< Psaumes 30 >
1 Psaume. Cantique de la dédicace du temple; par David. Je t’exalterai, Seigneur, car tu m’as relevé; tu n’as pas réjoui mes ennemis à mes dépens.
En Psalme, en Sang ved Husets Indvielse; af David. Herre! jeg vil ophøje dig; thi du har draget mig op, og du lod ikke mine Fjender glædes over mig.
2 Eternel, mon Dieu, je t’ai invoqué, et tu m’as guéri:
Herre, min Gud! jeg raabte til dig, og du helbredede mig.
3 Seigneur, tu as fait remonter mon âme du Cheol, tu m’as permis de vivre, de ne pas descendre au tombeau. (Sheol )
Herre! du førte min Sjæl op fra de døde, du lod mig leve, at jeg ikke for ned i Hulen. (Sheol )
4 Chantez l’Eternel, vous ses fidèles, rendez grâce à son saint nom;
Synger for Herren, I hans hellige! og priser hans Helligheds Ihukommelse.
5 car sa colère ne dure qu’un instant, mais sa bienveillance est pour la vie; le soir dominent les pleurs, le matin, c’est l’allégresse.
Thi et Øjeblik varer hans Vrede, men hans Naade Livet igennem; om Aftenen gæster os Graad, men om Morgenen Frydeskrig.
6 J’Avais dit en ma quiétude: "Jamais je ne chancellerai."
Og jeg sagde i min Tryghed: Jeg skal ikke rokkes evindelig.
7 Seigneur, dans ta bonté, tu avais puissamment fortifié ma montagne. Mais tu as caché ta face: j’ai été consterné!
Herre! i din Naade havde du befæstet mit Bjerg; du skjulte dit Ansigt, da blev jeg forfærdet.
8 C’Est vers toi que je crie, c’est à mon Seigneur que vont mes supplications:
Til dig, Herre! vil jeg raabe, og til Herren vil jeg bede ydmygeligt.
9 "Que gagnes-tu à ce que mon sang coule? A ce que je descende au tombeau? La poussière te rend-elle hommage? Proclame-t-elle ta persistante bonté?
Hvad Vinding er der i mit Blod, at jeg farer ned til Graven? Kan Støv takke dig? Kan det forkynde din Sandhed?
10 Ecoute, ô Seigneur, et prends-moi en pitié! Eternel, sois mon sauveur!"
Herre! hør, og vær mig naadig; Herre! vær min Hjælper.
11 Tu as changé mon deuil en danses joyeuses, tu as dénoué mon cilice, et de la joie tu m’as fait une ceinture.
Du har omskiftet min Sorg til Dans for mig; du har løst min Sæk og bundet op om mig med Glæde,
12 De la sorte mon âme te chantera sans relâche; Eternel, mon Dieu, à tout jamais je te célébrerai.
at min Ære maa lovsynge dig og ikke tie; Herre, min Gud! evindelig vil jeg takke dig.