Exode 13

1 Yahweh parla à Moïse, en disant:

Og HERREN talede til Moses og sagde:

2 « Consacre-moi tout premier-né, tout premier-né parmi les enfants d’Israël, aussi bien des hommes que des animaux; il m’appartient. »

»Du skal hellige mig alt det førstefødte, alt, hvad der aabner Moders Liv hos Israeliterne baade af Mennesker og Kvæg; det skal tilhøre mig!«

3 Moïse dit au peuple: « Souvenez-vous du jour où vous êtes sortis d’Égypte, de la maison de servitude; car c’est par la puissance de sa main que Yahweh vous en a fait sortir. On ne mangera pas de pain levé.

Og Moses sagde til Folket: »Kom denne Dag i Hu, paa hvilken I vandrer ud af Ægypten, af Trællehuset, thi med stærk Haand førte HERREN eder ud derfra! Og der maa ikke spises syret Brød.

4 Vous sortez aujourd’hui, dans le mois des épis.

I Dag vandrer I ud, i Abib Maaned.

5 Quand Yahweh t’aura fait entrer dans le pays des Chananéens, des Hittites, des Amorrhéens, des Hévéens et des Jébuséens, qu’il a juré à tes pères de te donner, pays où coulent le lait et le miel, tu observeras ce rite dans ce même mois.

Naar nu HERREN fører dig til Kana'anæernes, Hetiternes, Amoriternes, Hivviternes og Jebusiternes Land, som han tilsvor dine Fædre at ville give dig, et Land, der flyder med Mælk og Honning, saa skal du overholde denne Skik i denne Maaned.

6 Pendant sept jours, tu mangeras des pains sans levain, et le septième jour, il y aura une fête en l’honneur de Yahweh.

I syv Dage skal du spise usyret Brød, og paa den syvende Dag skal der være Højtid for HERREN.

7 On mangera des pains sans levain pendant les sept jours; on ne verra pas chez toi de pain levé, on ne verra pas chez toi de levain, dans toute l’étendue de ton pays.

I disse syv Dage skal der spises usyret Brød, og der maa hverken findes syret Brød eller Surdejg hos dig nogetsteds inden dine Landemærker.

8 Tu diras alors à ton fils: C’est en mémoire de ce que Yahweh a fait pour moi, lorsque je suis sorti d’Égypte.

Og du skal paa den Dag fortælle din Søn, at dette sker i Anledning af, hvad HERREN gjorde for dig, da du vandrede ud af Ægypten!

9 Ce sera pour toi comme un signe sur ta main et comme un souvenir entre tes yeux, afin que la loi de Yahweh soit dans ta bouche; car c’est par sa main puissante que Yahweh t’a fait sortir d’Égypte.

Det skal være dig som et Tegn paa din Haand og et Erindringsmærke paa din Pande, for at HERRENS Lov maa være i din Mund, thi med stærk Haand førte HERREN dig ud af Ægypten.

10 Tu observeras cette ordonnance au temps fixé, d’année en année.

Og du skal holde dig denne Anordning efterrettelig til den fastsatte Tid, Aar efter Aar.

11 Quand Yahweh t’aura fait entrer dans le pays des Chananéens, comme il l’a juré à toi et à tes pères, et qu’il te l’aura donné,

Og naar HERREN fører dig til Kana'anæernes Land, saaledes som han tilsvor dig og dine Fædre, og giver dig det,

12 tu consacreras à Yahweh tout premier-né, même tout premier-né des animaux qui seront à toi: les mâles appartiennent à Yahweh.

da skal du overlade HERREN alt, hvad der aabner Moders Liv; alt det førstefødte, som falder efter dit Kvæg, for saa vidt det er et Handyr, skal tilhøre HERREN.

13 Tu rachèteras avec un agneau tout premier-né de l’âne, et, si tu ne le rachètes pas, tu lui briseras la nuque. Tu rachèteras aussi tout premier-né de l’homme parmi tes fils.

Men alt det førstefødte af Æslerne skal du udløse med et Stykke Smaakvæg, og hvis du ikke udløser det, skal du sønderbryde dets Hals; og alt det førstefødte af Mennesker blandt dine Sønner skal du udløse.

14 Et lorsque ton fils t’interrogera un jour, en disant: Que signifie cela? tu lui répondras: Par sa main puissante Yahweh nous a fait sortir d’Égypte, de la maison de servitude.

Og naar din Søn i Fremtiden spørger dig: Hvad betyder dette? skal du svare ham: Med stærk Haand førte HERREN os ud af Ægypten, af Trællehuset;

15 Comme Pharaon s’obstinait à ne pas nous laisser aller, Yahweh fit mourir tous les premiers-nés dans le pays d’Égypte, depuis les premiers-nés des hommes jusqu’aux premiers-nés des animaux. Voilà pourquoi j’offre en sacrifice à Yahweh tout mâle premier-né des animaux, et je rachète tout premier-né de mes fils.

og fordi Farao gjorde sig haard og ikke vilde lade os drage bort, ihjelslog HERREN alt det førstefødte i Ægypten baade af Folk og Fæ; derfor ofrer vi HERREN alt, hvad der aabner Moders Liv, for saa vidt det er et Handyr, og alt det førstefødte blandt vore Sønner udløser vi!

16 Ce sera comme un signe sur ta main et comme des fronteaux entre tes yeux; car c’est par la puissance de sa main que Yahweh nous a fait sortir d’Égypte. »

Og det skal være dig som et Tegn paa din Haand og et Erindringsmærke paa din Pande, thi med stærk Haand førte HERREN os ud af Ægypten.«

17 Lorsque Pharaon laissa aller le peuple, Dieu ne le conduisit pas par le chemin du pays des Philistins, quoique le plus court; car Dieu dit: « Le peuple pourrait se repentir en voyant la guerre, et retourner en Égypte. »

Da Farao lod Folket drage bort, førte Gud dem ikke ad Vejen til Filisterlandet, som havde været den nærmeste, thi Gud sagde: »Folket kunde komme til at fortryde det, naar de ser, der bliver Krig, og vende tilbage til Ægypten.«

18 Mais Dieu fit faire au peuple un détour par le chemin du désert, vers la mer Rouge. Les enfants d’Israël montèrent en bon ordre hors du pays d’Égypte.

Men Gud lod Folket gøre en Omvej til Ørkenen i Retning af det røde Hav. Israeliterne drog nu væbnede ud af Ægypten.

19 Moïse prit avec lui les os de Joseph; car Joseph avait fait jurer les enfants d’Israël, en disant: « Dieu vous visitera, et vous emporterez avec vous mes os loin d’ici. »

Og Moses tog Josefs Ben med sig, thi denne havde taget Israels Sønner i Ed og sagt: »Naar Gud ser til eder, skal I føre mine Ben med eder herfra!«

20 Etant sortis de Socoth, ils campèrent à Etham, à l’extrémité du désert.

De brød op fra Sukkot og lejrede sig i Etam ved Randen af Ørkenen.

21 Yahweh allait devant eux, le jour dans une colonne de nuée, pour les guider dans leur chemin, et la nuit dans une colonne de feu, pour les éclairer, afin qu’ils pussent marcher le jour et la nuit.

Men HERREN vandrede foran dem, om Dagen i en Skystøtte for at vise dem Vej og om Natten i en Ildstøtte for at lyse for dem; saa kunde de rejse baade Dag og Nat.

22 La colonne de nuée ne se retira pas de devant le peuple pendant le jour, ni la colonne de feu pendant la nuit.

Og Skystøtten veg ikke fra Folket om Dagen, ej heller Ildstøtten om Natten.