Zechariah 3

1 And the Lord schewide to me the greet prest Jhesu, stondynge bifore the aungel of the Lord; and Sathan stood on his riythalf, that he schulde be aduersarie to hym.

Og han lod mig se Ypperstepræsten Josua, der stod for Herrens Engels Ansigt, og Satan, der stod ved hans højre Haand for at staa ham imod.

2 And the Lord seide to Sathan, The Lord blame in thee, Sathan, and the Lord that chees Jerusalem, blame in thee. Whether this is not a deed broond rauyschid fro the fier?

Og Herren sagde til Satan: Herren true dig, Satan! ja, Herren true dig, han, som udvælger Jerusalem; er ikke denne en Brand, som er reddet af Ilden?

3 And Jhesus was clothid with foule clothis, and stood bifor the face of the aungel.

Og Josua var iført skidne Klæder, der han stod for Engelens Ansigt.

4 Which answeride, and seide to hem that stoden bifor hym, and he seide, Do ye awei foule clothis fro him. And he seide to hym, Lo! Y haue don awei fro thee thi wickidnesse, and Y haue clothid thee with chaungynge clothis.

Da svarede han og sagde til dem, som stode for hans Ansigt: Tager de skidne Klæder af ham; derefter sagde han til ham: Se, jeg har borttaget din Skyld fra dig og ifører dig Helligdagsklæder!

5 And he seide, Putte ye a clene mytre on his heed. And thei puttiden a cleene mytre on his heed, and clothide him with clothis. And the aungel of the Lord stood,

Og jeg sagde: Lad dem sætte en ren Præstehue paa hans Hoved; og de satte en ren Præstehue paa hans Hoved og iførte ham Klæder, og Herrens Engel stod hos.

6 and the aungel of the Lord witnesside to Jhesu,

Og Herrens Engel vidnede for Josua og sagde:

7 and seide, The Lord of oostis seith these thingis, If thou schalt go in my weies, and schalt kepe my kepynge, also and thou schalt deme myn hous, and schalt kepe my porchis; and Y schal yyue to thee goeris, of these that now here stonden niy.

Saa siger den Herre Zebaoth: Dersom du vandrer i mine Veje, og dersom du tager Vare paa, hvad jeg har givet dig at varetage, da skal du baade dømme mit Hus og tage Vare paa mine Forgaarde; og jeg vil give dig Gang iblandt disse, som staa her.

8 Here thou, Jhesu, greet preest, thou and thi frendis that dwellen bifore thee, for thei ben men signefiynge thing to comyng. Lo! sotheli Y schal brynge my seruaunt spryngynge up, ether Crist borun.

Hør dog, Josua, du Ypperstepræst: Du og dine Venner, som sidde for dit Ansigt, ere Mænd til Forbillede; thi se, jeg vil lade min Tjener Zemak komme.

9 For lo! the stoon which Y yaf bifor Jhesu, on o stoon ben seuene iyen; and lo! Y schal graue the grauyng therof, seith the Lord of oostis, and Y schal do a wei the wickidnesse of that lond in o dai.

Thi se, Stenen, som jeg har lagt for Josuas Ansigt, over een Sten ere syv Øjne; se, jeg udgraver Udgravningen paa den, siger den Herre Zebaoth, og jeg vil borttage dette Lands Skyld paa een Dag.

10 In that dai, seith the Lord of oostis, a man schal clepe his frend vndur a vyn tre, and vndur a fige tre.

Paa den Dag, siger den Herre Zebaoth, skulle I kalde, den ene den anden, hen under Vintræet og hen under Figentræet.