Pwovèb 13
1 Yon fis ki saj aksepte disiplin a papa l, men yon mokè pa koute repwòch.
Viis Søn elsker tugt, spotter hører ikke på skænd.
2 Fwi pawòl la ki soti nan bouch moun se rejwisans de sa ki bon; men volonte moun infidèl se vyolans.
Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold står troløses Hu.
3 Sila ki kontwole bouch li, konsève lavi li; sila ki ouvri lèv li byen laj va detwi nèt.
Vogter man Munden, bevarer man Sjælen, den åbenmundede falder i Våde.
4 Nanm a parese a anvi, e li pa jwenn; men nanm a moun dilijan an vin gra.
Den lade attrår uden at få, men flittiges Sjæl bliver mæt.
5 Yon nonm dwat rayi sa ki fo; men zak mechan yo degoutan e fè gwo wont.
Den retfærdige hader Løgnetale, den gudløse spreder Skam og Skændsel.
6 Ladwati se yon pwotèj pou sila ki san fot la; men mechanste fè pechè a vin souye nèt.
Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, Synden fælder de gudløse.
7 Genyen moun ki pretann yo rich, men yo pa gen anyen; yon lòt pretann li malere men li gen gwo richès.
Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer dog meget.
8 Ranson pou lavi a yon nonm rich se richès li; men malere a pa tande menas.
Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand får ingen Trusel at høre.
9 Limyè a moun dwat la se rejwisans; men lanp a mechan an va etenn.
Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe går ud.
10 Ògèy pa pote anyen sof ke konfli; men sajès rete ak sila ki resevwa konsèy yo.
Ved Hovmod vækkes kun Splid, hos dem, der lader sig råde, er Visdom.
11 Richès ki sòti nan manti koule ale; men sila ki rasanble ak men li, fè l grandi.
Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles Håndfuld for Håndfuld, øges.
12 Lespwa jennen fè kè a malad; men dezi acheve a se yon pyebwa lavi.
At bie længe gør Hjertet sygt, opfyldt Ønske er et Livets Træ.
13 Sila ki meprize lenstriksyon va peye fwe a; men sila ki respekte lòd yo va resevwa rekonpans li.
Den, der lader hånt om Ordet, slås ned, den, der frygter Budet, får Løn.
14 Lenstriksyon a saj yo se yon fontèn dlo lavi pou detounen pèlen lanmò a.
Vismands Lære er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.
15 Bon konprann pwodwi favè; men chemen moun ki pa fidèl la di.
God Forstand vinder Yndest, troløses Vej er deres Undergang.
16 Tout moun ki pridan aji ak konesans; men yon moun san konprann parèt ak foli li.
Hver, som er klog, går til Værks med Kundskab, Tåben udfolder Dårskab.
17 Yon mesaje mechan tonbe nan advèsite; men sila ki pote pawòl ak bòn fwa a, pote gerizon
Gudløs Budbringer går det galt, troværdigt Bud bringer Lægedom.
18 Mizè ak wont se pou sila ki manke disiplin nan; men sila ki konsidere repwòch la va onore.
Afvises Tugt, får man Armod og Skam; agtes på Revselse, bliver man æret.
19 Yon dezi ki realize se dous a nanm nan, men moun bèt pa vle kite mechanste.
Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Tåber en Gru.
20 Sila ki mache ak moun saj va vin saj; men bon zanmi a moun ensanse a va soufri.
Omgås Vismænd, så bliver du viis, ilde faren er Tåbers Ven.
21 Se malè ki kouri dèyè pechè yo; men moun dwat yo va pwospere.
Vanheld følger Syndere, Lykken når de retfærdige.
22 Yon bon moun va lese eritaj pou pitit pitit li; men richès a pechè yo konsève pou moun dwat yo.
Den gode efterlader Børnebrn Arv, til retfærdige gemmes Synderens Gods.
23 Gen anpil manje nan tè malere a; men li fin bale nèt akoz enjistis.
På Fattigfolks Nyjord er rigelig Føde, mens mangen rives bort ved Uret.
24 Sila ki ralanti baton li, rayi fis li; men sila ki renmen l va ba li disiplin ak dilijans.
Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide.
25 Moun dwat la gen kont pou satisfè dezi li; men vant mechan an toujou gen bezwen.
Den retfærdige spiser, til Sulten er stillet, gudløses Bug er tom.
