< Psalms 95 >
1 Come ye, make we ful out ioie to the Lord; hertli synge we to God, oure heelthe.
Kommer, lader os synge med Fryd for Herren, lader os raabe af Glæde for vor Frelses Klippe!
2 Bifore ocupie we his face in knowleching; and hertli synge we to him in salmes.
Lader os komme frem for hans Ansigt med Tak, lader os raabe af Glæde for ham med Psalmer!
3 For God is a greet Lord, and a greet king aboue alle goddis; for the Lord schal not putte awei his puple.
Thi Herren er en stor Gud, ja, en stor Konge over alle Guder.
4 For alle the endis of erthe ben in his hond; and the hiynesses of hillis ben hise.
I hans Haand ere Jordens Dybder, og Bjergenes Højder høre ham til.
5 For the see is his, and he made it; and hise hondis formeden the drie lond.
Havet er hans, og han har skabt det, og hans Hænder have dannet det tørre Land.
6 Come ye, herie we, and falle we doun bifore God, wepe we bifore the Lord that made vs;
Kommer, lader os tilbede og nedbøje os, lader os bøje Knæ for Herren, vor Skabers Ansigt!
7 for he is oure Lord God. And we ben the puple of his lesewe; and the scheep of his hond.
Thi han er vor Gud, og vi ere det Folk, han føder, og den Hjord, hans Haand leder: Vilde I dog i Dag høre hans Røst!
8 If ye han herd his vois to dai; nyle ye make hard youre hertis.
Forhærder ikke eders Hjerte, som ved Meriba, som paa den Dag ved Massa udi Ørken,
9 As in the terryng to wraththe; bi the dai of temptacioun in desert. Where youre fadris temptiden me; thei preueden and sien my werkis.
hvor eders Fædre fristede mig; de prøvede mig, og de saa min Gerning.
10 Fourti yeer I was offendid to this generacioun; and Y seide, Euere thei erren in herte.
Fyrretyve Aar kededes jeg ved den Slægt og sagde: De ere et Folk, som farer vild med Hjertet, de kendte ikke mine Veje,
11 And these men knewen not my weies; to whiche Y swoor in myn ire, thei schulen not entre in to my reste.
saa at jeg svor i min Vrede: De skulle ikke komme til min Hvile!