Marc 3
1 Jésus entra une autre fois dans la synagogue; or il s’y trouvait un homme qui avait une main desséchée.
Og han gik atter ind i en Synagoge, og der var der en Mand, som havde en vissen Haand.
2 Et on l’observait pour voir s’il le guérirait un jour de sabbat, afin de l’accuser.
Og de toge Vare paa ham, om han vilde helbrede ham paa Sabbaten, for at de kunde anklage ham.
3 Et il dit à l’homme qui avait la main desséchée: Lève-toi, là, au milieu.
Og han siger til Manden, som havde den visne Haand: „Træd frem her i Midten!‟
4 Puis il demanda aux autres: Est-il permis, un jour de sabbat, de faire du bien ou du mal, de sauver une âme ou de la perdre? Mais eux gardaient le silence.
Og han siger til dem: „Er det tilladt at gøre godt paa Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at slaa ihjel?‟ Men de tav.
5 Alors les regardant avec colère, et contristé de l’aveuglement de leur cœur, il dit à cet homme: Etends ta main. Il l’étendit, et sa main devint saine.
Og han saa omkring paa dem med Vrede, bedrøvet over deres Hjertes Forhærdelse, og siger til Manden: „Ræk din Haand ud!‟ og han rakte den ud, og hans Haand blev sund igen.
6 Or les pharisiens étant sortis, tinrent aussitôt conseil contre lui avec les hérodiens, comment ils le perdraient.
Og Farisæerne gik straks ud og holdt Raad med Herodianerne imod ham, hvorledes de kunde slaa ham ihjel.
7 Mais Jésus se retira avec ses disciples vers la mer, et une troupe nombreuse le suivit de la Galilée et de la Judée,
Og Jesus drog med sine Disciple bort til Søen, og en stor Mængde fulgte med fra Galilæa; og fra Judæa
8 De Jérusalem, de l’Idumée, et d’au-delà du Jourdain; et une grande multitude des environs de Tyr et de Sidon, apprenant ce qu’il faisait, vint à lui.
og fra Jerusalem og fra Idumæa og Landet hinsides Jordan og fra Egnen om Tyrus og Sidon kom de til ham i stor Mængde, da de hørte, hvor store Gerninger han gjorde.
9 Il dit alors à ses disciples de lui amener une barque, à cause de la foule, de peur qu’il n’en fût accablé
Og han sagde til sine Disciple, at en Baad skulde være til Rede til ham for Skarens Skyld, for at de ikke skulde trænge ham.
10 Car il en guérissait beaucoup, de sorte que tous ceux qui avaient quelque mal se jetaient sur lui pour le toucher.
Thi han helbredte mange, saa at alle, som havde Plager, styrtede ind paa ham for at røre ved ham.
11 Les esprits impurs eux-mêmes, lorsqu’ils le voyaient, se prosternaient devant lui et criaient, disant;
Og naar de urene Aander saa ham, faldt de ned for ham og raabte og sagde: „Du er Guds Søn.‟
12 Vous êtes le Fils de Dieu. Mais il leur défendait avec de grandes menaces de le révéler.
Og han truede dem meget, at de ikke maatte gøre ham kendt.
13 Etant monté sur la montagne, il appela à lui ceux que lui-même voulut; et ils vinrent à lui.
Og han stiger op paa Bjerget og hidkalder, hvem han selv vilde; og de gik hen til ham.
14 Il en établit douze pour être avec lui et pour les envoyer prêcher,
Og han beskikkede tolv, til at de skulde være hos ham, og til at han kunde udsende dem til at prædike
15 Et il leur donna le pouvoir de guérir les maladies et de chasser les démons:
og at have Magt til at uddrive de onde Aander.
