Proverbes 5
1 Mon fils, sois attentif à la sagesse que je prêche, incline l’oreille aux conseils de ma raison,
Min Søn! giv Agt paa min Visdom; bøj dit Øre til min Indsigt;
2 afin d’observer une sage circonspection et de soumettre tes lèvres aux lois de la prudence.
at du maa gemme kloge Raad, og at dine Læber maa bevare Kundskab.
3 C’Est que les lèvres de l’étrangère distillent du miel, et son palais est plus onctueux que l’huile.
Thi med Honning dryppe den fremmede Kvindes Læber, og glattere end Olie er hendes Gane.
4 Mais à la fin ce miel devient amer comme l’absinthe, et ce palais, acéré comme un glaive à double tranchant.
Men paa det sidste er hun besk som Malurt, hvas som et tveægget Sværd.
Hendes Fødder gaa nedad til Døden, hendes Skridt stunde imod Dødsriget. (Sheol h7585)
6 Elle n’a garde de fouler le chemin de la vie; ses sentiers sont mouvants, tu ne t’en douterais pas.
For at hun ikke skal tænke over Livets Sti, ere hendes Veje ustadige, uden at hun ved det.
7 Et maintenant, mes fils, écoutez-moi: ne vous écartez point des paroles de ma bouche.
Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Ord.
8 Eloigne tes pas de cette étrangère; ne t’approche pas de l’entrée de sa maison.
Lad din Vej være langt fra hende, og nærm dig ikke Døren til hendes Hus,
9 Sans cela tu livrerais à d’autres ton honneur, et les années de ta vie à un cruel ennemi.
at du ikke skal give andre din Ære og en grusom Herre dine Aar;
10 Des étrangers se gorgeraient du fruit de tes efforts, ton labeur enrichirait la maison d’un inconnu.
at fremmede ikke skulle mættes af din Formue, og alt, hvad du har arbejdet for, komme i anden Mands Hus;
11 Tu te lamenterais sur ta destinée, en voyant se consumer ta chair et ta vigueur corporelle.
saa at du skal hyle; paa det sidste, naar dit Kød og dit Huld tæres hen,
12 Tu dirais alors: "Ah! pourquoi ai-je pris en haine la morale, et mon cœur a-t-il repoussé toute remontrance?
og sige: Hvorledes har jeg dog kunnet hade Undervisning og mit Hjerte kunnet foragte Revselse?
13 Que n’ai-je écouté la voix de mes guides et prêté l’oreille à mes maîtres?
saa at jeg ikke hørte paa mine Læbers Røst, ej heller bøjede mit Øre til dem, som underviste mig.
14 Peu s’en est fallu que je ne devinsse la proie de tous les maux, au milieu de l’assemblée, au sein de la société!"
Nær var jeg kommen i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.
15 Bois donc l’eau de ta citerne et l’onde qui coule de ta fontaine.
Drik Vand af din egen Brønd og frisk Vand af din egen Kilde!
16 Tes sources doivent-elles se répandre au dehors, tes cours d’eau arroser les places publiques?
Skulde vel dine Kilder flyde udenfor, dine Vandbække ud paa Gaderne?
17 Réserve-les à toi seul; que les étrangers ne les partagent pas avec toi!
Lad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig.
18 Qu’ainsi soit bénie ta source, et puisses-tu trouver la joie dans la femme de ta jeunesse!
Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
19 Biche d’amour, gazelle pleine de grâce, que ses charmes t’enivrent en tout temps, et que son amour t’enthousiasme sans cesse!
en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.
20 Pourquoi, mon fils, t’éprendre d’une étrangère et prodiguer tes caresses à une autre compagne?
Hvorfor vil du, min Søn! sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?
21 Car l’Eternel a les yeux fixés sur les voies de l’homme, il observe la trace de tous ses pas.
Thi en Mands Veje ere for Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt.
22 L’Impie est pris dans ses péchés comme dans un lacet, il s’embarrasse dans les entraves de son crime.
Den ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer.
23 II meurt faute de loi morale, égaré par l’excès de sa folie.
Han skal dø, fordi han ikke vilde lade sig undervise, og han skal tumle om for sin Daarligheds Skyld.
