Psalms 9
1 In to the ende, for the pryuytees of the sone, the salm of Dauid. Lord, Y schal knouleche to thee in al myn herte; Y schal telle alle thi merueils.
Til Sangmesteren; til Muth-Labben; en Psalme af David. Jeg vil takke Herren af mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underfulde Gerninger.
2 Thou hiyeste, Y schal be glad, and Y schal be fulli ioieful in thee; Y schal synge to thi name.
Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Højeste!
3 For thou turnest myn enemy abac; thei schulen be maad feble, and schulen perische fro thi face.
Naar mine Fjender vige tilbage, da skulle de støde an og omkomme for dig.
4 For thou hast maad my doom and my cause; thou, that demest riytfulnesse, `hast set on the trone.
Thi du har udført min Ret og min Sag; du har sat dig paa Tronen, du, som dømmer Retfærdighed.
5 Thou blamedist hethene men, and the wickid perischide; thou hast do awei the name of hem in to the world, and in to the world of world.
Du truede Hedningerne, du tilintetgjorde den ugudelige, du, udslettede deres Navn evindelig og altid.
6 The swerdis of the enemy failiden in to the ende; and thou hast distried the citees of hem. The mynde of hem perischide with sown;
Fjenderne ere ikke mere, de ere ødelagte evindelig; og du har nedbrudt Stæderne, deres Ihukommelse er forsvunden med dem.
7 and the Lord dwellith with outen ende. He made redi his trone in doom; and he schal deme the world in equite,
Men Herren skal blive evindelig; han har beredt sin Trone til Dom.
8 he schal deme puplis in riytfulnesse.
Og han skal dømme Verden med Retfærdighed; han skal afsige Dom over Folkene med Retvished.
9 And the Lord is maad refuyt, `ether help, `to a pore man; an helpere in couenable tymes in tribulacioun.
Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!
10 And thei, that knowen thi name, haue hope in thee; for thou, Lord, hast not forsake hem that seken thee.
Og de, som kendte dit Navn, skulle forlade sig paa dig; thi du har ikke forladt dem, som søge dig, Herre!
11 Synge ye to the Lord, that dwellith in Syon; telle ye hise studyes among hethene men.
Lovsynger Herren, som bor paa Zion, kundgører iblandt Folkene hans Gerninger!
12 God foryetith not the cry of pore men; for he hath mynde, and sekith the blood of hem.
Thi han, som hævner Blod, kommer dem i Hu, han har ikke glemt de elendiges Skrig.
13 Lord, haue thou merci on me; se thou my mekenesse of myn enemyes.
Herre, vær mig naadig, se, kvad jeg maa taale af dem, som hade mig, du som ophøjer mig fra Dødens Porte,
14 Which enhaunsist me fro the yatis of deeth; that Y telle alle thi preisyngis in the yatis of the douyter of Syon.
paa det jeg kan fortælle al din Lov i Zions Datters Porte, at jeg maa fryde mig i din Frelse.
15 Y schal `be fulli ioyeful in thin helthe; hethene men ben fast set in the perisching, which thei maden. In this snare, which thei hidden, the foot of hem is kauyt.
Hedningerne ere sunkne i Graven, som de gjorde; deres Fod er greben i Garnet, som de skjulte.
16 The Lord makynge domes schal be knowun; the synnere is takun in the werkis of hise hondis.
Herren er bleven kendt, han har gjort Ret; den ugudelige er besnæret i sine Hænders Gerning. (Higgajon, Sela)
Lad de ugudelige vende om til Dødsriget, ja, alle Hedninger, som glemme Gud. (Sheol h7585)
18 For the foryetyng of a pore man schal not be in to the ende; the pacience of pore men schal not perische in to the ende.
Thi en fattig skal ikke glemmes evindelig, de elendiges Forventning ikke altid skuffes.
19 Lord, rise thou vp, a man be not coumfortid; folkis be demyd in thi siyt.
Herre! staa op, lad ikke et Menneske blive mægtigt; lad Hedningerne dømmes for dit Ansigt!
20 Lord, ordeine thou a lawe makere on hem; wite folkis, that thei ben men.
Lad Frygt, o Herre! komme paa dem; lad Hedningerne kende, at de ere Mennesker. (Sela)
