Psalms 89
1 An instruction, by Ethan the Ezrahite. Of the kind acts of Jehovah, to the age I sing, To all generations I make known Thy faithfulness with my mouth,
En Undervisning; af Ethan, Esrahiteren. Jeg vil synge om Herrens Naadegerninger evindelig, jeg vil kundgøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt.
2 For I said, 'To the age is kindness built, The heavens! Thou dost establish Thy faithfulness in them.'
Thi jeg har sagt: Din Naade skal bygges op evindelig, i Himlene skal du grundfæste din Sandhed:
3 I have made a covenant for My chosen, I have sworn to David My servant:
„Jeg har gjort en Pagt med min udvalgte, jeg har tilsvoret David, min Tjener:
4 'Even to the age do I establish thy seed, And have built to generation and generation thy throne. (Selah)
Evindelig vil jeg stadfæste din Sæd, og jeg har bygget din Trone fra Slægt til Slægt.‟ (Sela)
5 and the heavens confess Thy wonders, O Jehovah, Thy faithfulness also [is] in an assembly of holy ones.
Og Himlene, Herre! skulle prise din underfulde Gerning og din Sandhed i de helliges Menighed.
6 For who in the sky, Compareth himself to Jehovah? Is like to Jehovah among sons of the mighty?
Thi hvem i Skyen kan maale sig med Herren? hvo er Herren lig iblandt Gudernes Børn?
7 God is very terrible, In the secret counsel of His holy ones, And fearful over all surrounding Him.
en Gud saare frygtelig i de helliges hemmelige Raad og forfærdelig over alle, som ere trindt omkring ham!
8 O Jehovah, God of Hosts, Who [is] like Thee — a strong Jah? And Thy faithfulness [is] round about Thee.
Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.
9 Thou [art] ruler over the pride of the sea, In the lifting up of its billows Thou dost restrain them.
Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger rejse sig, da bringer du dem til at lægge sig.
10 Thou hast bruised Rahab, as one wounded. With the arm of Thy strength Thou hast scattered Thine enemies.
Du knuste Rahab, saa den blev som den ihjelslagne, du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
11 Thine [are] the heavens — the earth also [is] Thine, The habitable world and its fulness, Thou hast founded them.
Dig tilhøre Himlene, dig tilhører ogsaa Jorden, du har grundfæstet Jorderige og, hvad deri er.
12 North and south Thou hast appointed them, Tabor and Hermon in Thy name do sing.
Du skabte Norden og Sønden, Thabor og Hermon fryde sig i dit Navn.
13 Thou hast an arm with might, Strong is Thy hand — high Thy right hand.
Du har en Arm med Styrke, din Haand er stærk, din højre Haand er ophøjet.
14 Righteousness and judgment [Are] the fixed place of Thy throne, Kindness and truth go before Thy face.
Retfærdighed og Dom ere din Trones Befæstning, Miskundhed og Sandhed gaa frem for dit Ansigt.
15 O the happiness of the people knowing the shout, O Jehovah, in the light of Thy face they walk habitually.
Saligt er det Folk, som kender Frydesangen; Herre! i dit Ansigts Lys vandre de.
16 In Thy name they rejoice all the day, And in Thy righteousness they are exalted,
I dit Navn skulle de fryde sig den ganske Dag, og i din Retfærdighed ophøjes de.
17 For the beauty of their strength [art] Thou, And in Thy good will is our horn exalted,
Thi du er deres Styrkes Pris, og i din Velbehagelighed ophøjer du vort Horn.
18 For of Jehovah [is] our shield, And of the Holy One of Israel our king.
Thi Herren er vort Skjold og den Hellige i Israel vor Konge.
19 Then Thou hast spoken in vision, To Thy saint, yea, Thou sayest, I have placed help upon a mighty one, Exalted a chosen one out of the people,
Da talte du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg har beredet Hjælp ved en Kæmpe, jeg har ophøjet en udvalgt ud af Folket.
20 I have found David My servant, With My holy oil I have anointed him.
Jeg har fundet David, min Tjener, jeg har salvet ham med min hellige Olie.
21 With whom My hand is established, My arm also doth strengthen him.
Ved ham skal min Haand holde fast, og min Arm skal styrke ham.
22 An enemy exacteth not upon him, And a son of perverseness afflicteth him not.
Fjenden skal ikke plage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.
23 And I have beaten down before him his adversaries, And those hating him I plague,
Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt og slaa dem, som hade ham.
24 And My faithfulness and kindness [are] with him, And in My name is his horn exalted.
Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, i mit Navn skal hans Horn ophøjes.
25 And I have set on the sea his hand, And on the rivers his right hand.
Og jeg vil udstrække hans Haand til Havet og hans højre Haand til Floderne.
