Psaumes 78

1 Intelligence d’Asaph.

Mit Folk! vend dine Øren til min Lære, bøjer eders Øren til min Munds Tale!

2 J’ouvrirai ma bouche en paraboles: je dirai des choses cachées dès le commencement;

Jeg vil oplade min Mund med Ordsprog, jeg vil udgyde mørke Taler fra fordums Tid,

3 Combien de grandes choses nous avons entendu et connues, et que nos pères nous ont racontées.

dem, som vi have hørt og vide, og vore Fædre have fortalt os.

4 Elles n’ont pas été cachées à leurs fils dans une autre génération. Ils ont raconté les louanges du Seigneur, ses œuvres puissantes, et ses merveilles qu’il a faites;

Dette ville vi ikke dølge for deres Børn, for den Slægt, som kommer herefter, men forkynde Herrens megen Pris og hans Styrke og hans underfulde Gerninger, som han har gjort.

5 Et a suscité un témoignage dans Jacob; et a établi une loi dans Israël: Combien de grandes choses il a commandé à nos pères de faire connaître à leurs fils,

Han oprettede et Vidnesbyrd i Jakob og satte en Lov i Israel, i hvilken han bød vore Fædre at kundgøre dem for deres Børn,

6 Afin qu’une autre génération les connaisse. Les fils qui naîtront et s’élèveront après eux les raconteront à leurs fils,

paa det den Slægt, som kom herefter, de Børn, som skulde fødes, kunde vide det, at de kunde staa op og fortælle det for deres Børn,

7 Afin qu’ils mettent en Dieu leur espérance, qu’ils n’oublient pas ses œuvres, et qu’ils recherchent ses commandements.

og at de maatte sætte deres Haab paa Gud og ikke glemme Guds Gerninger, men bevare hans Bud;

8 De peur qu’ils ne deviennent comme leurs pères une génération perverse et exaspérant Dieu; Une génération qui n’a point dirigé son cœur, et dont l’esprit ne s’est point confié en Dieu.

og at de ikke skulde vorde som deres Fædre, en modvillig og genstridig Slægt, en Slægt, som ikke beredte sit Hjerte, og hvis Aand ikke holdt trofast ved Gud.

9 Les fils d’Ephraïm, habiles à tendre l’arc et à en tirer, ont tourné le dos au jour du combat.

Efraims Børn vare rustede Bueskytter, men svigtede paa Stridens Dag.

10 Ils n’ont pas gardé l’alliance de Dieu, et ils n’ont pas voulu marcher dans sa loi.

De holdt ikke Guds Pagt og vægrede sig ved at vandre i hans Lov.

11 Ils ont oublié ses bienfaits et les merveilles qu’il leur a montrées.

Og de glemte hans Gerninger og hans underfulde Ting, som han havde ladet dem se.

12 Devant leurs pères il a fait des merveilles, dans la terre d’Égypte, dans la plaine de Tanis.

For deres Fædre havde han gjort Undere i Ægyptens Land, paa Zoans Mark.

13 Il divisa la mer, et il les fit passer: et il fixa les eaux comme dans une outre.

Han adskilte Havet og lod dem gaa igennem og optaarnede Vandet som en Dynge.

14 Il les conduisit, le jour, au moyen d’une nuée, et toute la nuit à la clarté d’un feu.

Og han ledede dem om Dagen ved Skyen og den ganske Nat ved Ildens Lys.

15 Il fendit une pierre dans le désert, et les fit boire comme à un abîme abondant.

Han kløvede Klipper i Ørken og gav dem at drikke som af store Dyb.

16 Car il fit sortir de l’eau de la pierre, et il en fit sortir des eaux comme des fleuves.

Og han lod Bække strømme frem af Klippen og lod Vand rinde ned som Floder.

17 Mais ils péchèrent encore de nouveau contre lui, ils excitèrent à la colère le Très-Haut dans un lieu sans eau.

Men de bleve endnu ved med at synde imod ham, med at være genstridige imod den Højeste i Ørken.

