Psaumes 6

1 Jusqu'à la Fin, un psaume de David, pris des hymnes en octave. Seigneur, ne me reprends pas en ta fureur, ne me châtie pas en ta colère.

Til Sangmesteren; med Strengeleg; til Skeminith; en Psalme af David. O Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme!

2 Aie pitié de moi, Seigneur, car je suis infirme; guéris-moi, Seigneur, car mes os sont bouleversés.

Herre! vær mig naadig, thi jeg er skrøbelig; læg mig, Herre! thi mine Ben skælve.

3 Et mon âme a été grandement troublée, et toi, jusques à quand, Seigneur?

Og min Sjæl skælver saare: Men du, Herre! — hvor længe?

4 Reviens, Seigneur, délivre mon âme; sauve-moi par ta miséricorde.

Vend om, Herre! fri min Sjæl, frels mig for din Miskundheds Skyld!

5 Car il n'est personne en la mort qui se souvienne de toi; et aux enfers, qui te rendra gloire? (Sheol h7585)

Thi der er ingen Ihukommelse af dig i Døden; hvo vil takke dig i Dødsriget? (Sheol h7585)

6 Je me suis fatigué à gémir; je laverai chaque nuit ma couche; j'arroserai mon lit de mes larmes.

Jeg er træt af mit Suk, jeg væder min Seng den ganske Nat; jeg gennembløder mit Leje med min Graad.

7 Mon œil a été troublé par la fureur; je suis devenu vieux au milieu de tous mes ennemis.

Mit Øje er hentæret af Sorg; det er blevet gammelt for alle mine Fjenders Skyld.

8 Éloignez-vous de moi, vous tous ouvriers d'iniquité; car le Seigneur a entendu la voix de mes larmes.

Viger fra mig, alle I, som gøre Uret! thi Herren har hørt min Graads Røst.

9 Le Seigneur a écouté mon oraison; le Seigneur a exaucé ma prière.

Herren har hørt min ydmyge Begæring, Herren vil antage min Bøn.

10 Que tous mes ennemis rougissent de honte et soient troublés au fond de l'âme; qu'ils fuient soudain et soient grandement humiliés.

Alle mine Fjender skulle blive til Skamme og skælve saare; de skulle vige tilbage, de skulle blive til Skamme i et Øjeblik.