< Thimo 11 >

1 Ratiri itarĩ cia ma nĩ kĩndũ kĩrĩ magigi harĩ Jehova, no nĩakenagĩra mahiga ma gũthima marĩa maigananu.
Falske Vægtskaaler ere Herren en Vederstyggelighed, men fuldvægtige Lodder ere ham en Velbehagelighed.
2 Rĩrĩa mwĩtĩĩo woka, ũrũmagĩrĩrwo nĩ thoni, no kwĩnyiihia kũrehaga ũũgĩ.
Hovmodighed kom, der kom og Forsmædelse; men hos de ydmyge er Visdom.
3 Ũrũngĩrĩru wa arĩa marũgamĩte wega nĩũmonagĩrĩria njĩra, no andũ arĩa matarĩ ehokeku, nĩmanangagwo nĩ ũhinga wao.
De retsindige, dem leder deres Oprigtighed; men de troløse, dem ødelægger deres forvendte Væsen.
4 Ũtonga ndũrĩ kĩguni mũthenya wa mangʼũrĩ, no ũthingu nĩũkũũraga mũndũ kuuma kũrĩ gĩkuũ.
Gods hjælper ikke paa Vredens Dag, men Retfærdighed redder fra Døden.
5 Ũthingu wa andũ arĩa matarĩ na ũcuuke ũmathondekagĩra njĩra nũngarũ, no andũ arĩa aaganu magũithagio nĩ waganu wao ene.
Den oprigtiges Retfærdighed gør hans Vej jævn; men den ugudelige falder ved sin Ugudelighed.
6 Ũthingu wa andũ arĩa arũngĩrĩru nĩũmahonokagia, no andũ arĩa matarĩ ehokeku nĩmategagwo nĩ merirĩria mao mooru.
De oprigtige, dem redder deres Retfærdighed; men de troløse, de fanges i deres egen Ondskab.
7 Hĩndĩ ĩrĩa mũndũ mwaganu aakua, kĩĩrĩgĩrĩro gĩake nĩgũthira gĩthiraga; kĩrĩa gĩothe eerĩgĩrĩire kuuma kũrĩ ũhoti wake gĩtuĩkaga o tũhũ.
Naar et ugudeligt Menneske dør, er det forbi med hans Haab, og det er forbi med de uretfærdiges Forventelse.
8 Mũndũ ũrĩa mũthingu nĩahonokagio kuuma thĩĩna-inĩ, naguo ũgaacookerera ũrĩa mwaganu.
Den retfærdige udfries af Nød, og den ugudelige kommer i hans Sted.
9 Mũndũ ũtetigĩrĩte Ngai nĩanangaga mũndũ wa itũũra na kanua gake, no arĩa athingu nĩmetharaga nĩ ũndũ wa ũmenyo.
Med Munden ødelægger den vanhellige sin Næste; men ved Kundskab udfries de retfærdige.
10 Rĩrĩa andũ arĩa athingu magaacĩra, itũũra nĩgũkena rĩkenaga; rĩrĩa andũ arĩa aaganu maathira, nĩkũrũhio kũrũũhagio.
En Stad skal fryde sig, naar det gaar de retfærdige vel, og naar de ugudelige omkomme, da bliver der Jubel.
11 Itũũra inene nĩrĩtũũgagĩrio nĩ ũndũ wa kĩrathimo kĩa andũ arĩa arũngĩrĩru, no nĩrĩanangagwo nĩ kanua ka andũ arĩa aaganu.
Ved de retsindiges Velsignelse ophøjes en Stad; men ved de ugudeliges Mund nedbrydes den.
12 Mũndũ ũtarĩ ũũgĩ wa gũkũũrana maũndũ anyũrũragia mũndũ wa itũũra rĩake, no mũndũ ũrĩ na ũtaũku nĩ gwĩkirĩra ekiragĩra.
Den, som fattes Forstand, foragter sin Næste; men en Mand, som har Forstand, tier.
13 Mũndũ wa mũhuhu nĩoimagia ndeto cia ndundu nja, no mũndũ mwĩhokeku nĩaigaga hitho.
Den, der gaar omkring som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; men den, som er fast i Aanden, skjuler Sagen.
14 Bũrũri ũngĩaga ũtongoria mwega nĩkũgũa ũgũũaga, no ataarani aingĩ matũmaga kũgĩe na ũhootani kũna.
Hvor ingen Styrelse er, falder et Folk; hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
15 Mũndũ ũrĩa ũrũgamagĩrĩra thiirĩ wa mũndũ ũngĩ ti-itherũ nĩagathĩĩnĩka, no mũndũ ũrĩa wothe wagaga kũrũgamĩrĩra mũndũ thiirĩ atũũraga na thayũ.
Naar en borger for en fremmed, da faar han vist en Ulykke; men den, som hader at give Haandslag, er tryg.
16 Mũndũ-wa-nja mũtaana nĩegĩagĩra gĩtĩĩo, no arũme arĩa matarĩ tha no ũtonga magĩaga naguo.
En yndig Kvinde holder fast ved Ære, og Voldsmænd holde fast ved Rigdom.
