Psalm 120

1 Ein Wallfahrtslied. Ich rief zum HERRN in meiner Not:

Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

2 O HERR, errette mich von der Lügenlippe, von der trügerischen Zunge!

Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.

3 Was wird Er dir jetzt und in Zukunft bescheren, du trügerische Zunge?

Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?

4 Geschärfte Kriegerpfeile samt Kohlen vom Ginsterstrauch!

Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!

5 Wehe mir, daß ich als Fremdling in Mesech weile, daß ich wohne bei den Zelten von Kedar!

Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.

6 Lange genug schon weile ich hier bei Leuten, die den Frieden hassen.

Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.

7 Ich bin ganz friedlich gestimmt, doch was ich auch rede: sie gehen auf Krieg aus.

Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.