Psalms 43

1 God, deme thou me, and departe thou my cause fro a folc not hooli; delyuere thou me fro a wickid man, and gileful.

Skaf mig Ret, o Gud, og strid for mig mod Folk, som ej kender til Mildhed, fri mig fra en falsk, uretfærdig Mand!

2 For thou art God, my strengthe; whi hast thou put me abac, and whi go Y soreuful, while the enemy turmentith me?

Thi du er min Tilflugts Gud, hvi har du forstødt mig? Hvorfor skal jeg vandre sorgfuld, trængt af Fjender?

3 Sende out thi liyt, and thi treuthe; tho ledden me forth, and brouyten in to thin hooli hil, and in to thi tabernaclis.

Send dit Lys og din Sandhed, de lede mig, bringe mig til dit hellige Bjerg og til dine Boliger,

4 And Y schal entre to the auter of God; to God, that gladith my yongthe. God, my God, Y schal knowleche to thee in an harpe; my soule,

at jeg maa komme til Guds Alter, til min Glædes Gud, juble og prise dig til Citer, Gud, min Gud!

5 whi art thou sory, and whi troblist thou me? Hope thou in God, for yit Y schal knouleche to hym; he is the helthe of my cheer, and my God.

Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Aasyns Frelse og min Gud!