Nombres 14

1 Toute l’assemblée éleva la voix et poussa des cris, et le peuple pleura pendant cette nuit-là.

Da opløftede hele Menigheden sin Røst og brød ud i Klageråb, og Folket græd Natten igennem.

2 Tous les enfants d’Israël murmurèrent contre Moïse et Aaron, et toute l’assemblée leur dit: « Que ne sommes-nous morts dans le pays d’Égypte, ou que ne sommes-nous morts dans ce désert?

Og alle Israelitterne knurrede imod Moses og Aron, og hele Menigheden sagde til dem: "Gid vi var døde i Ægypten eller her i Ørkenen!

3 Pourquoi Yahweh nous fait-il aller dans ce pays, pour que nous tombions par l’épée? Nos femmes et nos enfants deviendront une proie. Ne vaut-il pas mieux pour nous retourner en Égypte? »

Hvorfor fører HERREN os til dette Land, når vi skal falde for Sværdet og vore Kvinder og Børn blive til Bytte? Var det dog ikke bedre for os at vende tilbage til Ægypten?"

4 Et ils se dirent les uns aux autres: « Nommons un chef, et retournons en Égypte. »

Og de sagde til hverandre: "Lad os vælge os en Fører og vende tilbage til Ægypten!"

5 Moïse et Aaron tombèrent sur leur visage en présence de toute l’assemblée réunie des enfants d’Israël.

Da faldt Moses og Aron på deres Ansigt foran hele den israelitiske Menigheds Forsamling.

6 Josué, fils de Nun, et Caleb, fils de Jéphoné, deux de ceux qui avaient exploré le pays, déchirèrent leurs vêtements

Men Josua, Nuns Søn, og Kaleb, Jefunnes Søn, der havde været med til at undersøge Landet, sønderrev deres Klæder

7 et ils parlèrent ainsi à toute l’assemblée des enfants d’Israël: « Le pays que nous avons parcouru pour l’explorer est un excellent pays.

og sagde til hele Israelitternes Menighed: "Landet, vi har rejst igennem og undersøgt, er et såre, såre godt Land.

8 Si Yahweh nous est favorable, il nous fera entrer dans ce pays et nous le donnera; c’est un pays où coulent le lait et le miel.

Hvis HERREN har Behag i os, vil han føre os til det Land og give os det, et Land, der flyder med Mælk og Honning.

9 Seulement ne vous mettez pas en rébellion contre Yahweh, et ne craignez pas les hommes de ce pays, car ils seront pour nous une pâture; leur abri s’est retiré d’eux, et Yahweh est avec nous, ne les craignez point. »

Gør kun ikke Oprør imod HERREN og frygt ikke for Landets Befolkning, thi dem tager vi som en Bid Brød; deres Skygge er veget fra dem, men med os er HERREN; frygt ikke for dem!"

10 Toute l’assemblée parlait de les lapider, lorsque la gloire de Yahweh apparut sur la tente de réunion, devant tous les enfants d’Israël.

Hele Menigheden tænkte allerede på at stene dem; men da kom HERRENs Herlighed til Syne for alle Israelitterne ved Åbenbaringsteltet.

11 Et Yahweh dit à Moïse: « Jusques à quand ce peuple me méprisera-t-il? Jusques à quand ne croira-t-il pas en moi, malgré tous les prodiges que j’ai faits au milieu de lui?

Og HERREN sagde til Moses: "Hvor længe skal dette Folk håne mig, og hvor længe vil det vægre sig ved at tro på mig, til Trods for alle de Tegn jeg har gjort i det?

12 Je le frapperai par la peste et je le détruirai, et je ferai de toi une nation plus grande et plus puissante que lui. »

Jeg vil slå det med Pest og udrydde det, men dig vil jeg gøre til et Folk, større og stærkere end det!"

13 Moïse dit à Yahweh: « Les Egyptiens ont appris que, par votre puissance, vous avez fait monter ce peuple du milieu d’eux, et ils l’ont dit aux habitants de ce pays.

Men Moses sagde til HERREN: "Ægypterne har hørt, at du i din Vælde har ført dette Folk bort fra dem;

14 Tous ont appris que vous, Yahweh, vous êtes au milieu de ce peuple; que vous vous montrez face à face, vous, Yahweh; que votre nuée se tient sur eux, et que vous marchez devant eux le jour dans une colonne de nuée, et la nuit dans une colonne de feu.

og ligeledes har alle dette Lands Indbyggere hørt, at du, HERRE, er midt iblandt dette Folk, thi du, HERRE, åbenbarer dig synligt, idet din Sky står over dem, og du vandrer foran dem om Dagen i en Skystøtte og om Natten i en Ildstøtte.

