< Job 22 >
1 Da antwortete Eliphas von Theman und sprach:
Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
2 Was darf Gott eines Starken, und was nützt ihm ein Kluger?
Mon en Mand kan gavne Gud? nej; men han gavner sig selv, naar han handler klogelig.
3 Meinest du, daß dem Allmächtigen gefalle, daß du dich so fromm machest? Oder was hilft's ihm, ob du deine Wege gleich ohne Wandel achtest?
Mon det er den Almægtige en Fordel, at du er retfærdig? og mon det er ham en Vinding, at du holder dine Veje fuldkomne?
4 Meinest du, er wird sich vor dir fürchten, dich zu strafen, und mit dir vor Gericht treten?
Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig og gaa i Rette med dig?
5 Ja, deine Bosheit ist zu groß, und deiner Missetat ist kein Ende.
Er ikke din Ondskab megen og ingen Ende paa dine Misgerninger?
6 Du hast etwa deinem Bruder ein Pfand genommen ohne Ursache, du hast den Nackenden die Kleider ausgezogen;
Thi du tog Pant af dine Brødre uden Føje og trak Klæderne af de nøgne.
7 du hast die Müden nicht getränket mit Wasser und hast dem Hungrigen dein Brot versagt;
Du gav ikke den trætte Vand at drikke og nægtede den hungrige Brød.
8 du hast Gewalt im Lande geübet und prächtig drinnen gesessen;
Men den Mand, hvis Arm var stærk, han havde Landet, og den, hvis Person var anset, boede deri.
9 die Witwen hast du leer lassen gehen und die Arme der Waisen zerbrochen.
Du lod Enker fare tomhændede, og de faderløses Arme knustes.
10 Darum bist du mit Stricken umgeben, und Furcht hat dich plötzlich erschrecket.
Derfor er der Snarer trindt omkring dig, og Rædsel har hastelig forfærdet dig.
11 Solltest du denn nicht die Finsternis sehen, und die Wasserflut dich nicht bedecken?
Eller ser du ikke Mørket og Vandfloden, som bedækker dig?
12 Siehe, Gott ist hoch droben im Himmel und siehet die Sterne droben in der Höhe.
Er ikke Gud i den høje Himmel? og se de øverste Stjerner, hvor de ere høje!
13 Und du sprichst: Was weiß Gott? Sollt er, das im Dunkeln ist, richten können?
Derfor siger du: Hvad ved Gud? skulde han kunne dømme igennem Mørket?
14 Die Wolken sind seine Vordecke, und siehet nicht, und wandelt im Umgang des Himmels.
Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke ser, og han vandrer omkring Himlenes Kreds.
15 Willst du der Welt Lauf achten, darinnen die Ungerechten gegangen sind,
Vil du tage Vare paa Fortidens Vej, som de uretfærdige Folk have vandret paa,
16 die vergangen sind, ehe denn es Zeit war, und das Wasser hat ihren Grund weggewaschen,
de, som reves bort, førend det var deres Tid, hvis Grundvold opløstes i en Strøm;
17 die zu Gott sprachen: Heb dich von uns, was sollte der Allmächtige ihnen tun können,
de, som sagde til Gud: Vig fra os; og: Hvad den Almægtige vel skulde kunne gøre for dem.
18 so er doch ihr Haus mit Gütern füllete? Aber der Gottlosen Rat sei ferne von mir!
Han havde dog fyldt deres Huse med godt; men de ugudeliges Raad er langt fra mig.
19 Die Gerechten werden sehen und sich freuen, und der Unschuldige wird ihrer spotten.
De retfærdige se det og glæde sig, og den uskyldige spotter dem:
20 Was gilt's, ihr Wesen wird verschwinden und ihr Übriges das Feuer verzehren!
„Sandelig, vor Modstander er tilintetgjort, og Ild har fortæret deres Herlighed”.
21 So vertrage dich nun mit ihm und habe Frieden; daraus wird dir viel Gutes kommen.
Kære, hold dig til ham, og hav saa Fred! deraf skal komme godt til dig.
22 Höre das Gesetz von seinem Munde und fasse seine Rede in dein Herz.
Kære, tag Lærdom af hans Mund, og læg hans Ord i dit Hjerte!
23 Wirst du dich bekehren zu dem Allmächtigen, so wirst du gebauet werden und Unrecht ferne von deiner Hütte tun,
Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du bygget op igen, ja, naar du holder Uret langt fra dine Telte.
24 so wirst du für Erde Gold geben und für die Felsen güldene Bäche;
Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene:
25 und der Allmächtige wird dein Gold sein, und Silber wird dir zugehäuft werden.
Saa skal den Almægtige være dit Guld, og han skal være dit kostbare Sølv.
26 Dann wirst du deine Lust haben an dem Allmächtigen und dein Antlitz zu Gott aufheben.
Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
27 So wirst du ihn bitten, und er wird dich hören; und wirst deine Gelübde bezahlen.
Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
28 Was du wirst vornehmen, wird er dir lassen gelingen; und das Licht wird auf deinem Wege scheinen.
Naar du beslutter en Ting, da skal den lykkes for dig, og Lyset skal skinne over dine Veje.
29 Denn die sich demütigen, die erhöhet er; und wer seine Augen niederschlägt, der wird genesen.
Naar man trykker dig ned, da siger du: Opad! og han skal frelse den, som slaar Øjnene ned.
30 Und der Unschuldige wird errettet werden; er wird aber errettet um seiner Hände Reinigkeit willen.
Han skal fri endogsaa den, der ikke er uskyldig, og denne skal udfries ved dine Hænders Renhed.