Job 34
1 And Elihu answereth and saith:
Og Elihu tog til Orde og sagde:
2 Hear, O wise men, my words, And, O knowing ones, give ear to me.
"Hør mine Ord, I vise, I forstandige Mænd, lån mig Øre!
3 For the ear doth try words, And the palate tasteth to eat.
Thi Øret prøver Ord, som Ganen smager på Mad;
4 Judgment let us choose for ourselves, Let us know among ourselves what [is] good.
lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt!
5 For Job hath said, 'I have been righteous, And God hath turned aside my right,
Job sagde jo: "Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side;
6 Against my right do I lie? Mortal [is] mine arrow — without transgression.'
min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg såret til Døden!"
7 Who [is] a man like Job? He drinketh scoffing like water,
Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand,
8 And he hath travelled for company With workers of iniquity, So as to go with men of wickedness.
søger Selskab med Udådsmænd og Omgang med gudløse Folk!
9 For he hath said, 'It doth not profit a man, When he delighteth himself with God.'
Thi han sagde: "Det båder ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!"
10 Therefore, O men of heart, hearken to me; Far be it from God to do wickedness, And [from] the Mighty to do perverseness:
Derfor, I kloge, hør mig: Det være langt fra Gud af synde, fra den Almægtige at gøre ondt;
11 For the work of man he repayeth to him, And according to the path of each He doth cause him to find.
nej, han gengælder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans Færd;
12 Yea, truly, God doth not do wickedly, And the Mighty doth not pervert judgment.
Gud forbryder sig visselig ej, den Almægtige bøjer ej Retten!
13 Who hath inspected for Himself the earth? And who hath placed all the habitable world?
Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?
14 If He doth set on him His heart, His spirit and his breath unto Him He gathereth.
Drog han sin Ånd tilbage og tog sin Ånde til sig igen,
15 Expire doth all flesh together, And man to dust returneth.
da udånded Kødet til Hobe, og atter blev Mennesket Støv!
16 And if [there is] understanding, hear this, Give ear to the voice of my words.
Har du Forstand, så hør derpå, lån Øre til mine Ord!
17 Yea, doth one hating justice govern? Or the Most Just dost thou condemn?
Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dømmer du ham, den Retfærdige, Vældige?
18 Who hath said to a king — 'Worthless,' Unto princes — 'Wicked?'
Han, som kan sige til Kongen: "Din Usling!" og "Nidding, som du er!" til Stormænd,
19 That hath not accepted the person of princes, Nor hath known the rich before the poor, For a work of His hands [are] all of them.
som ikke gør Forskel til Fordel for Fyrster ej heller foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans Hænders Værk.
20 [In] a moment they die, and at midnight Shake do people, and they pass away, And they remove the mighty without hand.
Brat må de dø, endda midt om Natten; de store slår han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehånd.
21 For His eyes [are] on the ways of each, And all his steps He doth see.
Thi Menneskets Veje er ham for Øje, han skuer alle dets Skridt;
22 There is no darkness nor death-shade, For workers of iniquity to be hidden there;
der er intet Mørke og intet Mulm, som Udådsmænd kan gemme sig i.
23 For He doth not suffer man any more, To go unto God in judgment,
Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud;
24 He breaketh the mighty — no searching! And He appointeth others in their stead.
han knuser de vældige uden Forhør og sætter andre i Stedet.
25 Therefore He knoweth their works, And He hath overturned by night, And they are bruised.
Jeg hævder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem;
26 As wicked He hath stricken them, In the place of beholders.
for deres Gudløshed slås de sønder, for alles Øjne tugter han dem,
27 Because that against right They have turned aside from after Him, And none of His ways have considered wisely,
fordi de veg borf fra ham og ikke regned hans Veje det mindste,
28 To cause to come in unto Him The cry of the poor, And the cry of the afflicted He heareth.
så de voldte, at ringe råbte til ham, og han måtte høre de armes Skrig.
29 And He giveth rest, and who maketh wrong? And hideth the face, and who beholdeth it? And in reference to a nation and to a man, [It is] the same.
Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit Åsyn, hvo vil laste ham? Over Folk og Mennesker våger han dog,
30 From the reigning of a profane man, From the snares of a people;
for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets Snarer.
31 For unto God hath any said: 'I have taken away, I do not corruptly,
Siger da en til Gud: "Fejlet har jeg, men synder ej mer,
32 Besides [that which] I see, shew Thou me, If iniquity I have done — I do not add?'
jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort Uret, jeg gør det ej mer!"
33 By thee doth He recompense, That thou hast refused — That thou dost choose, and not I? And what thou hast known, speak.
skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, så sig da nu, hvad du ved!
34 Let men of heart say to me, And a wise man is hearkening to me.
Kloge Folk vil sige til mig som og vise Mænd, der hører mig:
35 Job — not with knowledge doth he speak, And his words [are] not with wisdom.
"Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!
36 My Father! let Job be tried — unto victory, Because of answers for men of iniquity,
Gid Job uden Ophør må prøves, fordi han svarer som slette Folk!
37 For he doth add to his sin, Transgression among us he vomiteth, And multiplieth his sayings to God.
Thi han dynger Synd på Synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange Ord imod Gud!"
