< Romans 10 >
1 Britheren, the wille of myn herte and mi biseching is maad to God for hem in to helthe.
Brødre! mit Hjertes Ønske og Bøn til Gud for dem er om deres Frelse.
2 But Y bere witnessyng to hem, that thei han loue of God, but not aftir kunnyng.
Thi jeg giver dem det Vidnesbyrd, at de have Nidkærhed for Gud, men ikke med Forstand;
3 For thei vnknowynge Goddis riytwisnesse, and sekynge to make stidefast her owne riytfulnesse, ben not suget to the riytwisnesse of God.
thi da de ikke kendte Guds. Retfærdighed og tragtede efter at opstille deres egen Retfærdighed, så bøjede de sig ikke under Guds Retfærdighed.
4 For the ende of the lawe is Crist, to riytwisnesse to ech man that bileueth.
Thi Kristus er Lovens Ende til Retfærdighed for hver den, som tror.
5 For Moises wroot, For the man that schal do riytwisnesse that is of the lawe, schal lyue in it.
Moses skriver jo, at det Menneske, som gør den Retfærdighed, der er af Loven, skal leve ved den.
6 But the riytwisnesse that is of bileue, seith thus, Seie thou not in thin herte, Who schal stie in to heuene? that is to seie, to lede doun Crist;
Men Retfærdigheden af Tro siger således: Sig ikke i dit Hjerte: Hvem vil fare op til Himmelen? nemlig for at hente Kristus ned;
7 or who schal go doun in to helle? that is, to ayenclepe Crist fro deth. (Abyssos )
eller: Hvem vil fare ned i Afgrunden? nemlig for at hente Kristus op fra de døde. (Abyssos )
8 But what seith the scripture? The word is nyy in thi mouth, and in thin herte; this is the word of bileue, which we prechen.
Men hvad, siger den? Ordet er dig nær, i din Mund og i dit Hjerte, det er det Troens Ord, som vi prædike.
9 That if thou knoulechist in thi mouth the Lord Jhesu Crist, and bileuest in thin herte, that God reiside hym fro deth, thou schalt be saaf.
Thi dersom du med din Mund bekender Jesus som Herre og tror i dit Hjerte, at Gud oprejste ham fra de døde, da skal du blive frelst.
10 For bi herte me bileueth to riytwisnesse, but bi mouth knowleching is maad to helthe.
Thi med Hjertet tror man til Retfærdighed, og med Munden bekender man til Frelse.
11 For whi the scripture seith, Ech that bileueth in hym, schal not be confoundid.
Skriften siger jo: "Hver den, som tror på ham, skal ikke blive til Skamme."
12 And ther is no distinccioun of Jew and of Greke; for the same Lord of alle is riche in alle, that inwardli clepen hym.
Thi der er ikke Forskel på Jøde og Græker; thi den samme er alles Herre, rig nok for alle dem, som påkalde ham.
13 For ech man `who euere schal inwardli clepe the name of the Lord, schal be saaf.
Thi hver den, som påkalder Herrens Navn, skal blive frelst.
14 Hou thanne schulen thei inwardli clepe hym, in to whom thei han not bileued? or hou schulen thei bileue to hym, whom thei han not herd? Hou schulen thei here, with outen a prechour?
Hvorledes skulde de nu påkalde den, på hvem de ikke have troet? og hvorledes skulde de tro den, som de ikke have hørt? og hvorledes skulde de høre, uden der er nogen, som prædiker?
15 and hou schulen thei preche, but thei be sent? As it is writun, Hou faire ben the feet of hem that prechen pees, of hem that prechen good thingis.
og hvorledes skulde de prædike, dersom de ikke bleve udsendte? Som der er skrevet: "Hvor dejlige. ere deres Fødder, som forkynde godt Budskab."
16 But not alle men obeien to the gospel. For Ysaie seith, Lord, who bileuede to oure heryng?
Dog ikke alle løde Evangeliet; thi Esajas siger: "Herre! hvem troede det, (han hørte af os?")
17 Therfor feith is of heryng, but heryng bi the word of Crist.
Altså kommer Troen af det. som høres, men det, som høres, kommer igennem Kristi Ord.
18 But Y seie, Whether thei herden not? Yhis, sothely the word of hem wente out in to al the erthe, and her wordis in to the endis of the world.
Men jeg siger: Have de ikke hørt? Jo vist, "over hele Jorden er deres Røst udgået og til Jorderiges Grænser deres Ord."
19 But Y seie, Whether Israel knewe not? First Moyses seith, Y schal lede you to enuye, that ye ben no folc; that ye ben an vnwise folc, Y schal sende you in to wraththe.
Men jeg siger: Har Israel ikke forstået det? Først siger Moses: "Jeg vil gøre eder nidkære på et Folk, som ikke er et Folk, imod et uforstandigt Folk vil jeg opirre eder."
20 And Ysaie is bold, and seith, Y am foundun of men that seken me not; opynli Y apperide to hem, that axiden not me.
Men Esajas drister sig til at sige: "Jeg blev funden af dem, som ikke søgte mig; jeg blev åbenbar for dem. som ikke spurgte efter mig."
21 But to Israel he seith, Al dai Y streiyte out myn hondis to a puple that bileuede not, but ayen seide me.
Men om Israel siger han: "Den hele Dag udstrakte jeg mine Hænder imod et ulydigt og genstridigt Folk."