Romans 11
1 Therfor Y seie, Whether God hath put awei his puple? God forbede. For Y am an Israelite, of the seed of Abraham, of the lynage of Beniamyn.
Jeg siger da: Mon Gud har forskudt sit folk? det være langt fra! Thi også jeg er en Israelit, af "Abrahams Sæd, Benjamins Stamme.
2 God hath not put awei his puple, which he bifor knew. Whether ye witen not, what the scripture seith in Elie? Hou he preieth God ayens Israel,
Gud har ikke forskudt sit Folk, som han forud kendte. Eller vide I ikke, hvad Skriften siger i Stykket om Elias? hvorledes han træder frem for Gud imod Israel, sigende:
3 Lord, thei han slayn thi prophetis, thei han vndurdoluun thin auteris, and Y am lefte aloone, and thei seken my lijf.
"Herre! dine Profeter have de ihjelslået, dine Altre have de nedbrudt, og jeg er den eneste, der er levnet, og de efterstræbe mit Liv."
4 But what seith Goddis answere to hym? Y haue left to me seuene thousyndes of men, that han not bowid her knees bifore Baal.
Men hvad siger det guddommelige Gensvar til ham?"Jeg har levnet mig selv syv Tusinde Mænd, som ikke have bøjet Knæ for Bål."
5 So therfor also in this tyme, the relifs ben maad saaf, bi the chesyng of the grace of God.
Således er der også i den nærværende Tid blevet en Levning som et Nådes-Udvalg.
6 And if it be bi the grace of God, it is not now of werkis; ellis grace is not now grace.
Men er det af Nåde, da er det ikke mere af Gerninger, ellers bliver Nåden ikke mere Nåde.
7 What thanne? Israel hath not getun this that he souyte, but eleccioun hath getun; and the othere ben blyndid.
Hvad altså? Det, Israel søger efter, har det ikke opnået, men Udvalget har opnået det; de øvrige derimod bleve forhærdede,
8 As it is writun, God yaf to hem a spirit of compunccioun, iyen that thei se not, and eeris, that thei here not, in to this dai.
som der er skrevet: "Gud gav dem en Sløvheds Ånd, Øjne til ikke at se med, Øren til ikke at høre med indtil den Dag i Dag."
9 And Dauith seith, Be the boord of hem maad in to a gryn bifor hem, and in to catchyng, and in to sclaundre, and in to yeldyng to hem.
Og David siger: "Deres Bord vorde til Snare og til Fælde og til Anstød og til Gengældelse for dem;
10 Be the iyen of hem maad derk, that thei se not; and bowe thou doun algatis the bak of hem.
deres Øjne vorde formørkede, så de ikke se, og bøj altid deres Ryg!"
11 Therfor Y seie, Whether thei offendiden so, that thei schulden falle doun? God forbede. But bi the gilt of hem helthe is maad to hethene men, that thei sue hem.
Jeg siger da: Mon de have stødt an, for at de skulde falde? Det være langt fra! Men ved deres Fald er Frelsen kommen til Hedningerne, for at dette kunde vække dem til Nidkærhed.
12 That if the gilt of hem ben richessis of the world, and the makyng lesse of hem ben richessis of hethene men, hou myche more the plente of hem?
Men dersom deres Fald er Verdens Rigdom, og deres Tab er Hedningers Rigdom, hvor meget mere skal deres Fylde være det!
13 But Y seie to you, hethene men, for as longe as Y am apostle of hethene men, Y schal onoure my mynysterie,
Og til eder, I Hedninger, siger jeg: For så vidt jeg nu er Hedningeapostel, ærer jeg min Tjeneste,
14 if in ony maner Y stire my fleisch for to folowe, and that Y make summe of hem saaf.
om jeg dog kunde vække min Slægt til Nidkærhed og frelse nogle af dem.
15 For if the loss of hem is the recouncelyng of the world, what is the takyng vp, but lijf of deede men?
Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad bliver da deres Antagelse andet end Liv ud af døde?
16 For if a litil part of that that is tastid be hooli, the hool gobet is hooli; and if the roote is hooli, also the braunchis.
Men dersom Førstegrøden er hellig, da er Dejgen det også; og dersom Roden er hellig, da ere Grenene det også.
