Psalms 61

1 To the victorie on orgun, to Dauid hym silf. God, here thou my biseching; yyue thou tent to my preyer.

Til Sangmesteren; til Strengeleg; af David.

2 Fro the endis of the lond Y criede to thee; the while myn herte was angwischid, thou enhaunsidist me in a stoon.

Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn!

3 Thou laddest me forth, for thou art maad myn hope; a tour of strengthe fro the face of the enemye.

Jeg raaber til dig fra Landets Ende, naar mit Hjerte forsmægter; paa en Klippe, som ellers bliver mig for høj, fører du mig op.

4 I schal dwelle in thi tabernacle in to worldis; Y schal be keuered in the hilyng of thi wengis.

Thi du har været min Tilflugt og et stærkt Taarn imod Fjenden.

5 For thou, my God, hast herd my preier; thou hast youe eritage to hem that dreden thi name.

Jeg vil bo i dit Paulun i al Evighed, jeg vil søge Ly under dine Vingers Skjul. (Sela)

6 Thou schalt adde daies on the daies of the king; hise yeeris til in to the dai of generacioun and of generacioun.

Thi du, Gud! har hørt mine Løfter, du har givet mig Arv med dem, som frygte dit Navn.

7 He dwellith with outen ende in the siyt of God; who schal seke the merci and treuthe of hym?

Du vil lægge Dage til Kongens Dage, hans Aar blive som fra Slægt til Slægt!

8 So Y schal seie salm to thi name in to the world of world; that Y yelde my vowis fro dai in to dai.

Han sidde evindelig for Guds Ansigt; beskik Miskundhed og Sandhed til at bevare ham! Saa vil jeg lovsynge dit Navn til evig Tid, at jeg kan betale mine Løfter fra Dag til Dag.