå eder åbent; slå eder ned og drag frit omkring og saml eder Ejendom der!"

11 Kinuna ni Sikem iti ama ni Dina ken kadagiti kakabsatna, “Makasarakak koma iti pabor iti imatangyo, ket itedkonto ti aniaman nga ibagayo kaniak.

Og Sikem sagde til hendes Fader og Brødre: "Måtte jeg finde Nåde for eders Øjne! Alt, hvad I kræver, vil jeg give

12 Dawatandak iti gatad a kas kadakkel iti gatad a bayad ti nobya ken sagut a kas tarigagayanyo, ket itedkonto ti aniaman nga ibagayo kaniak, ngem itedyo kaniak ti balasang nga asawaek.”

forlang så høj en Brudesum og Gave, I vil; jeg giver, hvad I kræver, når I blot vil give mig Pigen til Hustru!"

13 Simmungbat dagiti putot a lallaki ni Jacob kada Sikem ken Hamor nga amana, nga addaan iti panangallilaw, gapu ta rinugitan ni Sikem ni Dina a kabsatda a babai.

Da gav Jakobs Sønner Sikem og hans Fader Hamor et listigt Svar, fordi. han havde skændet deres Søster Dina,

14 Kinunada kadakuada, “Saanmi a maaramid daytoy a banag, nga itedmi ti kabsatmi a babai iti siasinoman a saan a nakugit; ta pakaibabainanminto dayta.

og sagde til dem: "Vi er ikke i Stand til at give vor Søster til en uomskåren Mand, thi det holder vi for en Skændsel.

15 Iti daytoy laeng a katulagan nga umanamongkami kadakayo: no makugitkayo a kas kadakami, no ti tunggal lalaki kadakayo ket nakugit.

Kun på det Vilkår vil vi føje eder, at I bliver som vi og lader alle af Mandkøn iblandt eder omskære;

16 Ket iti dayta, itedmi kadakayo dagiti annakmi a babbai, ken alaenmi dagiti annakyo a babbai para kadakami, ket makipagnaedkaminto kadakayo ket agbalintayo a maymaysa a tattao.

i så Fald vil vi give eder vore Døtre og ægte eders Døtre og bosætte os iblandt eder, så vi bliver eet Folk;

17 Ngem no saankayo a dumngeg kadakami ken agpakugit, alaenmi ngarud ti kabsatmi a babai ket pumanawkami.”

men hvis I ikke vil høre os og lade eder omskære, så tager vi vor Datter og drager bort"

18 Dagiti sasaoda ket nakaay-ayo kenni Hamor ken iti putotna a ni Sikem.

Deres Tale tyktes Hamor og Sikem, Hamors Søn, god;

19 Saan a nagtaktak ti baro a mangaramid iti imbagada, gapu ta naragsakan isuna iti putot a babai ni Jacob, ken gapu ta isuna ti kangrunaan a mararaem a tao iti sangkabalayan ti amana.

og den unge Mand tøvede ikke med at gøre således, thi han var indtaget i Jakobs Datter, og han var den, der havde mest at sige i sin Faders Hus

20 Napan ni Hamor ken ti putotna a ni Sikem iti ruangan ti siudad ket kinasaritada dagiti lallaki ti siudadda, a kunada,

og Harnor og hans Søn Siken gik til deres Bys Port og sagde til, Mændene i deres By:

21 nasayaat dagidiay a tattao kadatayo, isu a palubusantayo ida nga agnaed iti daga ken aglako ditoy, ta kinapudnona, nalawa ti daga para kadakuada. Asawaentayo dagiti annakda a babbai, ken ipaasawatayo met kadakuada dagiti annaktayo a babbai.

"Disse Mænd er os velsindede; lad dem bosætte sig og drage frit om her i Landet, der er jo Plads nok til dem i Landet; deres Døtre vil vi tage til Hustruer og give dem vore Døtre til Hustruer!

