< Job 17 >
1 « Mon esprit est consumé. Mes jours sont éteints et la tombe est prête pour moi.
Brudt er min Ånd, mine Dage slukt, og Gravene venter mig;
2 Il y a certainement des moqueurs avec moi. Mon regard s'attarde sur leur provocation.
visselig, Spot er min Del, og bittert er, hvad mit Øje må skue.
3 « Maintenant, donnez un gage. Sers-toi de toi-même comme garantie pour moi. Qui est là pour me donner la main?
Stil Sikkerhed for mig hos dig! Hvem anden giver mig Håndslag?
4 Car tu as caché leur cœur à l'intelligence, c'est pourquoi vous ne les exalterez pas.
Thi du lukked deres Hjerte for Indsigt, derfor vil du ikke ophøje dem;
5 Celui qui dénonce ses amis pour le pillage, même les yeux de ses enfants seront défaillants.
den, der forråder Venner til Plyndring, hans Sønners Øjne hentæres.
6 « Mais il a fait de moi la risée du peuple. Ils me crachent au visage.
Til Mundheld har du gjort mig for Folk, jeg er blevet et Jærtegn for dem;
7 Mon œil aussi est obscurci par la tristesse. Tous mes membres sont comme une ombre.
mit Øje er sløvet af Kvide, som Skygger er mine Lemmer til Hobe;
8 Les hommes droits s'étonneront de cela. L'innocent se soulèvera contre l'impie.
retsindige stivner af Rædsel ved sligt, over vanhellig harmes den skyldfri,
9 Mais le juste s'en tiendra à sa voie. Celui qui a les mains propres deviendra de plus en plus fort.
men den retfærdige holder sin Vej, en renhåndet vokser i Kraft.
10 Mais quant à vous tous, revenez. Je ne trouverai pas d'homme sage parmi vous.
Men I, mød kun alle frem igen, en Vismand fnder jeg ikke iblandt jer!
11 Mes jours sont passés. Mes plans sont rompus, comme les pensées de mon cœur.
Mine Dage stunder mod Døden, brudt er mit Hjertes Ønsker;
12 Ils changent la nuit en jour, dire « La lumière est proche » en présence de l'obscurité.
Natten gør jeg til Dag, Lyset for mig er Mørke;
13 Si je considère le séjour des morts comme ma maison, si j'ai étendu ma couche dans l'obscurité, (Sheol )
vil jeg håbe, får jeg dog Bolig i Døden, jeg reder i Mørket mit Leje, (Sheol )
14 si j'ai dit à la corruption: « Tu es mon père ». et au ver: « Ma mère » et « Ma sœur ».
Graven kalder jeg Fader, Forrådnelsen Moder og Søster.
15 Où est donc mon espoir? Quant à mon espoir, qui le verra?
Hvor er da vel mit Håb, og hvo kan øjne min Lykke?
16 Il descendra avec moi jusqu'aux portes du séjour des morts, ou descendre ensemble dans la poussière? » (Sheol )
Mon de vil følge mig ned i Dødsriget, skal sammen vi synke i Støvet? (Sheol )