Psaumes 80
1 Au chef des chantres. Sur les Chochanim, Edouth. Psaume d’Assaph. Pasteur d’Israël, prête l’oreille, toi qui mènes Joseph comme un troupeau! Révèle-toi dans ta splendeur, toi qui trônes sur les Chérubins!
Til Sangmesteren; til „Lillierne‟; et Vidnesbyrd; af Asaf, en Psalme.
2 Aux regards d’Ephraïm, Benjamin et Manassé, déploie ta puissance, et marche à notre secours!
Du Israels Hyrde! vend dine Øren hid, du, der leder Josef som en Hjord, du, som sidder over Keruber, aabenbar dig herligt!
3 O Dieu, régénère-nous, fais luire ta face et nous serons sauvés!
Rejs din Magt for Efraim og Benjamin og Manasse og kom os til Frelse!
4 Eternel, Dieu-Cebaot! Jusques à quand accueilleras-tu avec colère la prière de ton peuple?
Gud! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste!
5 Tu leur fais manger un pain trempé de pleurs, tu les abreuves d’un déluge de larmes.
Herre, Gud Zebaoth! hvor længe har du ladet Vreden ryge uagtet dit Folks Bøn?
6 Tu fais de nous un brandon de discorde pour nos voisins, et nos ennemis se livrent à leurs moqueries.
Du har bespist dem med Taarebrød og givet dem Taarer at drikke i fulde Maal.
7 O Dieu-Cebaot, régénère-nous, fais luire ta face et nous serons sauvés!
Du sætter os til en Trætte for vore Naboer, og vore Fjender spotte os.
8 Tu as fait émigrer une vigne de l’Egypte, et expulsé des nations pour la replanter.
Gud Zebaoth! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.
9 Tu as fait place nette devant elle; aussi elle jeta de profondes racines, et s’étendit sur le pays.
Du førte en Vinstok fra Ægypten, du uddrev Hedningerne og plantede den.
10 Les montagnes furent couvertes de son ombrage, ses branches égalèrent les cèdres de Dieu.
Du ryddede for den, og den lod sine Rødder rodfæstes og opfyldte Landet.
11 Elle poussa ses sarments jusqu’à la mer, jusqu’au Fleuve ses rejetons.
Bjerge bleve skjulte med dens Skygge, og dens Grene vare som Guds Cedre.
12 Pourquoi as-tu démoli ses clôtures, si bien que tous les passants la dépouillent,
Den udbreder sine Grene til Havet og sine unge Kviste til Floden.
13 que le sanglier de la forêt la mutile, et qu’elle sert de pâture à ce qui se meut dans les champs?
Hvorfor har du nedrevet Gærdet om den, saa at alle de, som gaa forbi ad Vejen, plukke i den?
14 O Dieu-Cébaot! Reviens de grâce! Du haut du Ciel regarde et vois; prends sous ta protection cette vigne,
Svinet fra Skoven roder om den, og vilde Dyr paa Marken afæde den.
15 ces ceps que ta droite a mis en terre, cette plantation que tu avais voulue si vigoureuse.
Gud Zebaoth! vend dog om; sku ned af Himmelen og se til og besøg denne Vinstok
16 La voilà consumée par le feu, mise en pièces: sous la colère menaçante de ta face, tout périt!
og den Pode, som din højre Haand plantede, og den Søn, som du gjorde stærk for dig.
17 Oh! que ta protection s’étende sur l’homme élu par ta droite, sur le fils de l’homme que tu avais rendu fort en ton honneur!
Den er brændt med Ild, den er omhugget; de omkomme for dit Ansigts Trusel.
18 Nous ne nous éloignerons plus de toi: ranime notre vie, et nous invoquerons ton nom.
Lad din Haand være over, din højre Haands Mand, over den Menneskens Søn, som du gjorde stærk for dig.
19 O Eternel, Dieu-Cebaot, régénère-nous, fais luire ta face et nous serons sauvés!
Saa ville vi ikke vige fra dig; lad du os leve, og vi ville paakalde dit Navn. Herre, Gud Zebaoth; hjælp os op igen, lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.