15 Si vous faites mourir ce peuple comme un seul homme, les nations qui ont entendu parler de vous diront:

Hvis du nu dræber dette Folk alle som een, vil de Folk, der har hørt dit Ry, sige:

16 Yahweh n’avait pas le pouvoir de faire entrer ce peuple dans le pays qu’il avait juré de leur donner; c’est pourquoi il les a fait périr dans le désert.

Fordi HERREN ikke evnede at føre dette Folk til det Land, han havde tilsvoret dem, lod han dem omkomme i Ørkenen.

17 Maintenant que la puissance du Seigneur se montre grande, comme vous l’avez déclaré, en disant:

Derfor, HERRE, lad din Vælde nu vise sig i sin Storhed, således som du forjættede, da du sagde:

18 Yahweh est lent à la colère et riche en bonté, il pardonne l’iniquité et le péché; mais il ne tient pas le coupable pour innocent, et il punit l’iniquité des pères sur les enfants, sur ceux de la troisième et de la quatrième génération.

HERREN er langmodig og rig på Miskundhed, han forlader Misgerning og Overtrædelse, men han lader ingen ustraffet, og han hjemsøger Fædrenes Brøde på Børnene i tredje og fjerde Led.

19 Pardonnez l’iniquité de ce peuple selon la grandeur de votre miséricorde, comme vous avez pardonné à ce peuple depuis l’Égypte jusqu’ici. »

Så tilgiv nu dette Folk dets Misgerning efter din store Miskundhed, således som du har tilgivet dette Folk hele Vejen fra Ægypten og hertil!"

20 Et Yahweh dit: « Je pardonne, selon ta demande;

Da sagde HERREN: "Jeg tilgiver dem på din Bøn.

21 mais, — je suis vivant! et la gloire de Yahweh remplira toute la terre! —

Men så sandt jeg lever så sandt hele Jorden skal opfyldes af HERRENs Herlighed:

22 tous les hommes qui ont vu ma gloire et les prodiges que j’ai faits en Égypte et dans le désert, qui m’ont tenté déjà dix fois et qui n’ont pas écouté ma voix,

Ingen af de Mænd, der har set min Herlighed og de Tegn, jeg har gjort i Ægypten og i Ørkenen, og dog nu for tiende Gang har fristet mig og ikke villet lyde min Røst,

23 tous ceux-là ne verront pas le pays que j’ai promis avec serment à leurs pères. Aucun de ceux qui m’ont méprisé ne le verra.

ingen af dem skal se det Land, jeg tilsvor deres Fædre! Ingen af dem, der har hånet mig, skal få det at se;

24 Mais mon serviteur Caleb, qui a été animé d’un autre esprit et s’est fidèlement attaché à moi, je le ferai entrer dans le pays où il est allé, et ses descendants le posséderont.

kun min Tjener Kaleb lader jeg komme til det Land, han har været i, og hans Efterkommere skal få det i Eje, fordi han havde en anden Ånd og viste mig fuld Lydighed.

25 L’Amalécite et le Chananéen habitent dans la vallée: demain retournez-vous, et partez pour le désert, sur le chemin de la mer Rouge. »

Men Amalekiterne og Kana'anæerne bor i Lavlandet. Vend derfor om i Morgen, bryd op og drag ud i Ørkenen ad det røde Hav til!"

26 Yahweh parla à Moïse et à Aaron, en disant:

Fremdeles talede HERREN til Moses og Aron og sagde:

27 « Jusques à quand supporterai-je cette méchante assemblée qui murmure contre moi? J’ai entendu les murmures que les enfants d’Israël profèrent contre moi.

"Hvor længe skal jeg tåle denne onde Menighed, dem, som bestandig knurrer imod mig? Jeg har hørt Israelitternes Knurren, hørt, hvorledes de knurrer imod mig.

28 Dis-leur: Je suis vivant! dit Yahweh: je vous ferai selon que vous avez parlé à mes oreilles.

Sig til dem: Så sandt jeg lever lyder det fra HERREN, som I har råbt mig i Øret, således vil jeg handle med eder!

29 Vos cadavres tomberont dans ce désert. Vous tous, dont on a fait le recensement, en vous comptant depuis l’âge de vingt ans et au-dessus, et qui avez murmuré contre moi,

I Ørkenen her skal eders Kroppe falde, alle I, der blev mønstret, så mange I er fra Tyveårsalderen og opefter, I, som har knurret imod mig.

30 vous n’entrerez pas dans le pays où j’ai juré de vous établir, à l’exception de Caleb, fils de Jéphoné, et de Josué, fils de Nun.

