< Zabura 116 >

1 Ina ƙaunar Ubangiji, gama ya ji muryata; ya ji kukata ta neman jinƙai.
Halleluja! Jeg elsker HERREN, thi han hører min Røst, min tryglende Bøn,
2 Domin ya juye kunnensa gare ni, zan kira gare shi muddin ina da rai.
ja, han bøjed sit Øre til mig, jeg paakaldte HERRENS Navn.
3 Igiyoyin mutuwa sun shaƙe ni, wahalar kabari sun zo a kaina; na cika da wahala da ɓacin rai. (Sheol h7585)
Dødens Baand omspændte mig, Dødsrigets Angster greb mig, i Trængsel og Nød var jeg stedt. (Sheol h7585)
4 Sai na kira ga sunan Ubangiji na ce, “Ya Ubangiji, ka cece ni!”
Jeg paakaldte HERRENS Navn: »Ak, HERRE, frels min Sjæl!«
5 Ubangiji mai alheri ne da kuma mai adalci; Allahnmu yana cike da tausayi.
Naadig er HERREN og retfærdig, barmhjertig, det er vor Gud;
6 Ubangiji yana tsare masu tawali’u; sa’ad da nake cikin tsananin bukata, ya cece ni.
HERREN vogter enfoldige, jeg var ringe, dog frelste han mig.
7 Ka kwantar da hankali, ya raina, gama Ubangiji mai alheri ne a gare ka.
Vend tilbage, min Sjæl, til din Ro, thi HERREN har gjort vel imod dig!
8 Gama kai, ya Ubangiji, ka ceci raina daga mutuwa, idanuna daga hawaye, ƙafafuna daga tuntuɓe,
Ja, han fried min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Graad, min Fod fra Fald.
9 don in iya tafiya a gaban Ubangiji a ƙasar masu rai.
Jeg vandrer for HERRENS Aasyn udi de levendes Land;
10 Na gaskata, saboda haka na ce, “An azabtar da ni ƙwarai.”
jeg troede, derfor talte jeg, saare elendig var jeg,
11 Kuma cikin rikicewana na ce, “Dukan mutane maƙaryata ne.”
sagde saa i min Angst: »Alle Mennesker lyver!«
12 Yaya zan sāka wa Ubangiji saboda dukan alherinsa gare ni?
Hvorledes skal jeg gengælde HERREN alle hans Velgerninger mod mig?
13 Zan daga kwaf na ceto in kuma kira ga sunan Ubangiji.
Jeg vil løfte Frelsens Bæger og paakalde HERRENS Navn.
14 Zan cika alkawurana ga Ubangiji a gaban dukan mutanensa.
Jeg vil indfri HERREN mine Løfter i Paasyn af alt hans Folk.
15 Abu mai daraja a gaban Ubangiji shi ne mutuwar tsarkakansa.
Kostbar i HERRENS Øjne er hans frommes Død.
16 Ya Ubangiji, da gaske ni bawanka ne; ni bawanka ne, ɗan baiwarka; ka’yantar da ni daga sarƙoƙi.
Ak, HERRE, jeg er jo din Tjener, din Tjener, din Tjenerindes Søn, mine Lænker har du løst.
17 Zan yi hadayar godiya gare ka in kuma kira bisa sunan Ubangiji.
Jeg vil ofre dig Lovprisningsoffer og paakalde HERRENS Navn;
18 Zan cika alkawurana ga Ubangiji a gaban dukan mutanensa,
mine Løfter vil jeg indfri HERREN i Paasyn af alt hans Folk
19 a filayen gidan Ubangiji, a tsakiyarki, ya Urushalima. Yabi Ubangiji.
i HERRENS Hus's Forgaarde og i din Midte, Jerusalem!

< Zabura 116 >