Song of Solomon 2
1 I am a flour of the feeld, and a lilye of grete valeis.
Jeg er Sarons Rose, Dalenes Lilje
2 As a lilie among thornes, so is my frendesse among douytris.
Som en Lilje midt iblandt Torne er min Veninde blandt Piger.
3 As an apple tre among the trees of wodis, so my derlyng among sones. I sat vndur the shadewe of hym, whom Y desiride; and his fruyt was swete to my throte.
Som et Æbletræ blandt Skovens Træer er min Ven blandt unge Mænd. I hans Skygge har jeg Lyst til at sidde, hans Frugt er sød for min Gane.
4 The king ledde me in to the wyn celer; he ordeynede charite in me.
Til en Vinhal bragte han mig, hvor Mærket over mig er Kærlighed.
5 Bisette ye me with flouris, cumpasse ye me with applis; for Y am sijk for loue.
Styrk mig med Rosinkager, kvæg mig med Æbler, thi jeg er syg af Kærlighed.
6 His left hond is vndur myn heed; and his riyt hond schal biclippe me.
Hans venstre er under mit Hoved, hans højre tager mig i Favn.
7 Ye douytris of Jerusalem, Y charge you greetli, bi capretis, and hertis of feeldis, that ye reise not, nether make to awake the dereworthe spousesse, til sche wole. The vois of my derlyng; lo!
Jeg besværger eder, Jerusalems Døtre, ved Gazeller og Markens Hjorte: Gør ikke Kærligheden Uro, væk den ikke, før den ønsker det selv!
8 this derlyng cometh leepynge in mounteyns, and skippynge ouer litle hillis.
Hør! Der er min Ven! Ja se, der kommer han i Løb over Bjergene, i Spring over Højene.
9 My derlyng is lijk a capret, and a calf of hertis; lo! he stondith bihynde oure wal, and biholdith bi the wyndows, and lokith thorouy the latisis.
Min Ven er som en Gazel, han er som den unge Hjort. Se, nu står han alt bag vor Mur. Han ser gennem Vinduet, kigger gennem Gitteret.
10 Lo! my derlyng spekith to me, My frendesse, my culuer, my faire spousesse, rise thou, haaste thou, and come thou;
Min Ven stemmer i og siger så til mig: Stå op, min Veninde, du fagre, kom!
11 for wyntir is passid now, reyn is goon, and is departid awei.
Thi nu er Vinteren omme, Regntiden svandt, for hen,
12 Flouris apperiden in oure lond, the tyme of schridyng is comun; the vois of a turtle is herd in oure lond,
Blomster ses i Landet, Sangens Tid er kommet, Turtelduens Kurren høres i vort Land;
13 the fige tre hath brouyt forth hise buddis; vyneris flourynge han youe her odour. My frendesse, my fayre spousesse, rise thou, haaste thou, and come thou.
Figentræets Småfrugter svulmer, Vinstokken blomstrer, udspreder Duft. Stå op, min Veninde, du fagre, kom,
14 My culuer is in the hoolis of stoon, in the chyne of a wal with out morter. Schewe thi face to me, thi vois sowne in myn eeris; for thi vois is swete, and thi face is fair.
min Due i Fjeldets Kløfter, i Bjergvæggens Skjul! Lad mig skue din Skikkelse, høre din Røst, thi sød er din Røst og din Skikkelse yndig.
15 Catche ye litle foxis to vs, that destrien the vyneris; for oure vyner hath flourid.
Fang os de Ræve, de Ræve små, som hærger Vinen, vor blomstrende Vin!
16 My derlyng is to me, and Y am to hym, which is fed among lilies;
Min Ven er min, og jeg er hans, som vogter blandt Liljer;
17 til the dai sprynge, and schadewis be bowid doun. My derlyng, turne thou ayen; be thou lijk a capret, and a calf of hertis, on the hillis of Betel.
til Dagen svales og Skyggerne længes, kom hid, min Ven, og vær som Gazellen, som den unge Hjort på duftende Bjerge!
