Proverbes 8

1 Est-ce que la sagesse ne crie pas, et que la prudence ne fait pas entendre sa voix?

Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst?

2 Sur les plus hauts et les plus élevés sommets, au-dessus de la voie, se tenant au milieu des sentiers,

Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;

3 Près des portes de la cité, à l’entrée même de la ville, elle parle, disant:

ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den:

4 Ô hommes, c’est à vous que je crie, et ma voix s’adresse aux fils des hommes.

Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.

5 Apprenez, ô tout petits, la finesse, et vous, insensés, faites attention.

I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.

6 Ecoutez, car je vais parler de grandes choses, et mes lèvres s’ouvriront pour proclamer la droiture.

Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.

7 Ma bouche s’exercera à la vérité, et mes lèvres détesteront ce qui est impie.

Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.

8 Tous mes discours sont justes, il n’y a rien de dépravé ni de pervers.

I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.

9 Ils sont droits pour ceux qui ont de l’intelligence, et équitables pour ceux qui trouvent la science.

De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.

10 Recevez ma discipline et non de l’argent: choisissez la doctrine plutôt que l’or.

Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.

11 Car mieux vaut la sagesse que toutes les choses les plus précieuses; et tout ce qu’il y a de désirable ne peut lui être comparé.

Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.

12 Moi, sagesse, j’habite dans le conseil, et je suis présente aux savantes pensées.

Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.

13 La crainte du Seigneur hait le mal: l’arrogance et l’orgueil, une voie dépravée, et une langue double, je les déteste.

Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.

14 À moi est le conseil et l’équité: à moi est la prudence, à moi est la force.

Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.

15 Par moi les rois règnent, et les législateurs décrètent des choses justes;

Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret.

16 Par moi les princes commandent, et les puissants rendent la justice.

Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.

17 Moi, j’aime ceux qui m’aiment, et ceux qui dès le matin veillent pour me chercher me trouveront.

Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.

18 Avec moi sont les richesses et la gloire, des biens superbes, et la justice.

Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.

19 Car mieux vaut mon fruit que l’or et les pierres précieuses, et mieux valent mes produits que l’argent le meilleur.

Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.

20 Je marche dans les voies de la justice, au milieu des sentiers du jugement,

Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,

21 Afin d’enrichir ceux qui m’aiment, et de remplir leurs trésors.

til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.

22 Le Seigneur m’a possédée au commencement de ses voies, avant qu’il fît quelque chose dès le principe.

Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid.

23 Dès l’éternité j’ai été établie, dès les temps anciens, avant que la terre fût faite.

Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.

24 Les abîmes n’étaient pas encore, et moi déjà j’avais été conçue; les sources des eaux n’avaient pas encore jailli:

Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.

25 Les montagnes à la pesante masse n’étaient pas encore affermies, et moi, avant les collines, j’étais engendrée:

Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født.

26 Il n’avait pas encore fait la terre et les fleuves, et les pôles du globe de la terre.

Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.

27 Quand il préparait les cieux, j’étais présente: quand par une loi inviolable il entourait d’un cercle les abîmes:

Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;

28 Quand il affermissait en haut la voûte éthérée, et qu’il mettait en équilibre les sources des eaux:

der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;

29 Quand il mettait autour de la mer ses limites, et qu’il imposait une loi aux eaux, afin qu’elles n’allassent point au-delà de leurs bornes; quand il pesait les fondements de la terre:

der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:

30 J’étais avec lui, disposant toutes choses; et je me réjouissais chaque jour, me jouant, en tout temps, devant lui:

Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;

31 Me jouant dans le globe de la terre; et mes délices sont d’être avec les fils des hommes.

jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.

32 Maintenant donc, mes fils, écoutez-moi: Bienheureux ceux gardent mes voies.

Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.

33 Ecoutez la discipline, et soyez sages, et n’allez pas la rejeter.

Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!

34 Bienheureux l’homme qui m’écoute, et qui veille tous les jours à l’entrée de ma demeure, et se tient en observation auprès de ma porte.

Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.

35 Celui qui me trouvera trouvera la vie, et puisera le salut dan? le Seigneur:

Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.

36 Mais celui qui péchera contre moi blessera son âme. Tous ceux qui me haïssent aiment la mort.

Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.