18 Et ils tentèrent Dieu dans leurs cœurs, au point qu’ils demandèrent une nourriture pour leurs âmes.

Og de fristede Gud i deres Hjerte, saa at de begærede Mad for deres Lyst.

19 Et ils parlèrent mal de Dieu, ils dirent: Est-ce que Dieu pourra préparer une table dans le désert?

Og de talte imod Gud; de sagde: Mon Gud kan berede et Bord i Ørken?

20 Parce qu’il a frappé une pierre, et que des eaux ont coulé; et que des torrents ont débordé. Est-ce qu’il pourra aussi donner du pain et préparer une table pour son peuple?

Se, han har slaget Klippen, saa at der flød Vand, og Bækkene løb over; mon han og kan give Brød; mon han kan skaffe Kød for sit Folk?

21 C’est pour cela que le Seigneur entendit et différa; mais un feu s’alluma contre Jacob, et sa colère monta contre Israël;

Derfor, da Herren hørte det, blev han fortørnet; og en Ild optændtes imod Jakob, og en Vrede opkom imod Israel,

22 Parce qu’ils ne crurent pas en Dieu, et qu’ils n’espérèrent pas en son salut;

fordi de ikke troede paa Gud og ikke forlode sig paa hans Frelse.

23 Et il commanda aux nuées d’en haut, et il ouvrit les portes du ciel.

Og han bød Skyerne heroventil og oplod Himlenes Døre.

24 Et il leur fit pleuvoir de la manne pour manger, et il leur donna du pain du ciel.

Og han lod Man regne paa dem til at æde og gav dem Himmelkorn.

25 L’homme mangea le pain des anges, Dieu leur envoya une nourriture en abondance.

Hver aad de stærkes Brød; han sendte dem Mad til Mættelse.

26 Il fit disparaître du ciel le vent du midi, et il amena par sa puissance le vent d’Afrique.

Han lod Østenvejr fare frem under Himmelen og førte Søndenvejr frem ved sin Styrke.

27 Il fit pleuvoir sur eux des viandes comme la poussière, et des oiseaux comme le sable de la mer.

Og han lod Kød regne ned over dem som Støv og flyvende Fugle som Havets Sand.

28 Et ils tombèrent au milieu de leur camp, autour de leurs tabernacles.

Og han lod dem falde midt i sin Lejr, trindt omkring sine Boliger.

29 Ils mangèrent et ils furent rassasiés à l’excès, et Dieu leur accorda selon leur désir;

Og de aade og bleve saare mætte; han tilførte dem det, som de havde faaet Lyst til.

30 Ils ne furent point frustrés dans leur désir. Leurs viandes étaient encore dans leur bouche,

De havde ikke styret deres Lyst, deres Mad var endnu i deres Mund:

31 Quand la colère de Dieu tomba sur eux. Et il tua les gras d’entre eux, et rejeta l’élite d’Israël.

Da opsteg Guds Vrede imod dem, og han ihjelslog nogle iblandt de kraftigste af dem; og han nedslog de unge Mænd i Israel.

32 Au milieu de tous ces prodiges ils péchèrent encore, et ne crurent pas à ses merveilles.

Med alt det syndede de endnu og troede ikke paa hans underfulde Gerninger.

33 Et leurs jours se terminèrent vainement, et leurs années avec rapidité.

Derfor lod han deres Dage svinde hen i Forfængelighed og deres Aar i Forskrækkelse.

34 Lorsqu’il les tuait, ils le cherchaient, et ils revenaient, et, dès le point du jour, ils venaient à lui.

Naar han slog dem ihjel, da søgte de ham, og de vendte om og søgte Gud aarle.

35 Et ils se souvinrent que Dieu était leur aide, et que le Dieu très haut était leur rédempteur.

Og de kom i Hu, at Gud var deres Klippe, og Gud, den Højeste, deres Genløser.