16 D’abord Simon à qui il donna le nom de Pierre;
Og han beskikkede de tolv, og han tillagde Simon Navnet Peter;
17 Puis Jacques, fils de Zébédée, et Jean son frère, auxquels il donna le nom de Boanergès, c’est-à-dire fils du tonnerre;
fremdeles Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, Jakobs Broder, og han tillagde dem Navnet Boanerges, det er Tordensønner;
18 André, Philippe, Barthélemi, Matthieu, Thomas, Jacques fils d’Alphée, Thaddée, Simon le Cananéen,
og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus's Søn, og Thaddæus og Simon Kananæeren
19 Et Judas Iscariote, celui-là même qui le trahit.
og Judas Iskariot, han, som forraadte ham.
20 Ils vinrent dans une maison, et la foule s’y assembla de nouveau, en sorte qu’ils ne pouvaient pas même manger du pain.
Og han kommer hjem, og der samles atter en Skare, saa at de end ikke kunne faa Mad.
21 Ce qu’ayant appris, les siens vinrent pour se saisir de lui, car ils disaient: Il a perdu l’esprit.
Og da hans nærmeste hørte det, gik de ud for at drage ham til sig; thi de sagde: „Han er ude af sig selv.‟
22 Et les scribes, qui étaient venus de Jérusalem, disaient: Il est possédé de Béelzébub, et c’est par le prince des démons qu’il chasse les démons.
Og de skriftkloge, som vare komne ned fra Jerusalem, sagde: „Han har Beelzebul, og ved de onde Aanders Fyrste uddriver han de onde Aander.‟
23 Mais Jésus les ayant appelés, leur disait en paraboles: Comment Satan peut-il chasser Satan?
Og han kaldte dem til sig og sagde til dem i Lignelser: „Hvorledes kan Satan uddrive Satan?
24 Si un royaume est divisé contre lui-même, ce royaume ne peut subsister.
Og dersom et Rige er kommet i Splid med sig selv, kan samme Rige ikke bestaa.
25 Et si une maison est divisée contre elle-même, cette maison ne peut subsister.
Og dersom et Hus er kommet i Splid med sig selv, vil samme Hus ikke kunne bestaa.
26 Si donc Satan s’est élevé contre lui-même, il est divisé, et il ne pourra subsister; mais il touche à sa fin.
Og dersom Satan har sat sig op imod sig selv og er kommen i Splid med sig selv, kan han ikke bestaa, men det er ude med ham.
27 Nul ne peut entrer dans la maison du fort et ravir ce qu’il possède, s’il ne l’a lié auparavant; c’est alors qu’il pillera sa maison.
Men ingen kan gaa ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke, og da kan han plyndre hans Hus.
28 En vérité je vous le dis, tous les péchés seront remis aux enfants des hommes, même les blasphèmes par lesquels ils auront blasphémé.
Sandelig, siger jeg eder, alle Ting skulle forlades Menneskenes Børn, Synder og Bespottelser, hvor store Bespottelser de end tale;
30 Parce qu’ils disaient: II est possédé d’un esprit impur.
De sagde nemlig: „Han har en uren Aand.‟
31 Cependant sa mère et ses frères vinrent; et, se tenant dehors, ils l’envoyèrent appeler.
Og hans Moder og hans Brødre komme, og de stode udenfor og sendte Bud ind til ham og lode ham kalde.
32 Or la foule était assise autour de lui, et on lui dit: Voilà dehors votre mère et vos frères qui vous cherchent.
Og en Skare sad omkring ham, og de sige til ham: „Se, din Moder og dine Brødre og dine Søstre ere udenfor og spørge efter dig.‟
33 Et leur répondant, il dit: Qui est ma mère, et qui sont mes frères?
Og han svarer dem og siger: „Hvem er min Moder og mine Brødre?‟
34 Et, regardant ceux qui étaient assis autour de lui: Voici, dit-il, ma mère et mes frères,
Og han saa omkring paa dem, som sade rundt om ham, og sagde: „Se, her er min Moder og mine Brødre!
35 Car quiconque fait la volonté de Dieu, celui-là est mon frère, et ma sœur, et ma mère.
Thi den, som gør Guds Villie, det er min Broder og Søster og Moder.‟
