Psaumes 91

1 Celui qui demeure sous l’abri du Très-Haut Repose à l’ombre du Tout-Puissant.

Den, der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,

2 Je dis à l’Éternel: Mon refuge et ma forteresse, Mon Dieu en qui je me confie!

siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, paa hvem jeg stoler.

3 Car c’est lui qui te délivre du filet de l’oiseleur, De la peste et de ses ravages.

Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;

4 Il te couvrira de ses plumes, Et tu trouveras un refuge sous ses ailes; Sa fidélité est un bouclier et une cuirasse.

han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.

5 Tu ne craindras ni les terreurs de la nuit, Ni la flèche qui vole de jour,

Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen, der flyver om Dagen,

6 Ni la peste qui marche dans les ténèbres, Ni la contagion qui frappe en plein midi.

ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.

7 Que mille tombent à ton côté, Et dix mille à ta droite, Tu ne seras pas atteint;

Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Haand, til dig naar det ikke hen;

8 De tes yeux seulement tu regarderas, Et tu verras la rétribution des méchants.

du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;

9 Car tu es mon refuge, ô Éternel! Tu fais du Très-Haut ta retraite.

(thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.

10 Aucun malheur ne t’arrivera, Aucun fléau n’approchera de ta tente.

Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;

11 Car il ordonnera à ses anges De te garder dans toutes tes voies;

thi han byder sine Engle at vogte dig paa alle dine Veje;

12 Ils te porteront sur les mains, De peur que ton pied ne heurte contre une pierre.

de skal bære dig paa deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten;

13 Tu marcheras sur le lion et sur l’aspic, Tu fouleras le lionceau et le dragon.

du skal træde paa Slanger og Øgler, trampe paa Løver og Drager.

14 Puisqu’il m’aime, je le délivrerai; Je le protégerai, puisqu’il connaît mon nom.

»Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;

15 Il m’invoquera, et je lui répondrai; Je serai avec lui dans la détresse, Je le délivrerai et je le glorifierai.

kalder han paa mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære;

16 Je le rassasierai de longs jours, Et je lui ferai voir mon salut.

med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!«