< תְהִלִּים 26 >

לְדָוִ֨ד ׀ שָׁפְטֵ֤נִי יְהוָ֗ה כִּֽי־אֲ֭נִי בְּתֻמִּ֣י הָלַ֑כְתִּי וּבַיהוָ֥ה בָּ֝טַ֗חְתִּי לֹ֣א אֶמְעָֽד׃ 1
(Af David.) Skaf mig ret, o HERRE, thi jeg vandrer i Uskyld, stoler på HERREN uden at vakle.
בְּחָנֵ֣נִי יְהוָ֣ה וְנַסֵּ֑נִי צְרֹופָה (צָרְפָ֖ה) כִלְיֹותַ֣י וְלִבִּֽי׃ 2
Ransag mig, HERRE, og prøv mig, gransk mine Nyrer og mit Hjerte;
כִּֽי־חַ֭סְדְּךָ לְנֶ֣גֶד עֵינָ֑י וְ֝הִתְהַלַּ֗כְתִּי בַּאֲמִתֶּֽךָ׃ 3
thi din Miskundhed står mig for Øje, jeg vandrer i din Sandhed.
לֹא־יָ֭שַׁבְתִּי עִם־מְתֵי־שָׁ֑וְא וְעִ֥ם נַ֝עֲלָמִ֗ים לֹ֣א אָבֹֽוא׃ 4
Jeg tager ej Sæde blandt Løgnere, blandt falske kommer jeg ikke.
שָׂ֭נֵאתִי קְהַ֣ל מְרֵעִ֑ים וְעִם־רְ֝שָׁעִ֗ים לֹ֣א אֵשֵֽׁב׃ 5
Jeg hader de ondes Forsamling, hos gudløse sidder jeg ej.
אֶרְחַ֣ץ בְּנִקָּיֹ֣ון כַּפָּ֑י וַאֲסֹבְבָ֖ה אֶת־מִזְבַּחֲךָ֣ יְהוָֽה׃ 6
Jeg tvætter mine Hænder i Renhed, at jeg kan vandre omkring dit Alter, HERRE,
לַ֭שְׁמִעַ בְּקֹ֣ול תֹּודָ֑ה וּ֝לְסַפֵּ֗ר כָּל־נִפְלְאֹותֶֽיךָ׃ 7
for at istemme Takkesang, fortælle om alle dine Undere.
יְֽהוָ֗ה אָ֭הַבְתִּי מְעֹ֣ון בֵּיתֶ֑ךָ וּ֝מְקֹ֗ום מִשְׁכַּ֥ן כְּבֹודֶֽךָ׃ 8
HERRE, jeg elsker dit Hus, det Sted, hvor din Herlighed bor.
אַל־תֶּאֱסֹ֣ף עִם־חַטָּאִ֣ים נַפְשִׁ֑י וְעִם־אַנְשֵׁ֖י דָמִ֣ים חַיָּֽי׃ 9
Bortriv ikke min Sjæl med Syndere, mit Liv med blodstænkte Mænd,
אֲשֶׁר־בִּידֵיהֶ֥ם זִמָּ֑ה וִֽ֝ימִינָ֗ם מָ֣לְאָה שֹּֽׁחַד׃ 10
i hvis Hænder er Skændselsdåd, hvis højre er fuld af Bestikkelse.
וַ֭אֲנִי בְּתֻמִּ֥י אֵלֵ֗ךְ פְּדֵ֣נִי וְחָנֵּֽנִי׃ 11
Jeg har jo vandret i Uskyld, forløs mig og vær mig nådig!
רַ֭גְלִי עָֽמְדָ֣ה בְמִישֹׁ֑ור בְּ֝מַקְהֵלִ֗ים אֲבָרֵ֥ךְ יְהוָֽה׃ 12
Min Fod står på den jævne Grund, i Forsamlinger vil jeg love HERREN.

< תְהִלִּים 26 >