Hiob 11
1 Naamatitɔ, Zofar ɖo eŋu na Hiob be,
Saa tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:
2 “Ɖe woagbe nya siawo ŋu ɖoɖo na wòa? Ɖe woabe nyawɔla sia tɔ dzɔa?
Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?
3 Ɖe wò nya dzodzro siawo ade ga nu na amewoa? Ɖe ame aɖeke meli aka mo na wò ne èle fewu ɖum oa?
Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke faa Skam?
4 Ègblɔ na Mawu be ‘Kpɔtsɔtsɔ mele nu siwo dzi mexɔ se la ŋu o eye medza le ŋkuwòme.’
Du siger: »Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!«
5 O, aleke medi be Mawu naƒo nu, ne wòake eƒe nuyiwo ɖe ŋutiwò,
Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,
6 ne wòaɖe nunya ƒe nu ɣaɣlawo afia wò elabena mo evee li na nunya. Vavã, nya esia be: Mawu ŋlɔ wò nu vɔ̃wo dometɔ aɖewo be gɔ̃ hã.
kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!
7 “Àte ŋu ase Mawu ƒe nya goglowo gɔmea? Àte ŋu adzro Ŋusẽkatãtɔ la ƒe mlɔenuwo ke mea?
Har du loddet Bunden i Gud og naaet den Almægtiges Grænse?
Højere er den end Himlen — hvad kan du? Dybere end Dødsriget — hvad ved du? (Sheol h7585)
9 Wodidi wu anyigba eye wokeke wu atsiaƒu.
Den overgaar Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.
10 Ke ne eva do, hede wò gaxɔ me eye wòdrɔ̃ ʋɔnu wò la, ame ka ate ŋu atsi tsitre ɖe eŋu?
Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham?
11 Vavã enyaa alakpatɔwo eye ne ekpɔ nu vɔ̃ɖi la, ɖe medzea sii oa?
Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpaa,
12 Gake abe ale si gbetedzi mate ŋu adzi vi wòanye amegbetɔ o ene la, nenema kee womate ŋu awɔ bometsila hã wòazu nunyala o.
saa tomhjernet Mand faar Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.
13 “Ke hã la, ne ètsɔ wò dzi nɛ blibo, ne èwu wò asiwo dzi do ɖe egbɔ,
Hvis du faar Skik paa dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,
14 ne èɖe nu vɔ̃ siwo le wò asi me la ɖa eye ne mèɖe mɔ na nu vɔ̃ɖi aɖeke be wòanɔ wò agbadɔ me o la,
hvis Uret er fjern fra din Haand, og Brøde ej bor i dit Telt,
15 ekema àkɔ wò mo dzi ŋukpemanɔmee, ànɔ te sesĩe eye mavɔ̃ o.
ja, da kan du lydefri løfte dit Aasyn og uden at frygte staa fast,
16 Le nyateƒe me la, àŋlɔ wò hiãkame be eye àɖo ŋku edzi ko abe tsi sisi si nu va yi la ene.
ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;
17 Wò agbe me akɔ wu ŋdɔkutsu dzati eye viviti anɔ na wò abe ŋdikekeli ene.
dit Liv skal overstraale Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen.
18 Ànɔ dedie elabena mɔkpɔkpɔ li, àtsa ŋku godoo eye àmlɔ anyi bɔkɔɔ le dedinɔnɔ me.
Tryg skal du være, fordi du har Haab; du ser dig om og gaar trygt til Hvile,
19 Àmlɔ anyi eye ame aɖeke mava do ŋɔdzi na wò o; ale ame geɖewo ava bia amenuveve tso gbɔwò.
du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.
20 Ke ɖeɖi ate ame vɔ̃ɖiwo ƒe ŋkuwo ŋu, bebeƒe abu ɖe wo eye woƒe mɔkpɔkpɔ azu kudɔƒoƒo.”
Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Haab er blot at udaande Sjælen!
