Psalms 91
1 He who is dwelling In the secret place of the Most High, In the shade of the Mighty lodgeth habitually,
Den, der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,
2 He is saying of Jehovah, 'My refuge, and my bulwark, my God, I trust in Him,'
siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, paa hvem jeg stoler.
3 For He delivereth thee from the snare of a fowler, From a calamitous pestilence.
Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;
4 With His pinion He covereth thee over, And under His wings thou dost trust, A shield and buckler [is] His truth.
han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.
5 Thou art not afraid of fear by night, Of arrow that flieth by day,
Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen, der flyver om Dagen,
6 Of pestilence in thick darkness that walketh, Of destruction that destroyeth at noon,
ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.
7 There fall at thy side a thousand, And a myriad at thy right hand, Unto thee it cometh not nigh.
Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Haand, til dig naar det ikke hen;
8 But with thine eyes thou lookest, And the reward of the wicked thou seest,
du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;
9 (For Thou, O Jehovah, [art] my refuge, ) The Most High thou madest thy habitation.
(thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.
10 Evil happeneth not unto thee, And a plague cometh not near thy tent,
Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;
11 For His messengers He chargeth for thee, To keep thee in all thy ways,
thi han byder sine Engle at vogte dig paa alle dine Veje;
12 On the hands they bear thee up, Lest thou smite against a stone thy foot.
de skal bære dig paa deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten;
13 On lion and asp thou treadest, Thou trampest young lion and dragon.
du skal træde paa Slanger og Øgler, trampe paa Løver og Drager.
14 Because in Me he hath delighted, I also deliver him — I set him on high, Because he hath known My name.
»Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;
15 He doth call Me, and I answer him, I [am] with him in distress, I deliver him, and honour him.
kalder han paa mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære;
16 With length of days I satisfy him, And I cause him to look on My salvation!
med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!«
