Proverbs 14
1 Every wise woman hath builded her house, And the foolish with her hands breaketh it down.
Kvinders Visdom har bygget sit Hus; men Daarskaben bryder det ned med sine Hænder.
2 Whoso is walking in his uprightness is fearing Jehovah, And the perverted [in] his ways is despising Him.
Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren; men den, som gaar paa Krogveje, foragter ham.
3 In the mouth of a fool [is] a rod of pride, And the lips of the wise preserve them.
I Daarens Mund er Hovmods Ris; men de vises Læber skulle bevare dem selv.
4 Without oxen a stall [is] clean, And great [is] the increase by the power of the ox.
Hvor ingen Øksne ere, der er Krybben ren; men megen Indtægt kommer ved Oksens Kraft.
5 A faithful witness lieth not, And a false witness breatheth out lies.
Et trofast Vidne lyver ikke; men et falsk Vidne udblæser Løgne.
6 A scorner hath sought wisdom, and it is not, And knowledge to the intelligent [is] easy.
Spotteren søger Visdom, og han finder den ikke; men for den forstandige er Kundskab let.
7 Go from before a foolish man, Or thou hast not known the lips of knowledge.
Gak bort fra en Mand, som er en Daare; thi du vil ikke have fundet Kundskab paa hans Læber.
8 The wisdom of the prudent [is] to understand his way, And the folly of fools [is] deceit.
Den kloges Visdom er, at han forstaar sig paa sin Vej; men Daarers Taabelighed er, at de blive bedragne.
9 Fools mock at a guilt-offering, And among the upright — a pleasing thing.
Daarerne spottes af deres eget Skyldoffer; men med de oprigtige er Velbehageligheden.
10 The heart knoweth its own bitterness, And with its joy a stranger doth not intermeddle.
Hjertet kender sin Sjæls Bitterhed, og en fremmed skal ikke blande sig i dets Glæde.
11 The house of the wicked is destroyed, And the tent of the upright flourisheth.
De ugudeliges Hus skal ødelægges; men de retsindiges Telt skal blomstre.
12 There is a way — right before a man, And its latter end [are] ways of death.
Der er en Vej, som kan synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.
13 Even in laughter is the heart pained, And the latter end of joy [is] affliction.
Selv under Latteren føler Hjertet Smerte, og til sidst bliver Glæden Bedrøvelse.
14 From his ways is the backslider in heart filled, And a good man — from his fruits.
Den, hvis Hjerte er afveget, skal mættes ved sine Veje, men den gode Mand ved det, han har i Eje.
15 The simple giveth credence to everything, And the prudent attendeth to his step.
Den uerfarne tror alting, men den kloge agter paa sin Gang.
16 The wise is fearing and turning from evil, And a fool is transgressing and is confident.
Den vise frygter og viger fra ondt; men en Daare er overmodig, og tryg.
17 Whoso is short of temper doth folly, And a man of wicked devices is hated.
Den, som er hastig til Vrede, gør Daarlighed, og den underfundige Mand hades.
18 The simple have inherited folly, And the prudent are crowned [with] knowledge.
De uvidende arve Daarlighed; men de kloge favne Kundskab.
19 The evil have bowed down before the good, And the wicked at the gates of the righteous.
De onde maa bøje sig for de godes Ansigt og de ugudelige for den retfærdiges Porte.
20 Even of his neighbour is the poor hated, And those loving the rich [are] many.
Selv for sin Ven er den fattige forhadt; men mange ere de, som elske den rige.
21 Whoso is despising his neighbour sinneth, Whoso is favouring the humble, O his happiness.
Hvo som foragter sin Næste, synder; men den, som forbarmer sig over de elendige, er lyksalig.
22 Do not they err who are devising evil? And kindness and truth [are] to those devising good,
Fare ikke de vild, som optænke ondt? men de, som optænke godt, finde Miskundhed og Troskab.
23 In all labour there is advantage, And a thing of the lips [is] only to want.
I alt besværligt Arbejde er der Fordel; men hvor det bliver ved Læbers Ord, fører det kun til Mangel.
24 The crown of the wise is their wealth, The folly of fools [is] folly.
De vises Rigdom er deres Krone; men Daarers Taabelighed bliver Taabelighed.
25 A true witness is delivering souls, And a deceitful one breatheth out lies.
Et sanddru Vidne redder Sjæle, men den, som udblæser Løgn, er svigefuld.
26 In the fear of Jehovah [is] strong confidence, And to His sons there is a refuge.
I Herrens Frygt har en et stærkt Værn, og for hans Børn skal der være en Tilflugt.
27 The fear of Jehovah [is] a fountain of life, To turn aside from snares of death.
Herrens Frygt er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.
28 In the multitude of a people [is] the honour of a king, And in lack of people the ruin of a prince.
At have meget Folk er en Konges Ære; men hvor Folket er borte, er det en Fyrstes Fordærvelse.
29 Whoso is slow to anger [is] of great understanding, And whoso is short in temper is exalting folly.
Den langmodige har megen Forstand; men den, som er hastig i Sindet, forraader Daarskab.
30 A healed heart [is] life to the flesh, And rottenness to the bones [is] envy.
Et blidt Hjerte er Liv for Legemet; men Hidsighed er Raaddenhed for Benene,
31 An oppressor of the poor reproacheth his Maker, And whoso is honouring Him Is favouring the needy.
Hvo som fortrykker den ringe, forhaaner hans Skaber; men hvo som forbarmer sig over den fattige, ærer ham.
32 In his wickedness is the wicked driven away, And trustful in his death [is] the righteous.
Den ugudelige styrtes for sin Ondskab; men den retfærdige har Fortrøstning i sin Død.
33 In the heart of the intelligent wisdom doth rest. And in the midst of fools it is known.
I den forstandiges Hjerte hviler Visdommen; men i Daarers Indre giver den sig til Kende.
34 Righteousness exalteth a nation, And the goodliness of peoples [is] a sin-offering.
Retfærdighed ophøjer et Folk; men Synden er Folkenes Skændsel
35 The favour of a king [is] to a wise servant, And an object of his wrath is one causing shame!
Kongens Velbehag er til en klog Tjener, men hans Vrede er over den, som gør Skam.
