Thaburi 147
1 Goocai Jehova. Kaĩ nĩ ũndũ mwega kũgooca Ngai witũ na rwĩmbo-ĩ, kaĩ nĩ ũndũ mwega na mwagĩrĩru kũmũgooca-ĩ!
Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, Lovsang sømmer sig.
2 Jehova nĩwe wakaga Jerusalemu; nĩwe ũcookagĩrĩria andũ a Isiraeli arĩa matahĩtwo.
HERREN bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,
3 Nĩwe ũhonagia arĩa athuthĩku ngoro, na akamooha ironda ciao.
han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Saar;
4 Nĩwe ũmenyaga mũigana wa njata, na akahe njata o njata rĩĩtwa rĩayo.
han fastsætter Stjernernes Tal og giver dem alle Navn.
5 Mwathani witũ nĩwe mũnene na nĩ arĩ hinya mũingĩ; ũmenyo wake ndũrĩ mũthia.
Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Maal;
6 Jehova nĩwe ũtiiragĩrĩra andũ arĩa ahooreri, no arĩa aaganu amatungumanagia thĩ.
HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.
7 Inĩrai Jehova mũmũcookerie ngaatho; inĩrai Ngai witũ na kĩnanda kĩa mũgeeto.
Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud paa Citer!
8 Nĩahumbagĩra igũrũ na matu; nĩwe uuragĩria thĩ mbura, na agatũma nyeki ĩmere tũrĩma-inĩ.
Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem paa Bjergene og Urter til Menneskers Brug;
9 Nĩwe ũheaga ngʼombe irio, na akahe tũcui twa mahuru irio rĩrĩa twamũkaĩra.
Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;
10 We ndakenagĩra hinya wa mbarathi, o na kana agakenera magũrũ ma mũndũ;
hans Hu staar ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;
11 Jehova akenagio nĩ andũ arĩa mamwĩtigagĩra, o arĩa maigaga mwĩhoko wao harĩ wendo wake ũrĩa ũtathiraga.
HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier paa hans Miskundhed.
12 Wee Jerusalemu, kumia Jehova; gooca Ngai waku, wee Zayuni,
Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!
13 nĩgũkorwo nĩwe wĩkagĩra mĩgĩĩko ya ihingo ciaku hinya, na akarathima andũ aku arĩa marĩ thĩinĩ waku.
Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;
14 Nĩatũmĩte kũgĩe thayũ mĩhaka-inĩ yaku, na agakũhũũnia na ngano ĩrĩa njega mũno.
dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;
15 Atũmaga wathani wake ũkinye gũkũ thĩ; kiugo gĩake kĩhanyũkaga narua mũno.
han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,
16 Oiragia tharunji ĩhaana ta guoya mwerũ cua, nayo mbaa akamĩhurunja ta mũhu.
han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,
17 Mbura ya mbembe amiuragia taarĩ kagoto karoira. Nũũ ũngĩhota gwĩtiiria heho ĩyo yake?
som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;
18 Atũmaga kiugo gĩake agatũma itwekũke; ahurutithanagia rũhuho, namo maaĩ magatherera.
han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, naar han rejser sit Vejr.
19 Nĩaguũrĩtie kiugo gĩake harĩ Jakubu, akaguũrĩria Isiraeli mawatho make na kĩrĩra kĩa watho wake wa kũrũmĩrĩrwo.
Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.
20 Ndarĩ ekĩra rũrĩrĩ rũngĩ ta ũguo, mawatho macio make ndũrĩrĩ itirĩ ciamamenya. Goocai Jehova.
Saa gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!