36 Mais ils l’aimèrent de bouche seulement, et ils lui mentirent par leur langue;

Men de talte slesk for ham med deres Mund og løj for ham med deres Tunger.

37 Car leur cœur n’était pas droit avec lui, et ils ne furent pas trouvés fidèles à son alliance.

Men deres Hjerte var ikke fast med ham, og de bleve ikke bestandige i hans Pagt.

38 Mais lui est miséricordieux, il pardonnera leurs péchés, et ne les perdra pas entièrement. Et souvent il détourna sa colère, et il n’alluma pas toute sa colère.

Dog, han er barmhjertig, han soner Misgerning og fordærver ikke; han vendte sin Vrede mangfoldige Gange bort fra dem og lod ej sin Harme helt bryde frem.

39 Il se rappela qu’ils étaient chair, un souffle qui va et qui ne revient pas.

Og han kom i Hu, at de vare Kød, et Aandepust, som farer hen og ej kommer tilbage.

40 Combien de fois l’ont-ils irrité dans le désert, et l’ont-ils excité à la colère dans un lieu sans eau?

Hvor tit vare de genstridige imod ham i Ørken, bedrøvede ham i de øde Steder.

41 Et de nouveau ils tentèrent Dieu, et ils ont aigri le saint d’Israël.

Og de fristede Gud paany og mestrede den Hellige i Israel.

42 Ils ne se sont pas rappelé sa main, au jour où il les retira de la main d’un oppresseur,

De kom ikke hans Haand i Hu paa den Dag, da han udløste dem af Nød;

43 Comment il fit en Égypte ses miracles, et ses prodiges dans la plaine de Tanis.

da han satte sine Tegn i Ægypten og sine Undere paa Zoans Mark;

44 Et il changea en sang leurs fleuves et leurs pluies, pour qu’ils ne bussent point.

da han forandrede deres Floder til Blod og deres Strømme, saa at de ikke kunde drikke af dem;

45 Il envoya contre eux une multitude de mouches qui les dévorèrent, et la grenouille qui les ravagea.

og han sendte alle Haande Utøj paa dem, som aad dem, og Frøer, som voldte dem Fordærvelse;

46 Et il donna à la rouille leurs fruits, et leurs travaux à la sauterelle.

og han gav Kornormen deres Grøde og Græshoppen deres Arbejde;

47 Et il fit périr par la grêle leurs vignes, et leurs mûriers par la gelée.

han slog deres Vintræer med Hagelen og deres Morbærtræer med Isstykker;

48 Et il livra à la grêle leurs bêtes, et leurs possessions au feu.

og han overantvordede deres Dyr til Hagelen og deres Kvæg til Lynene;

49 Il envoya contre eux la colère de son indignation: l’indignation, et la colère, et la tribulation envoyées par des anges mauvais.

han sendte sin grumme Vrede paa dem, Harme og Fortørnelse og Angest, en Sending af Ulykkesbud;

50 Il fit une voie au sentier de sa colère, et il n’épargna pas la mort à leurs âmes; et leurs bêtes, il les renferma dans la mort.

han banede Vej for sin Vrede, han sparede ikke deres Sjæl fra Døden, og han overantvordede deres Liv til Pesten;

51 Et il frappa tout premier-né d’Égypte, les prémices de tout travail dans les tabernacles de Cham.

og han slog alle førstefødte i Ægypten, Kraftens Førstegrøde i Kams Telte;

52 Et il en retira, comme des brebis, son peuple; et il les conduisit comme un troupeau dans le désert.

men sit Folk lod han drage ud som Faareflokken og førte dem i Ørken som Hjorden;

53 Et il les fit sortir pleins d’espérance, et ils ne craignirent point; quant à leurs ennemis, la mer les couvrit.

og han ledede dem tryggelig, at de ikke flygtede; men Havet skjulte deres Fjender.

