Psaumes 22

1 Au chef des chantres. D’Après l’Ayyélet Hachahar. Psaume de David. Mon Dieu, mon Dieu, pourquoi m’as-tu abandonné, loin de me porter secours, d’entendre mes paroles suppliantes?

(Til sangmesteren. Efter "morgenrødens hind". En salme af David.) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.

2 Mon Dieu, j’appelle de jour et tu ne réponds pas, de nuit, et il n’est pas de trêve pour moi.

Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.

3 Tu es pourtant le Saint, trônant au milieu des louanges d’Israël.

Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.

4 En toi nos pères ont eu confiance, ils ont eu confiance, et tu les as sauvés.

På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;

5 Ils ont crié vers toi et ont été délivrés; ils ont espéré en toi et n’ont pas été déçus.

de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.

6 Moi, je suis un vermisseau, et non un homme, l’opprobre des gens, objet de mépris pour le peuple.

Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;

7 Tous ceux qui me voient se moquent de moi, grimacent des lèvres, hochent la tête.

alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:

8 "Qu’il s’en remette à l’Eternel! Que celui-ci le sauve, qu’il l’arrache du danger, puisqu’il l’aime!"

"Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."

9 Oui, c’est toi qui m’as tiré des entrailles maternelles, qui m’as fait reposer en sûreté dans le giron de ma mère;

Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;

10 entre tes bras j’ai été jeté dès ma naissance, dès le sein de ma mère, tu as été mon Dieu.

på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.

11 Ne t’éloigne pas de moi car l’angoisse est proche, et nul n’est là pour m’aider.

Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!

12 Des taureaux nombreux m’environnent, des bêtes puissantes de Basan m’assiègent.

Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig,

13 Ils ouvrent contre moi leur gueule, tel un lion qui déchire et qui rugit.

spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.

14 Je suis comme l’eau qu’on répand, tous mes membres se disloquent; mon cœur est comme de la cire, qui fondrait au milieu de mes entrailles.

Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;

15 Ma sève est desséchée comme un tesson, ma langue est collée à mon palais; tu m’étends dans la poussière de la mort.

min Gane er tør som et Potteskår til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.

16 Car des chiens m’enveloppent, la bande des méchants fait cercle autour de moi; comme le lion ils meurtrissent mes mains et mes pieds.

Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,

17 Je pourrais compter tous mes os; eux, ils me toisent et se repaissent de ma vue.

jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig.

18 Ils se partagent mes habits, ils tirent au sort mes vêtements.

Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.

19 Mais toi, ô Seigneur, ne t’éloigne pas; toi, qui es ma force, viens vite à mon secours!

Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!

20 Sauve mon âme du glaive, ma vie de la fureur des chiens;

Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!

21 arrache-moi de la gueule du lion, protège-moi contre les cornes des buffles.

Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.

22 Je proclamerai ton nom devant mes frères, au milieu de l’assemblée, je te louerai.

Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:

23 "Adorateurs de l’Eternel, louez-le vous tous, descendants de Jacob, honorez-le; révérez-le, vous tous, postérité d’Israël!

"I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!

24 Car il n’a point dédaigné, il n’a point méprisé la misère du malheureux; il n’a pas caché de lui son visage, ni manqué de l’entendre quand il implorait!"

Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!"

25 C’Est toi dont je célébrerai les louanges dans la grande assemblée, j’accomplirai mes vœux devant ceux qui te craignent.

Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;

26 Les humbles mangeront et seront rassasiés, les adorateurs de l’Eternel le loueront. Que votre cœur renaisse à la vie pour toujours!

de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!

27 Les confins de la terre se souviendront et reviendront au Seigneur, toutes les familles des peuples se prosterneront devant lui.

Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn;

28 Car à l’Eternel appartient la royauté, il domine sur toutes les nations.

thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker.

29 Ils mangeront et adoreront, tous les heureux de la terre; devant lui s’inclineront ceux qui descendent dans la poussière, incapables de sustenter leur vie.

De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.

30 La postérité lui vouera un culte; on parlera du Seigneur aux âges à venir.

Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer;

31 IIs viendront et proclameront sa justice: ils diront au peuple à naître ce qu’il a fait.

de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.