Matthieu 15
1 Alors s’approchèrent de lui les scribes et les pharisiens de Jérusalem, disant:
Da kommer der fra Jerusalem Farisæere og skriftkloge til Jesus og sige:
2 Pourquoi vos disciples transgressent-ils la tradition des anciens? car ils ne lavent pas leurs mains, lorsqu’ils mangent du pain.
„Hvorfor overtræde dine Disciple de gamles Overlevering? thi de to ikke deres Hænder, naar de holde Maaltid.‟
3 Mais Jésus leur répondit, disant: Et vous, pourquoi transgressez-vous le commandement de Dieu, pour votre tradition? Car Dieu a dit:
Men han svarede og sagde til dem: „Hvorfor overtræde ogsaa I Guds Bud for eders Overleverings Skyld?
4 Honore ton père et ta mère; et quiconque maudira son père ou sa mère, mourra de mort.
Thi Gud har paabudt og sagt: „Ær din Fader og din Moder; ‟ og: „Den, som bander Fader eller Moder, skal visselig dø.‟
5 Mais vous, vous dites: Quiconque dit à son père ou à sa mère: Tout don que j’offre, tournera à votre profit, satisfait à la loi;
Men I sige: „Den, som siger til sin Fader eller sin Moder: „Det, hvormed du skulde være hjulpet af mig, skal være en Tempelgave, ‟ han skal ingenlunde ære sin Fader eller sin Moder.‟
6 Et cependant il n’honore point son père ou sa mère; ainsi vous avez détruit le commandement de Dieu pour votre tradition.
Og I have ophævet Guds Lov for eders Overleverings Skyld.
7 Hypocrites, Isaïe a bien prophétisé de vous, disant:
I Hyklere! Rettelig profeterede Esajas om eder, da han sagde:
8 Ce peuple m’honore des lèvres; mais son cœur est loin de moi.
„Dette Folk ærer mig med Læberne; men deres Hjerte er langt borte fra mig.
9 Et il est vain le culte qu’ils me rendent, enseignant des doctrines et des ordonnances humaines.
Men de dyrke mig forgæves, idet de lære Lærdomme, som ere Menneskers Bud.‟
10 Puis, ayant appelé à lui le peuple, il leur dit: Écoutez et comprenez.
Og han kaldte Folkeskaren til sig og sagde til dem: „Hører og forstaar!
11 Ce n’est pas ce qui entre dans la bouche qui souille l’homme; mais ce qui sort de la bouche, voilà ce qui souille l’homme.
Ikke det, som gaar ind i Munden, gør Mennesket urent, men det, som gaar ud af Munden, dette gør Mennesket urent.‟
12 Alors, ses disciples s’approchant, lui dirent: Savez-vous que les pharisiens, cette parole entendue, se sont scandalisés?
Da kom hans Disciple hen og sagde til ham: „Ved du, at Farisæerne bleve forargede, da de hørte den Tale?‟
13 Mais Jésus, répondant, dit: Toute plante que mon Père céleste n’a point plantée, sera arrachée.
Men han svarede og sagde: „Enhver Plantning, som min himmelske Fader ikke har plantet, skal oprykkes med Rode.
14 Laissez-les; ils sont aveugles et conducteurs d’aveugles; or, si un aveugle conduit un aveugle ils tombent tous deux dans une fosse.
Lader dem fare, det er blinde Vejledere for blinde; men naar en blind leder en blind, falde de begge i Graven.‟
15 Prenant alors la parole, Pierre lui dit: Expliquez-nous cette parabole.
Men Peter svarede og sagde til ham: „Forklar os Lignelsen!‟
16 Mais Jésus répondit: Et vous aussi, êtes-vous encore sans intelligence?
Og han sagde: „Ere ogsaa I endnu saa uforstandige?
17 Ne comprenez-vous point que tout ce qui entre dans la bouche va au ventre, et est rejeté en un lieu secret?
Forstaa I endnu ikke, at alt, hvad der gaar ind i Munden, gaar i Bugen og føres ud ad den naturlige Vej?
18 Mais ce qui sort de la bouche vient du cœur, et voilà ce qui souille l’homme.
Men det, som gaar ud af Munden, kommer ud fra Hjertet, og det gør Mennesket urent.
19 Car du cœur viennent les mauvaises pensées, les homicides, les adultères, les fornications, les vols, les faux témoignages, les blasphèmes.
Thi ud fra Hjertet kommer der onde Tanker, Mord, Hor, Utugt, Tyverier, falske Vidnesbyrd, Forhaanelser.
20 C’est là ce qui souille l’homme; mais manger sans avoir lavé ses mains, ne souille point l’homme.
Det er disse Ting, som gøre Mennesket urent; men at spise med utoede Hænder gør ikke Mennesket urent.‟
21 Jésus étant parti de là, se retira du côté de Tyr et de Sidon.
Og Jesus gik bort derfra og drog til Tyrus's og Sidons Egne.
