Proverbes 1
1 Paraboles de Salomon, fils de David et roi d’Israël,
Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge,
2 Utiles pour connaître la sagesse et la discipline,
for af dem at faa Visdom og Undervisning, for at forstaa Forstandens Ord;
3 Pour comprendre les paroles de la prudence, pour recevoir l’instruction de la doctrine, la justice, et le jugement et l’équité,
for at modtage Undervisning i Klogskab, modtage Ret og Retfærdighed og Retvished;
4 Afin que soit donnée aux tout petits la finesse, à l’adolescent la science et l’intelligence.
for at give de uvidende Vid, de unge Kundskab og Kløgt.
5 Le sage, en écoutant, sera plus sage, et l’intelligent possédera les moyens de gouverner.
Hvo som er viis, høre til og gaa frem i Lærdom, og hvo som er forstandig, vinde Evne til at styre;
6 Il découvrira le proverbe et l’interprétation, les paroles des sages et leurs énigmes.
for at forstaa Ordsprog og Gaader, Vismænds Ord og deres mørke Taler.
7 La crainte du Seigneur est le principe de la sagesse. La sagesse et la doctrine, les insensés les méprisent.
Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning.
8 Écoute, mon fils, la discipline de ton père, et ne rejette pas la loi de ta mère,
Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;
9 Afin que soit ajouté un agrément à ta tête, et un collier à ton cou.
thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
10 Mon fils, si des pécheurs veulent l’attirer, n’y acquiesce pas.
Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke!
11 S’ils disent: Viens avec nous, dressons des embûches au sang, cachons des pièges à l’innocent qui ne l’a pas mérité;
Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstræbe den uskyldige, som er uden Sag;
12 Comme l’enfer, engloutissons-le vivant et entier, comme celui qui descend dans la fosse. (Sheol h7585)
vi ville, som Dødsriget, sluge dem levende, ja hele og holdne, som de, der nedfare i Hulen; (Sheol h7585)
13 Nous trouverons toutes sortes de biens précieux: nous remplirons nos maisons de dépouilles.
vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov;
14 Mets ta part avec nous, qu’une seule bourse soit pour nous tous.
du skal tage din Lod iblandt os, vi ville alle sammen have een Pose:
15 Mon fils, ne marche pas avec eux, écarte ton pied de leurs sentiers.
Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti;
16 Car leurs pieds courent au mal, et ils se hâtent afin de verser le sang.
thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod;
17 Mais en vain l’on jette le filet devant les yeux des oiseaux.
thi forgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne;
18 Eux aussi à leur propre sang dressent des embûches, et
og de lure paa deres eget Blod, de efterstræbe deres eget Liv.
19 Ainsi sont les sentiers de tout avare, ils ravissent lame de tous ceux qui possèdent.
Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.
20 La sagesse prêche dehors; dans les places publiques elle élève sa voix;
Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne;
21 À la tête des foules elle crie, aux portes de la ville elle profère ses paroles disant:
paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord:
22 Jusques à quand, tout petits enfants, aimerez-vous l’enfance, et les insensés désireront-ils ce qui leur est pernicieux, et les imprudents haïront-ils la science?
Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spotterne have Lyst til Spot, og Daarer hade Kundskab?
23 Convertissez-vous à mes remontrances: voici que je vous révélerai mon esprit, et que je vous ferai comprendre mes paroles.
Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre eder mine Ord.
24 Parce que j’ai appelé, et que vous avez refusé de m’entendre; que j’ai tendu ma main, et qu’il n’y a eu personne qui m’ait regardé;
Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt;
25 Que vous avez méprisé tous mes conseils, et négligé mes réprimandes:
og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse:
26 Moi aussi, à votre mort, je rirai et je me moquerai, lorsque ce que vous craigniez vous sera arrivé.
Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for;
27 Lorsqu’une calamité arrivera tout d’un coup, et que la mort, comme une tempête, fondra violemment sur vous; quand, viendront sur vous la tribulation et l’angoisse:
naar det, som I frygte for, kommer som en Ødelæggelse, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder:
28 Alors ils m’invoqueront, et je ne les exaucerai pas; dès le matin ils se lèveront, et ils ne me trouveront pas;
Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle søge mig, men ikke finde mig.
29 Parce qu’ils ont haï la discipline, et qu’ils n’ont pas reçu la crainte du Seigneur,
Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
30 Qu’ils n’ont pas acquiescé à mes conseils, qu’ils ont déprécié toutes mes remontrances.
fordi de ikke vilde vide af mit Raad, men foragtede al min Revselse:
31 Aussi ils mangeront les fruits de leurs voies, et ils seront rassasiés de leurs conseils.
Saa skulle de æde Frugten af deres Veje og blive mætte af deres egne Raad.
32 L’égarement des tout petits les tuera; et la prospérité des insensés les perdra.
Thi de uvidendes Frafald skal volde dem Død, og Daarers Tryghed skal ødelægge dem selv.
33 Mais celui qui m’écoute reposera sans terreur et jouira de l’abondance, la crainte des maux ayant été enlevée.
Men hvo mig lyder, skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.
