< Psaumes 147 >

1 Louez Jah! car c’est une chose bonne. Chantez les louanges de notre Dieu! car c’est une chose agréable. La louange est bienséante.
Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig.
2 L’Éternel bâtit Jérusalem; il rassemble les exilés d’Israël.
Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,
3 C’est lui qui guérit ceux qui ont le cœur brisé, et qui bande leurs plaies;
han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Sår;
4 Qui compte le nombre des étoiles: à elles toutes il donne des noms.
han fastsætter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn.
5 Notre Seigneur est grand et d’une grande puissance; son intelligence est sans bornes.
Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Mål;
6 L’Éternel affermit les débonnaires; il renverse les méchants jusqu’en terre.
HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.
7 Chantez à l’Éternel avec actions de grâces, psalmodiez sur la harpe à notre Dieu,
Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud på Citer!
8 Qui couvre de nuages les cieux, qui prépare la pluie pour la terre, qui fait germer l’herbe sur les montagnes;
Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem på Bjergene og Urter til Menneskers Brug;
9 Qui donne la nourriture au bétail, [et] aux petits du corbeau qui crient.
Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;
10 Il ne trouve pas son plaisir en la force du cheval, il ne se complaît pas aux jambes de l’homme.
hans Hu står ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;
11 Le plaisir de l’Éternel est en ceux qui le craignent, en ceux qui s’attendent à sa bonté.
HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hans Miskundhed.
12 Jérusalem, célèbre l’Éternel! Sion, loue ton Dieu!
Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!
13 Car il rend fortes les barres de tes portes; il bénit tes fils au milieu de toi;
Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;
14 Il met la paix dans tes confins; il te rassasie de la moelle du froment;
dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;
15 Il envoie ses oracles sur la terre: sa parole court avec vitesse.
han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,
16 C’est lui qui donne la neige comme de la laine, qui répand la gelée blanche comme de la cendre;
han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,
17 Il jette sa glace comme par morceaux: qui peut subsister devant son froid?
som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;
18 Il envoie sa parole et les fait fondre; il fait souffler son vent: les eaux coulent.
han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, når han rejser sit Vejr.
19 Il annonce ses paroles à Jacob, ses statuts et ses ordonnances à Israël.
Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.
20 Il n’a fait ainsi à aucune nation; et ses ordonnances, elles ne les ont pas connues. Louez Jah!
Så gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!

< Psaumes 147 >