Matthieu 3
1 Or, en ce temps-là vint Jean-Baptiste, prêchant dans le désert de la Judée;
Men i de Dage fremstaar Johannes Døberen og prædiker i Judæas Ørken og siger:
2 Et disant: Convertissez-vous; car le Royaume des cieux est proche.
„Omvender eder, thi Himmeriges Rige er kommet nær.‟
3 Car c'est ici celui dont il a été parlé par Esaïe le Prophète, en disant: la voix de celui qui crie dans le désert [est]: préparez le chemin du Seigneur, aplanissez ses sentiers.
Thi han er den, om hvem der er talt ved Profeten Esajas, som siger: „Der er en Røst af en, som raaber i Ørkenen: Bereder Herrens Vej, gører hans Stier jævne!‟
4 Or Jean avait son vêtement de poil de chameau, et une ceinture de cuir autour de ses reins, et son manger était des sauterelles et du miel sauvage.
Men han, Johannes, havde sit Klædebon af Kamelhaar og et Læderbælte om sin Lænd; og hans Føde var Græshopper og vild Honning.
5 Alors les habitants de Jérusalem, et de toute la Judée, et de tout le pays des environs du Jourdain, vinrent à lui.
Da drog Jerusalem ud til ham og hele Judæa og hele Omegnen om Jordan.
6 Et ils étaient baptisés par lui au Jourdain confessant leurs péchés.
Og de bleve døbte af ham i Floden Jordan, idet de bekendte deres Synder.
7 Mais voyant plusieurs des Pharisiens et des Saducéens venir à son baptême, il leur dit: race de vipères, qui vous a avertis de fuir la colère à venir?
Men da han saa mange af Farisæerne og Saddukæerne komme til hans Daab, sagde han til dem: „I Øgleunger! hvem har lært eder at fly fra den kommende Vrede?
8 Faites donc des fruits convenables à la repentance.
Bærer da Frugt, som er Omvendelsen værdig,
9 Et ne présumez point de dire en vous-mêmes: nous avons Abraham pour père; car je vous dis que Dieu peut faire naître de ces pierres mêmes des enfants à Abraham.
og mener ikke at kunne sige ved eder selv: Vi have Abraham til Fader; thi jeg siger eder, at Gud kan opvække Abraham Børn af disse Stene.
10 Or la cognée est déjà mise à la racine des arbres; c'est pourquoi tout arbre qui ne fait point de bon fruit s'en va être coupé, et jeté au feu.
Men Øksen ligger allerede ved Roden af Træerne; saa bliver da hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, omhugget og kastet i Ilden.
11 Pour moi, je vous baptise d'eau en [signe de] repentance; mais celui qui vient après moi est plus puissant que moi, et je ne suis pas digne de porter ses souliers; celui-là vous baptisera du Saint-Esprit, et de feu.
Jeg døber eder med Vand til Omvendelse, men den, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, han, hvis Sko jeg ikke er værdig at bære; han skal døbe eder med den Helligaand og Ild.
12 Il a son van en sa main, et il nettoiera entièrement son aire, et il assemblera son froment au grenier; mais il brûlera la paille au feu qui ne s'éteint point.
Hans Kasteskovl er i hans Haand, og han skal gennemrense sin Lo og samle sin Hvede i Laden; men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild.‟
13 Alors Jésus vint de Galilée au Jourdain vers Jean pour être baptisé par lui.
Da kommer Jesus fra Galilæa til Jordan til Johannes for at døbes af ham.
14 Mais Jean l'en empêchait fort, en [lui] disant: J'ai besoin d'être baptisé par toi, et tu viens vers moi?
Men Johannes vilde formene ham det og sagde: „Jeg trænger til at døbes af dig, og du kommer til mig!‟
15 Et Jésus répondant lui dit: Laisse [moi faire] pour le présent: car il nous est ainsi convenable d'accomplir toute justice; et alors il le laissa faire.
Men Jesus svarede og sagde til ham: „Tilsted det nu; thi saaledes sømmer det sig for os at fuldkomme al Retfærdighed.‟ Da tilsteder han ham det.
16 Et quand Jésus eut été baptisé, il sortit incontinent hors de l'eau, et voilà, les cieux lui furent ouverts, et [Jean] vit l'Esprit de Dieu descendant comme une colombe, et venant sur lui.
Men da Jesus var bleven døbt, steg han straks op af Vandet, og se, Himlene aabnedes for ham, og han saa Guds Aand dale ned som en Due og komme over ham.
17 Et voilà une voix du ciel, disant: Celui-ci est mon Fils bien-aimé, en qui j'ai pris mon bon plaisir.
Og se, der kom en Røst fra Himlene, som sagde: „Denne er min Søn, den elskede, i hvem jeg har Velbehag.‟
