Psalms 62

1 To the victorie on Iditum, the salm of Dauid. Whether my soule schal not be suget to God; for myn heelthe is of hym.

(Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;

2 For whi he is bothe my God, and myn heelthe; my `taker vp, Y schal no more be moued.

ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.

3 Hou longe fallen ye on a man? alle ye sleen; as to a wal bowid, and a wal of stoon with out morter cast doun.

Hvor længe stormer I løs på en Mand, - alle slår I ham ned - som på en hældende Væg, en faldende Mur?

4 Netheles thei thouyten to putte awei my prijs, Y ran in thirst; with her mouth thei blessiden, and in her herte thei cursiden.

Ja, de oplægger Råd om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. (Sela)

5 Netheles, my soule, be thou suget to God; for my pacience is of hym.

Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb;

6 For he is my God, and my saueour; myn helpere, Y schal not passe out.

ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.

7 Myn helthe, and my glorie is in God; God is the yyuer of myn help, and myn hope is in God.

Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;

8 Al the gaderyng togidere of the puple, hope ye in God, schede ye out youre hertis bifore hym; God is oure helpere with outen ende.

stol på ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. (Sela)

9 Netheles the sones of men ben veyne; the sones of men ben liers in balauncis, that thei disseyue of vanytee in to the same thing.

Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, på Vægtskålen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.

10 Nile ye haue hope in wickidnesse, and nyle ye coueyte raueyns; if ritchessis be plenteuouse, nyle ye sette the herte therto.

Forlad eder ikke på vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpå!

11 God spak onys, Y herde these twei thingis, that power is of God, and, thou Lord, mercy is to thee;

Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds,

12 for thou schalt yelde to ech man bi hise werkis.

Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.