54 Et il les amena sur la montagne de sa sanctification; montagne qu’a acquise sa droite. Et il chassa de leur face des nations; et il leur divisa au sort une terre avec un cordeau de partage.

Og han førte dem til sin Helligheds Landemærke, til dette Bjerg, som hans højre Haand havde forhvervet;

55 Et il fit habiter dans leurs tabernacles les tribus d’Israël.

og han uddrev Hedningerne for deres Ansigt og lod disses Land tilfalde dem som Arvedel; og han lod Israels Stammer bo i deres Telte.

56 Mais ils tentèrent et aigrirent le Dieu très haut; et ne gardèrent pas ses témoignages.

Men de fristede Gud, den Højeste, og vare genstridige imod ham og agtede ikke paa hans Vidnesbyrd.

57 Et ils se détournèrent de lui et n’observèrent pas l’alliance; de la même manière que leurs pères, ils devinrent comme un arc qui porte à faux.

Og de vendte sig bort og bleve troløse som deres Fædre, de sloge tilbage som en falsk Bue.

58 Ils l’ont excité à la colère sur leurs collines; et par leurs images taillées au ciseau, ils l’ont provoqué à la jalousie.

Og de opirrede ham ved deres Høje og gjorde ham nidkær ved deres udskaarne Billeder.

59 Dieu entendit, et il méprisa, et il réduisit entièrement au néant Israël.

Der Gud det hørte, da blev han fortørnet, og han foragtede Israel saare.

60 Et il repoussa le tabernacle de Silo, son tabernacle où il avait habité parmi les hommes.

Han forlod Boligen i Silo, det Paulun, som han havde sat til at bo udi iblandt Menneskene.

61 Il livra à la captivité l’arche, leur force; et leur beauté entre les mains de l’ennemi.

Og han gav sin Magt i Fangenskab og sin Herlighed i Fjendens Haand.

62 Il renferma son peuple entre les glaives; et son héritage, il le méprisa.

Og han overantvordede sit Folk til Sværd og fortørnedes paa sin Arv.

63 Un feu dévora leurs jeunes hommes; et leurs vierges ne furent pas pleurées.

Ild fortærede deres unge Mandskab, og deres Jomfruer fik ingen Brudesang.

64 Leurs prêtres tombèrent sous le glaive, et on ne pleurait pas leurs veuves.

Deres Præster faldt for Sværdet, og deres Enker begræd dem ikke.

65 Mais le Seigneur se réveilla comme un homme endormi, comme un héros qui a été ivre de vin.

Da opvaagnede Herren som en sovende, som en Helt, der jubler af Vin.

66 Il frappa ses ennemis par derrière; il leur infligea un opprobre éternel.

Og han slog sine Fjender tilbage, han gjorde dem en evig Skam.

67 Et il repoussa le tabernacle de Joseph, et ne choisit point la tribu d’Éphraïm;

Og han forkastede Josefs Telt og udvalgte ikke Efraims Stamme;

68 Mais il choisit la tribu de Juda, la montagne de Sion qu’il a aimée.

men han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elskede.

69 Et il bâtit comme une corne de licornes son sanctuaire, dans la terre qu’il a fondée pour les siècles.

Og han byggede sin Helligdom lig Højderne, lig Jorden, hvilke han har grundfæstet evindelig.

70 Il choisit David son serviteur, et il le tira du milieu des troupeaux de brebis: il le prit à la suite de celles qui étaient pleines,

Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne;

71 Pour être le pasteur de Jacob son serviteur, et d’Israël son héritage.

fra Faarene, som gave Die, lod han ham komme at vogte Jakob sit Folk og Israel sin Arv.

72 Et David les fit paître dans l’innocence de son cœur, et avec ses mains habiles, il les conduisit.

Og han vogtede dem efter sit Hjertes Oprigtighed og ledede dem med forstandig Haand.