22 Et voici qu’une femme chananéenne, sortie de ces contrées, s’écria, lui disant: Seigneur, fils de David, ayez pitié de moi; ma fille est cruellement tourmentée par le démon.
Og se, en kananæisk Kvinde kom fra disse Egne, raabte og sagde: „Herre, Davids Søn! forbarm dig over mig! min Datter plages ilde af en ond Aand.‟
23 Jésus ne lui répondit pas un mot. Et ses disciples s’approchant de lui le priaient, disant: Renvoyez-la, car elle crie derrière nous.
Men han svarede hende ikke et Ord. Da traadte hans Disciple til, bade ham og sagde: „Skil dig af med hende, thi hun raaber efter os.‟
24 Mais Jésus répondant, dit: Je n’ai été envoyé qu’aux brebis perdues de la maison d’Israël.
Men han svarede og sagde: „Jeg er ikke udsendt uden til de fortabte Faar af Israels Hus.‟
25 Elle, cependant, vint et l’adora, disant: Seigneur, secourez-moi.
Men hun kom og kastede sig ned for ham og sagde: „Herre, hjælp mig!‟
26 Jésus répliquant, dit: Il n’est pas bien de prendre le pain des enfants et de le jeter aux chiens.
Men han svarede og sagde: „Det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de smaa Hunde.‟
27 Mais elle repartit: Il est vrai, Seigneur; mais les petits chiens mangent les miettes qui tombent de la table de leurs maîtres.
Men hun sagde: „Jo, Herre! de smaa Hunde æde jo dog ogsaa af de Smuler, som falde fra deres Herrers Bord.‟
28 Alors reprenant la parole, Jésus lui dit: Ô femme, grande est votre foi; qu’il vous soit fait comme vous désirez. Et sa fuie fut guérie dès cette heure-là.
Da svarede Jesus og sagde til hende: „O Kvinde, din Tro er stor, dig ske, som du vil!‟ Og hendes Datter blev helbredet fra samme Time.
29 Et lorsqu’il fut parti de là, Jésus vint le long de la mer de Galilée; et montant sur la montagne, il s’y assit.
Og Jesus gik bort derfra og kom hen til Galilæas Sø, og han gik op paa Bjerget og satte sig der.
30 Alors s’approcha de lui une grande foule, ayant avec elle des muets, des aveugles, des boiteux, des infirmes et beaucoup d’autres; et on les mit à ses pieds, et il les guérit:
Og store Skarer kom til ham og havde lamme, blinde, stumme, Krøblinger og mange andre med sig; og de lagde dem for hans Fødder, og han helbredte dem,
31 De sorte que la foule était dans l’admiration, voyant des muets parlant, des boiteux marchant, des aveugles voyant; et elle glorifiait le Dieu d’Israël.
saa at Skaren undrede sig, da de saa, at stumme talte, Krøblinger bleve raske, lamme gik, og blinde saa; og de priste Israels Gud.
32 Cependant, Jésus ayant appelé ses disciples, dit: J’ai pitié de ce peuple, car il y a déjà trois jours qu’ils sont constamment avec moi, et ils n’ont pas de quoi manger; et je ne veux pas les renvoyer à jeun, de peur qu’ils ne défaillent en chemin.
Men Jesus kaldte sine Disciple til sig og sagde: „Jeg ynkes inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig tre Dage og have intet at spise; og lade dem gaa fastende bort vil jeg ikke, for at de ikke skulle vansmægte paa Vejen.‟
33 Les disciples lui répondirent: Où donc nous procurer, dans un désert, assez de pains pour rassasier une si grande multitude?
Og hans Disciple sige til ham: „Hvorfra skulle vi faa saa mange Brød i en Ørken, at vi kunne mætte saa mange Mennesker?‟
34 Et Jésus leur demanda: Combien avez-vous de pains? Et eux lui dirent: Sept, et quelques petits poissons.
Og Jesus siger til dem: „Hvor mange Brød have I?‟ Men de sagde: „Syv og nogle faa Smaafisk.‟
35 Alors il commanda au peuple de s’asseoir sur la terre.
Og han bød Skaren at sætte sig ned paa Jorden
36 Et prenant les sept pains et les poissons, et rendant grâces, il les rompit et les donna à ses disciples, et ses disciples les donnèrent au peuple.
og tog de syv Brød og Fiskene, takkede, brød dem og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.
37 Et tous mangèrent et furent rassasiés. Et de ce qui resta de morceaux, ses disciples emportèrent sept corbeilles pleines.
Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, syv Kurve fulde.
38 Or, ceux qui mangèrent étaient au nombre de quatre mille hommes, outre les petits enfants et les femmes.
Men de, som spiste, vare fire Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.
39 Et le peuple renvoyé, il monta dans la barque, et vint aux confins du Magédan.
Og da han havde ladet Skarerne gaa bort, gik han om Bord i Skibet og kom til Magadans Egne.