17 Mũndũ mũtaana egunaga we mwene, no mũndũ ũtarĩ tha erehagĩra thĩĩna we mwene.
Den, som gør vel imod sin Sjæl, er en barmhjertig Mand; men den, som plager sit Kød, er en grusom Mand.
18 Mũndũ mwaganu athũkũmaga mũcaara wa kũmũheenia, no ũrĩa ũhaandaga ũthingu nĩagethaga irĩhi rĩa ma.
Den ugudelige forhverver en Løn, som er falsk; men den, som saar Retfærdighed, faar en Løn, som er sand.
19 Mũndũ ũrĩa mũthingu kũna nĩagatũũra muoyo, no mũndũ ũrĩa ũrũmagĩrĩra waganu nĩ gũkua agaakua.
Saa er Retfærdighed til Liv; men den, der efterjager ondt, haster til sin Død.
20 Andũ arĩa marĩ ngoro ya rũtũrĩko nĩ kĩndũ kĩrĩ magigi harĩ Jehova, no nĩakenagio nĩ andũ arĩa njĩra ciao itarĩ ũcuuke.
De vanartige i Hjertet ere en Vederstyggelighed for Herren; men de, som vandre oprigtigt deres Vej, ere ham en Velbehagelighed.
21 Ti-itherũ mũndũ mwaganu ndakaaga kũherithio, no andũ arĩa athingu nĩmakahonokio.
Man kan give sin Haand paa, at den onde ikke bliver agtet uskyldig; men de retfærdiges Sæd skal undkomme.
22 Mũndũ-wa-nja mũthaka ũtarĩ ũgereri ahaana ta gĩcũhĩ gĩa thahabu kĩrĩ iniũrũ-inĩ rĩa ngũrwe.
Som et Smykke af Guld i Næsen paa en So, saa er en dejlig Kvinde, som intet Skøn har.
23 Wendi wa mũndũ mũthingu ũrĩkagĩrĩria o wega-inĩ, no kĩĩrĩgĩrĩro kĩa mũndũ ũrĩa mwaganu kĩrĩĩkagĩrĩria mangʼũrĩ-inĩ.
De retfærdiges Begæring er kun godt; men Vreden rammer de ugudeliges Forventning.
24 Kũrĩ mũndũ ũheanaga na ũtaana, nake agakĩrĩrĩria kũgĩa na indo; ũngĩ atuĩkaga mũkarĩ mũno, no agathiĩ o na mbere gũthĩĩna.
Der er den, som udspreder rigeligt, og ham tillægges end mere; og der er den, som holder tilbage mere, end ret er, og dog bliver der kun Mangel.
25 Mũndũ mũtaana nĩakagaacĩra; ũrĩa ũnyootoraga arĩa angĩ o nake mwene nĩakanyootorwo.
En Sjæl, som velsigner, skal blive rig; og den, som vederkvæger, skal selv blive vederkvæget.
26 Mũndũ ũrĩa ũregaga kwenderia andũ mbembe iria aigĩte nĩarumagwo nĩ andũ, no mũndũ ũrĩa ũciendagia, kĩrathimo kĩrĩkoragwo mũtwe-inĩ wake.
Hvo som holder Korn tilbage, ham bander Folket; men Velsignelsen kommer paa dens Hoved, som sælger det ud.
27 Mũndũ ũrĩa ũcaragia maũndũ mega arĩonaga o wega, no ũrĩa ũcaragia maũndũ mooru no mo marĩmũkoraga.
Hvo der søger efter godt, stræber efter Velbehagelighed; men hvo der leder efter ondt, ham skal det vederfares.
28 Mũndũ ũrĩa wothe wĩhokaga ũtonga wake nĩkũgũa akaagũa, no arĩa athingu makaagaacĩra ta ithangũ rĩrĩa iruru.
Hvo, som forlader sig paa sin Rigdom, han skal falde; men de retfærdige skulle grønnes som et Blad.
29 Mũndũ ũrĩa ũnyamaragia mũciĩ wake akaagaya o rũhuho, nake mũndũ mũkĩĩgu agaatuĩka ndungata ya ũrĩa mũũgĩ.
Den, som forstyrrer sit Hus, arver Vind, og Daaren bliver Træl for den, som er viis i Hjertet.
30 Maciaro ma andũ arĩa athingu nĩ mũtĩ wa muoyo, nake mũndũ ũrĩa mũũgĩ nĩaguucagĩrĩria ngoro cia andũ.
Den retfærdiges Frugt er et Livsens Træ, og den vise vinder Sjæle.
31 Angĩkorwo andũ arĩa athingu nĩmarĩhagwo marĩ gũkũ thĩ-rĩ, githĩ arĩa matetigĩrĩte Ngai na arĩa ehia matikarĩhwo makĩria!
Se, den retfærdige faar Betaling paa Jorden, hvor meget mere den ugudelige og Synderen?

< Thimo 11 >