17 What if ony of the braunchis ben brokun, whanne thou were a wielde olyue tre, art graffid among hem, and art maad felowe of the roote, and of the fatnesse of the olyue tre,
Men om nogle af Grenene bleve afbrudte, og du, en vild Oliekvist, blev indpodet iblandt dem og blev meddelagtig i Olietræets Rod og Fedme,
18 nyle thou haue glorie ayens the braunchis. For if thou gloriest, thou berist not the roote, but the roote thee.
da ros dig ikke imod Grenene; men dersom du roser dig, da bærer jo ikke du Roden, men Roden dig.
19 Therfor thou seist, The braunchis ben brokun, that Y be graffid in.
Du vil vel sige: Grene bleve afbrudte, for at jeg skulde blive indpodet.
20 Wel, for vnbileue the braunchis ben brokun; but thou stondist bi feith. Nyle thou sauere hiye thing,
Vel! ved deres Vantro bleve de afbrudte, men du står ved din Tro; vær ikke overmodig, men frygt!
21 but drede thou, for if God sparide not the kyndli braunchis, lest perauenture he spare not thee.
Thi når Gud ikke sparede de naturlige Grene, vil han heller ikke spare dig.
22 Therfor se the goodnesse, and the fersnesse of God; yhe, the feersnesse in to hem that felden doun, but the goodnesse of God in to thee, if thou dwellist in goodnesse, ellis also thou schalt be kit doun.
Så se da Guds Godhed og Strenghed: Over dem, som faldt, er der Strenghed, men over dig Guds Godhed, hvis du bliver i hans Godhed; ellers skal også du afhugges.
23 Yhe, and thei schulen be set yn, if thei dwellen not in vnbileue. For God is myyti, to sette hem in eftsoone.
Men også hine skulle indpodes, dersom de ikke blive i Vantroen; thi Gud er mægtig til atter at indpode dem.
24 For if thou art kit doun of the kyndeli wielde olyue tre, and ayens kynd art set in to a good olyue tre, hou myche more thei that ben bi kynde, schulen be set in her olyue tree?
Thi når du blev afhugget af det Olietræ, som er vildt af Naturen, og imod Naturen blev indpodet i et ædelt Olietræ, hvor meget mere skulle da disse indpodes i deres eget Olietræ, som de af Natur tilhøre!
25 But, britheren, Y wole not that ye vnknowen this mysterie, that ye be not wise to you silf; for blyndenesse hath feld a parti in Israel, til that the plente of hethene men entride,
Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denne Hemmelighed, for at I ikke skulle være kloge i eders egne Tanker, at Forhærdelse delvis er kommen over Israel, indtil Hedningernes Fylde er gået ind;
26 and so al Israel schulde be maad saaf. As it is writun, He schal come of Syon, that schal delyuere, and turne awei the wickidnesse of Jacob.
og så skal hele Israel frelses, som der er skrevet: "Fra Zion skal Befrieren komme, han skal afvende Ugudeligheder fra Jakob;
27 And this testament to hem of me, whanne Y schal do awei her synnes.
og dette er min Pagt med dem, når jeg borttager deres Synder."
28 Aftir the gospel thei ben enemyes for you, but thei ben moost dereworthe bi the eleccioun for the fadris.
Efter Evangeliet er de vel Fjender for eders Skyld, men efter Udvælgelsen ere de elskede for Fædrenes Skyld;
29 And the yiftis and the cleping of God ben with outen forthenkyng.
thi Nådegaverne og sit Kald fortryder Gud ikke.
30 And as sum tyme also ye bileueden not to God, but now ye han gete mercy for the vnbileue of hem;
Thi ligesom I tilforn bleve ulydige imod Gud, men nu fik Barmhjertighed ved disses Ulydighed,
31 so and these now bileueden not in to youre merci, that also thei geten merci.
således bleve også disse nu ulydige, for at også de måtte få Barmhjertighed ved den Barmhjertighed, som er bleven eder til Del.
Thi Gud har indesluttet alle under Ulydighed, for at han kunde forbarme sig over alle. (eleēsē g1653)
33 O! the heiynesse of the ritchessis of the wisdom and of the kunnyng of God; hou incomprehensible ben hise domes, and hise weies ben vnserchable.
O Dyb af Guds Rigdom og Visdom og Kundskab! hvor uransagelige ere hans Domme, og hans Veje usporlige!
34 For whi who knew the wit of the Lord, or who was his counselour? or who formere yaf to hym,
Thi hvem har kendt Herrens Sind? eller hvem blev hans Rådgiver?
35 and it schal be quyt to hym?
eller hvem gav ham først, så at der skulde gives ham Gengæld derfor?
