Psaumes 41

1 Au chef des chantres. Psaume de David. Heureux celui qui s’intéresse au pauvre! Au jour de la calamité, l’Eternel le sauvera.

Til Sangmesteren; en Psalme af David.

2 L’Eternel le protégera, lui conservera la vie, et il jouira du bonheur sur la terre: tu ne le livreras pas à la fureur de ses ennemis.

Salig den, som handler forstandigt imod den ringe; Herren skal redde ham paa den onde Dag.

3 Le Seigneur le soutiendra sur le lit de douleur; sa couche, tu la retournes entièrement dans sa maladie.

Herren skal bevare ham og holde ham ved Live, han skal blive lyksalig paa Jorden; og du skal ikke give ham hen i hans Fjenders Villie.

4 Je dis donc, moi: "Eternel, sois-moi propice! Guéris mon âme, car j’ai péché contre toi."

Herren skal opholde ham paa Sygesengen; du har hjulpet ham op igen fra hvert Sygeleje.

5 Mes ennemis tiennent de méchants propos à mon sujet: "Quand mourra-t-il pour que son nom périsse?"

Jeg sagde: Herre! vær mig naadig, helbred min Sjæl; thi jeg har syndet imod dig.

6 Que si l’un d’eux vient me voir, son cœur exprime des faussetés et fait une provision de méchanceté: il me quitte pour sortir et la débiter.

Mine Fjender tale ondt om mig: Naar skal han dog dø og hans Navn forgaa?

7 Ensemble, tous mes adversaires chuchotent contre moi; contre moi, ils imaginent de funestes pensées:

Og dersom een kommer at se mig, taler han Falskhed, hans Hjerte samler paa Uret; gaar han ud udenfor, da taler han derom.

8 "Un mauvais sort s’acharne après lui; dès lors qu’il est couché, il ne se relèvera plus!"

Alle mine Avindsmænd hviske sammen imod mig; de optænke imod mig det, som er mig ondt.

9 Même mon ami intime, en qui j’avais confiance, et qui mangeait mon pain, a levé le talon contre moi.

De sige: Der hænger en Niddingsdaad fast ved ham, og saasom han ligger, skal han ikke staa op mere.

10 Or donc, Eternel, prends-moi en pitié et relève-moi, pour que je puisse leur rendre la pareille.

Ogsaa den Mand, som havde Fred med mig, hvem jeg forlod mig paa, som aad mit Brød, han opløftede sin Hæl imod mig.

11 A cela je reconnaîtrai que tu m’as pris en affection: que mon ennemi ne triomphe pas de moi!

Men du, Herre! vær mig naadig og rejs mig op, saa vil jeg betale dem.

12 En raison de mon intégrité, tu me soutiens et m’admets en ta présence pour toujours.

Derpaa kender jeg, at du har Behagelighed til mig, at min Fjende ikke skal faa Glæde over mig.

13 Loué soit l’Eternel, Dieu d’Israël, d’éternité en éternité! Amen et Amen!

Men mig opholder du og sætter mig for dit Ansigt evindelig i min Oprigtighed. Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed! Amen, ja, Amen.