Sòm 55

1 Pou direktè koral la; sou enstriman ak kòd yo Yon Refleksyon David Prete zòrèy a lapriyè mwen, O Bondye. Pa kache Ou menm a siplikasyon mwen yo.

(Til sangmesteren. Med strengespil. En maskil af David.) Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min tryglen,

2 Prete atansyon a mwen e reponn mwen. Mwen pa alèz nan plent mwen yo. Anverite, mwen deranje nèt

lå mig Øre og svar mig, jeg vånder mig i Klage,

3 akoz vwa lènmi an, akoz presyon mechan an. Paske yo pote twoub desann sou mwen. Nan kòlè yo, yo pote rankin kont mwen.

jeg stønner ved Fjendernes Råb og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt;

4 Kè m twouble anndan m. Sezisman lanmò fin tonbe sou mwen.

Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig.

5 Laperèz avèk tranbleman fin rive sou mwen. Mwen etone jiskaske m debòde.

Frygt og Angst falder på mig, Gru er over mig.

6 Mwen te di: “O ke m te gen zèl kon toutrèl la! Konsa, mwen ta sove ale pou twouve repo. Mwen ta demere nan dezè a.”

Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly,

7 Tande byen, mwen ta rive byen lwen. Mwen ta ale rete nan savann nan. Tan

ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. (Sela)

8 Mwen ta fè vit rive kote pou m kache kont van tanpèt la, kont move tan an.

Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.

9 Mete yo nan konfizyon, O SENYÈ, divize lang yo, paske mwen te wè vyolans avèk goumen nan vil la.

Herre, forvir og split deres Tungemål! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen;

10 Lajounen kon lannwit, yo antoure vil la sou miray li yo. Inikite avèk mechanste nan mitan li.

de går Rundgang Dag og Nat på dens Mure;

11 Destriksyon ladann. Opresyon avèk desepsyon pa janm kite lari li yo.

Ulykke, Kvide og Vanheld råder derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve.

12 Paske se pa lènmi an ki fè m repwòch. Konsa, mwen ta kab sipòte l. Ni se pa yon moun ki rayi mwen ki vin leve kont mwen. Konsa, mwen ta kab kache de li.

Det var ikke en Fjende, som hånede mig - det kunde bæres; min uven ydmygede mig ej - ham kunde jeg undgå;

13 Men se ou menm, yon nonm parèy mwen, konpanyen mwen ak zanmi mwen.

men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,

14 Nou menm, ki te fè kominyon dous ansanm, ki te mache nan kay Bondye a nan mitan tout pèp la.

og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandrede endrægtelig i Guds Hus.

15 Pou sa a Kite lanmò rive sibitman sou yo. Kite yo desann tou vivan kote mò yo ye. Paske mechanste a nan abitasyon yo, pami yo, kote yo rete a. (Sheol h7585)

Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre! (Sheol h7585)

16 Pou mwen, mwen va rele Bondye. SENYÈ a va sove mwen.

Jeg, jeg råber til Gud, og HERREN vil frelse mig.

17 Nan aswè, nan maten ak midi, mwen va plenyen e bougonnen. Li va tande vwa m.

Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røst vil han høre

18 Li te rachte nanm mwen anpè, soti nan batay ki kont mwen an, malgre yo anpil, k ap lite avè m yo.

og udfri min Sjæl i Fred, så de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.

19 Bondye ki sou fotèy L jis pou tout tan, va tande e reponn yo. Tan Nan (sila) pa gen chanjman an. Yo pa gen krent Bondye a.

Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. (Sela) Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud.

20 Li te lonje men li kont moun ki te nan lapè avèk li a. Li te vyole akò li a.

På Venner lagde han Hånd og brød sin Pagt.

21 Pawòl li te pi dous pase bè, men ak kè, li te fè lagè. Pawòl li yo te pi dous pase lwil, men se nepe rale yo te ye.

Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd.

22 Voye fado ou sou SENYÈ a, e Li va bay ou soutyen. Li p ap janm kite moun ladwati yo ebranle.

Kast din Byrde på HERREN, så sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes.

23 Men Ou menm, O Bondye, va rale yo desann nan fòs destriksyon an. Moun ki vèse san e ki bay manti p ap rive fè mwatye nan jou yo. Men mwen menm va mete konfyans nan Ou.

Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd nå Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler på dig!