Psalms 21

1 To the Overseer. — A Psalm of David. Jehovah, in Thy strength is the king joyful, In Thy salvation how greatly he rejoiceth.

Til Sangmesteren; en Psalme af David.

2 The desire of his heart Thou gavest to him, And the request of his lips Thou hast not withheld. (Selah)

Herre! Kongen glæder sig i din Kraft, og hvor saare fryder han sig ved din Frelse!

3 For Thou puttest before him blessings of goodness, Thou settest on his head a crown of fine gold.

Du har givet ham hans Hjertes Begæring og ikke nægtet ham det, hans Læber ønskede. (Sela)

4 Life he hath asked from Thee, Thou hast given to him — length of days, Age-during — and for ever.

Thi du kommer ham i Møde med Velsignelser af godt, du sætter en Krone af Guld paa hans Hoved.

5 Great [is] his honour in Thy salvation, Honour and majesty Thou placest on him.

Han begærede Liv af dig, du gav ham det, et langt Levned, evindelig og altid.

6 For Thou makest him blessings for ever, Thou dost cause him to rejoice with joy, By Thy countenance.

Han har stor Ære ved din Frelse; du lægger Majestæt og Hæder paa ham.

7 For the king is trusting in Jehovah, And in the kindness of the Most High He is not moved.

Thi du sætter ham til Velsignelser altid, du fryder ham med Glæde for dit Ansigt.

8 Thy hand cometh to all Thine enemies, Thy right hand doth find Thy haters.

Thi Kongen forlader sig paa Herren, og ved den Højestes Miskundhed skal han ikke rokkes.

9 Thou makest them as a furnace of fire, At the time of Thy presence. Jehovah in His anger doth swallow them, And fire doth devour them.

Din Haand skal finde alle dine Fjender; din højre Haand skal finde dine Avindsmænd.

10 Their fruit from earth Thou destroyest, And their seed from the sons of men.

Du skal stille dem som for en gloende Ovn, naar du viser dit Ansigt; Herren skal opsluge dem i sin Vrede, og Ild skal fortære dem.

11 For they stretched out against Thee evil, They devised a wicked device, they prevail not,

Du skal udslette deres Frugt af Jorden og deres Sæd iblandt Menneskens Børn.

12 For Thou makest them a butt, When Thy strings Thou preparest against their faces.

Thi de paaførte dig ondt; de udtænkte Anslag, men de kunde ikke fuldkomme det.

13 Be Thou exalted, O Jehovah in, Thy strength, We sing and we praise Thy might!

Thi du skal gøre, at de fly; du sigter med dine Buestrenge imod deres Ansigt. Herre! ophøj dig i din Kraft; vi ville synge og love din Magt.