26 He proclaimeth me: 'Thou [art] my Father, My God, and the rock of my salvation.'
Han skal paakalde mig og sige: Du er min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
27 I also first-born do appoint him, Highest of the kings of the earth.
Og jeg vil gøre ham til den førstefødte, til den højeste over Kongerne paa Jorden.
28 To the age I keep for him My kindness, And My covenant [is] stedfast with him.
Jeg vil bevare ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham trolig.
29 And I have set his seed for ever, And his throne as the days of the heavens.
Og jeg vil lade hans Sæd bestaa evindelig, og hans Trone, saa længe Himmelens Dage vare.
30 If his sons forsake My law, And in My judgments do not walk;
Dersom hans Børn forlade min Lov, og de ikke vandre i mine Befalinger,
31 If My statutes they pollute, And My commands do not keep,
dersom de vanhellige mine Skikke og ikke holde mine Bud:
32 I have looked after with a rod their transgression, And with strokes their iniquity,
Da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riset og deres Misgerning med Plager.
33 And My kindness I break not from him, Nor do I deal falsely in My faithfulness.
Men min Miskundhed vil jeg ikke tage fra ham og ikke svige min Sandhed.
34 I profane not My covenant, And that which is going forth from My lips I change not.
Jeg vil ikke vanhellige min Pagt og ikke forandre det, som er gaaet over mine Læber.
35 Once I have sworn by My holiness, I lie not to David,
Eet har jeg svoret ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:
36 His seed is to the age, And his throne [is] as the sun before Me,
Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Trone som Solen for mig;
37 As the moon it is established — to the age, And the witness in the sky is stedfast. (Selah)
den skal befæstes som Maanen evindelig; og Vidnet i Skyen er trofast. (Sela)
38 And Thou, Thou hast cast off, and dost reject, Thou hast shown Thyself wroth With Thine anointed,
Men nu har du forkastet og foragtet ham, du er fortørnet paa din Salvede.
39 Hast rejected the covenant of Thy servant, Thou hast polluted to the earth his crown,
Du har tilintetgjort Pagten med din Tjener, du har vanhelliget hans Krone ned i Støvet.
40 Thou hast broken down all his hedges, Thou hast made his fenced places a ruin.
Du har nedrevet alle hans Mure, du har bragt Ødelæggelse over hans Befæstninger.
41 Spoiled him have all passing by the way, He hath been a reproach to his neighbours,
Alle, som gik forbi paa Vejen, have plyndret ham, han er bleven til Spot for sine Naboer.
42 Thou hast exalted the right hand of his adversaries, Thou hast caused all his enemies to rejoice.
Du har ophøjet hans Modstanderes højre Haand, du har glædet alle hans Fjender.
43 Also — Thou turnest back the sharpness of his sword, And hast not established him in battle,
Ja, du lader hans skarpe Sværd vige tilbage og har ikke ladet ham bestaa i Krigen.
44 Hast caused [him] to cease from his brightness, And his throne to the earth hast cast down.
Du har ladet hans Glans høre op og kastet hans Trone til Jorden.
45 Thou hast shortened the days of his youth, Hast covered him over [with] shame. (Selah)
Du har forkastet hans Ungdoms Dage, du har skjult ham med Haan. (Sela)
46 Till when, O Jehovah, art Thou hidden? For ever doth Thy fury burn as fire?
Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? hvor længe skal din Harme brænde som Ild?
47 Remember, I pray Thee, what [is] life-time? Wherefore in vain hast Thou created All the sons of men?
Kom i Hu, hvad en Levetid er, til hvilken Forfængelighed du har skabt alle Menneskens Børn?
48 Who [is] the man that liveth, and doth not see death? He delivereth his soul from the hand of Sheol. (Selah) (Sheol h7585)
Hvo er den Mand, som lever og ikke skal se Døden? som kan fri sin Sjæl fra Dødsrigets Vold? (Sela) (Sheol h7585)
49 Where [are] Thy former kindnesses, O Lord. Thou hast sworn to David in Thy faithfulness,
Herre! hvor ere dine forrige Naadegerninger, som du tilsvor David i din Sandhed?
50 Remember, O Lord, the reproach of Thy servants, I have borne in my bosom all the strivings of the peoples,
Herre! kom dine Tjeneres Forsmædelse i Hu, som jeg bærer i min Barm, den fra alle de mange Folkefærd,
51 Wherewith Thine enemies reproached, O Jehovah, Wherewith they have reproached The steps of Thine anointed.
med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.
52 Blessed [is] Jehovah to the age. Amen, and amen!
Lovet være Herren evindelig! Amen, ja, amen.