Sandelig, ingen af eder skal komme til det Land, jeg med løftet Hånd svor at ville giver eder at bo i, med Undtagelse af Kaleb, Jefunnes Søn, og Josua, Nuns Søn.

31 Et vos petits enfants, dont vous avez dit: Ils deviendront une proie! je les y ferai entrer, et ils connaîtront le pays que vous avez dédaigné.

Eders små Børn, som I sagde vilde blive til Bytte, dem vil jeg lade komme derhen, og de skal tage det Land i Besiddelse, som I har vraget,

32 Vos cadavres, à vous, tomberont dans le désert;

men eders egne Kroppe skal falde i Ørkenen her,

33 et vos fils mèneront leurs troupeaux dans le désert pendant quarante ans, et ils porteront la peine de vos infidélités, jusqu’à ce que vos cadavres soient consumés dans le désert.

og eders Sønner skal flakke om i Ørkenen i fyrretyve År og undgælde for eders Bolen, indtil eders Kroppe er gået til Grunde i Ørkenen.

34 Selon les quarante jours que vous avez mis à explorer le pays, — autant de jours, autant d’années — vous porterez vos iniquités quarante années, et vous saurez ce que c’est que mon éloignement.

Som I brugte fyrretyve Dage til at undersøge Landet, således skal I undgælde for eders Misgerninger i fyrretyve År, eet År for hver Dag, og således få mit Mishag at føle.

35 Moi, Yahweh, j’ai parlé! Voilà ce que je ferai à cette méchante assemblée qui s’est ameutée contre moi: ils seront consumés dans ce désert, ils y mourront. »

Jeg HERREN har sagt det: Sandelig, således vil jeg handle med hele denne onde Menighed, der har rottet sig sammen imod mig; i Ørkenen her skal de gå til Grunde, i den skal de dø!"

36 Les hommes que Moïse avait envoyés pour explorer le pays et qui, à leur retour, avaient fait murmurer contre lui toute l’assemblée, en décrivant le pays,

Og de Mænd, Moses havde udsendt for at undersøge Landet, og som efter deres Tilbagekomst havde fået hele Menigheden til at knurre imod ham ved at tale nedsættende om Landet,

37 ces hommes, qui avaient décrié le pays, moururent frappés d’une plaie devant Yahweh.

de Mænd, der havde talt nedsættende om Landet, fik en brat Død for HERRENs Åsyn:

38 Josué, fils de Nun, et Caleb, fils de Jéphoné, restèrent seuls vivants parmi ces hommes qui étaient allés explorer le pays.

kun Josua, Nuns Søn, og Kaleb, Jefunnes Søn, blev i Live af de Mænd, der var draget hen for at undersøge Landet.

39 Moïse rapporta ces paroles à tous les enfants d’Israël, et le peuple fut en grande désolation.

Men da Moses forebragte alle Israelitterne disse Ord, grebes Folket af stor Sorg;

40 S’étant levés de bon matin, ils montèrent vers le sommet de la montagne, en disant: « Nous voici! Nous monterons au lieu dont Yahweh a parlé, car nous avons péché. »

og tidligt næste Morgen drog de op mod det øverste af Bjerglandet og sagde: "Se, vi er rede til at drage op til det Sted, HERREN har talet om, thi vi, har syndet."

41 Moïse dit: « Pourquoi transgressez-vous l’ordre de Yahweh? Cela ne vous réussira point.

Da sagde Moses: "Hvorfor vil I overtræde HERRENs Bud? Det vil ikke gå godt!

42 Ne montez pas, car Yahweh n’est pas au milieu de vous! Ne vous faites pas battre par vos ennemis.

Drag ikke derop, thi HERREN er ikke iblandt eder; gør I det, bliver I slået af eders Fjender!

43 Car l’Amalécite et le Chananéen sont là devant vous, et vous tomberiez par l’épée; parce qui vous vous êtes détournés de Yahweh, Yahweh ne sera pas avec vous. »

Thi Amalekiterne og Kana'anæerne vil møde eder der, og I skal falde for Sværdet; I har jo vendt eder fra HERREN, og HERREN er ikke med eder!"

44 Ils s’obstinèrent à monter vers le sommet de la montagne; mais l’arche d’alliance de Yahweh et Moïse ne bougèrent pas du milieu du camp.

Alligevel formastede de sig til at drage op mod det øverste af Bjerglandet; men HERRENs Pagts Ark og Moses forlod ikke Lejren.

45 Alors l’Amalécite et le Chananéen qui habitaient cette montagne descendirent, les battirent et les taillèrent en pièces jusqu’à Horma.

Da steg Amalekiterne og Kana'anæerne, der boede der i Bjerglandet, ned og slog dem og adsplittede dem lige til Horma.