22 Iti daytoy laeng a katulagan nga umanamong dagiti lallaki a makipagnaed kadatayo ken agbalintayo a maymaysa a tattao: no ti tunggal lalaki kadatayo ket makugit a kas kadakuada a nakugit.

Men kun på det Vilkår vil Mændene føje os og bosætte sig hos os, så vi kan blive eet Folk, at alle af Mandkøn hos os lader sig omskære, således som de er omskårne.

23 Saan kadi a dagiti taraken ken sanikuada-amin nga ayupda ket kukuatayonto? Umanamongtayo ngarud kadakuada, ket makipagnaedda kadatayo.”

Deres Hjorde og deres Gods og alt deres Kvæg bliver jo dog vort; lad os derfor føje dem, så de kan blive boende hos os!"

24 Dimngeg kada Hamor ken Sikem a putotna dagiti amin a lallaki iti siudad. Tunggal lalaki ket nakugit.

Så adlød de Hamor og hans Søn Sikem, så mange som færdedes i hans Bys Port, og alle af Mandkøn, alle, som færdedes i hans Bys Port, lod sig omskære.

25 Iti maikatlo nga aldaw, idi lumlumteg pay laeng dagiti sugatda, innala dagiti dua a lallaki a putot ni Jacob, da Simeon ken Levi, a kakabsat a lallaki ni Dina, dagiti kampilanda, ken napanda iti siudad nga awan ti nakadlaw kadakuada, ket pinatayda dagiti amin a lallaki.

Men Tredjedagen, da de havde Sårfeber, tog Jakobs to Sønner Simeon og Levi, Dinas Brødre, hver sit Sværd, trængte ind i Byen, uden at nogen anede Uråd, og slog alle Mændene ihjel

26 Pinatayda ni Hamor ken ni Sikem a putotna, babaen iti tadem ti kampilan. Innalada ni Dina manipud iti balay ni Sikem ket pimmanawda.

og dræbte Hamor og hans Søn Sikem med Sværdet, tog Dina ud af Sikems Hus og drog bort.

27 Immay dagiti dadduma a lallaki a putot ni Jacob kadagiti bangkay ken tinakawanda ti siudad, gapu ta rinugutan dagiti tattao ti kabsatda a babai.

Så kastede Jakobs Sønner sig over de faldne og plyndrede Byen, fordi de havde skændet deres Søster;

28 Innalada dagiti arbanda, dagiti tarakenda, dagiti asnoda, ken amin a banag nga adda iti siudad ken kadagiti kataltalunan iti aglawlaw

deres Småkvæg, Hornkvæg og Æsler, både hvad der var i Byen og på Markerne, tog de med sig,

29 agraman dagiti amin a kinabaknangda. Tiniliwda amin nga annak ken assawa dagiti tattao sadiay. Innalada pay amin nga adda kadagiti babbalay.

og al deres Ejendom og alle deres Børn og Kvinder førte de bort som Bytte, og de udplyndrede Byen for alt, hvad der var der.

30 Kinuna ni Jacob kada Simeon ken Levi, “Nangiyegkayo iti riribuk kaniak a mangpabangsit kaniak kadagiti agtataeng iti daga, kadagiti Canaanita ken kadagiti Perezeo. Bassit laeng ti bilangko. No pagtitipunenda dagiti bagbagida a bumusor kaniak ken darupendak, ket madadaelakto, siak ken ti bumalayko.”

Men Jakob sagde til Simeon og Levi: "I styrter mig i Ulykke ved at lægge mig for Had hos Landets Indbyggere, Kana'anæerne og Perizziterne; thi jeg råder kun over få Folk; samler de sig mod mig og slår mig, så er det ude med mig og mit Hus!"

31 “Ngem kinuna da Simeon ken Levi, “Rumbeng kadi a trinato ni Sikem iti kabsatmi a babai a kasla maysa a balangkantis?”

Men de svarede: "Skal han behandle vor Søster som en Skøge!"